ESG-rapportering er relevant for alle virksomheder – også dem, der producerer viden og uddannelse

Brancheorientering, regulerede uddannelsesinstitutioner
December 2025

Hvis man tror, at ESG-og bæredygtighedsrapportering kun er for traditionelle produktionsvirksomheder, kan man godt tro om igen. Det er der flere grunde til, men hen over sommeren skete der noget, som gør, at de fleste uddannelsesinstitutioner nu med endnu større fordel kan udarbejde en ESG-rapport. I det efterfølgende forklarer jeg hvorfor.

Overordnet er mit budskab, at ESG-rapporteringen ikke kun er relevant for den type virksomheder, der sender sort røg ud fra skorstenen. Altså den klassiske produktionsvirksomhed. Den er faktisk lige så relevant for de virksomheder og organisationer, der producerer viden, og (ud-)dannelse. 

Som uddannelsesinstitutionens interessenter – hvad enten vi er elever og studerende, lærere, ansatte, borgere, lokalsamfund eller myndighed – forventer vi selvfølgelig, at alle samfundsbærende institutioner lever op til deres samfundsansvar – herunder at de forholder sig til deres påvirkning på klima, miljø, mennesker og samfund (ESG). 

Det gør mange uddannelsesinstitutioner i stigende omfang også, men kun få dokumenterer det i en bæredygtighedsrapport. Det er der grund til at lave om på efter det, der skete mens skolen var lukket og de fleste af os holdt sommerferie.

Det nye - det, der har ændret sig er, at det nu også er en forventning, eller rettere et krav fra pengeinstitutterne, at kunderne kan vise en rapport om samfundsansvar og ESG. Dermed er ESG-rapportering relevant for alle, der har et pengeinstitut.

Fra 1. juli 2025 er pengeinstitutterne nemlig ved en stramning af ’Lov om finansiel virksomhed’ (L193b - 2024-25) blevet pålagt, at de skal inddrage ESG-forhold som et element i kreditvurderingen af deres kunder. Det betyder i praksis, at alle, der har en bank – også uddannelsesinstitutioner – bl.a. vil blive kreditvurderet på deres ESG-indsats, når de har brug for lån eller kreditter. Så hvis en uddannelsesinstitution kan fremvise en ESG-rapport, kan det være en fordel i forhold til at opnå bedre vilkår i banken. 

Humlen er, at forskellige ESG-relaterede forhold kan påvirke den risiko banken tager, når de yder lån eller kreditter. Størrelsen og omfanget af denne risiko har indflydelse på bankens solvens og på størrelsen af de hensættelser banken skal foretage. Derfor har banken en interesse i at minimere disse risici – bl.a. ved at bede om en ESG-rapport. 

Stramningen af loven er så ny, at pengeinstitutterne endnu knap nok har fundet ud af, hvordan de skal forvalte denne bestemmelse i praksis. Det viser en rundspørge vi i Beierholm Bæredygtighed har foretaget blandt en række pengeinstitutter. Det kan derfor godt være, at der går nogen måneder før bankens kunder bliver præsenteret for håndfaste krav, men vi ved, at det kun er et spørgsmål om tid, før det bliver et tema på de fleste kundemøder med banken. Det ved vi, fordi Finanstilsynet med stikprøver skal kontrollere, om bankerne lever op til lovens bestemmelser på området. 

Og at man mener det alvorligt, blev tydeligt for få uger siden, hvor Danske Bank den 9. september fik et påbud fra Finanstilsynet om at stramme op.

Det, pengeinstitutterne med stor sandsynlighed vil spørge ind til i forhold til ESG-rapporterne er især to ting: Kundens ESG-risici og kundens transitionsplan.

Lad os starte med kundens risici. 

I ESG-sammenhæng arbejder vi med to typer af risici: Fysiske risici og omstillingsrisici. De fysiske risici er dem, der f.eks. kan opstå i forbindelse med ekstremt vejr, dvs. i form af ekstrem varme, skybrud, storm, tørke osv. 

For en skole kunne det være, at man med stigende hyppighed er i risiko for at kælderen oversvømmes, så der opstår vandskade, dyre tekniske installationer ødelægges, driften forstyrres og eleverne må sendes hjem etc. 

Omstillingsrisici er de risici, der opstår som følge af politiske eller andre regulatoriske indgreb for at imødegå f.eks. klimaforandringer. Det kan være, at der indføres en CO2-beskatning, der gør det dyrere at fyre med olie. At der indføres forbud mod at køre med dieselbiler på byggepladser eller i bynære områder, eller at prisen på diesel og den grønne ejerafgift stiger. Det kunne være anden lovgivning, der på kortere eller længere sigt forringer værdien af aktiver, stiller øgede krav til isolering og klimasikring af bygninger osv. Altså alt sammen ting, der øger skolens omkostninger direkte eller indirekte, som følge af lovgivning.

I den gode ESG-rapport forholder man sig til sine ESG-risici. Det vil sige, at man kender dem, beskriver dem og forholder sig til dem. Det kan man gøre i en simpel risikomatrix, hvor man ud ad x-aksen vurderer hvor stor sandsynligheden er, for at det sker, og op ad y-aksen vurderer hvor alvorligt det er, hvis det sker. Plotter man relevante potentielle hændelser ind i matrixen, får man et godt overblik over sine risici og et godt grundlag for at handle på dem. Sværere er det ikke.

Har man i sin ESG-rapport sådan en risikovurdering, vil det ikke alene gavne den rapporterende organisation – det vil også gøre banken mere tryg i forhold til eventuelle risici ved finansiering, fordi den viser, at man udviser ledelsesmæssig omtanke.

Det andet tema banken vil interessere sig for er din transitionsplan.

Transitions- eller omstillingsplanen er din mulighed for at vise, hvad I har tænkt jer at gøre for at imødegå de risici, der kan, eller hvis uheldet er ude, vil opstå.

Det kan være I vil forbedre kloakeringen, nedgrave faskiner eller etablere naturlige bassiner til akut opsamling af vand ved skybrud, så vandet ikke ender i kælderen osv. Det kan være, at I skifter fra naturgas til fjernvarme, at I har en plan for gradvist at erstatte dieselbiler med elbiler, opsætte solceller på taget osv.

Nu er temaet for denne artikel ESG-rapporteringen og ny lovgivning, der stiller skærpede krav til banken og dermed til bankens kunder. Men i virkeligheden er det jo bare helt almindelig sund fornuft vi taler om. Rettidig omhu kunne man med rette kalde det. 

Det sjove er, at hver gang vi rådgiver en ledelse om ESG-rapportering som regel oplever et eller flere ’Heureka-øjeblikke’ undervejs. Det vil sige, oplevelser af, at vi får talt om emner, som nok i situationen er ESG-relaterede, men som organisationen under alle omstændigheder burde forholde sig til – ESG eller ej. Da ESG omfatter mere end blot klimarisici, gør dette sig også gældende for uddannelsesinstitutionernes samfundsmæssige påvirkninger som der rapporteres om gennem S og G temaerne. Men det vil føre for vidt at komme ind på her.

ESG-rapporteringen er en proces, der som en ikke uvæsentlig sideeffekt, skridt for skridt kommer rundt i alle krogene og får professionaliseret, styrket og løftet organisationen på en lang række områder. ESG-rapporteringen og processen omkring den leder nemlig uundgåeligt til en udvikling af hele organisationen, fordi den under vejs afføder nye indsigter og erkendelser og naturligt fører til formulering af strategier, politikker og planer, der dokumenterer, at der er styr på ’forretningen’. 

Alt det kan banken nemt se, når du viser dem din ESG-rapport.

Poul Sögren, Chefkonsulent
Beierholm Bæredygtighed