- en af Danmarks bedste arbejdspladser
Realiseringen af Beierholms forretningsmæssige strategier og målsætninger bygger på vores evne til kontinuerligt at kunne tiltrække, udvikle og fastholde kompetente og engagerede medarbejdere.
Det er baggrunden for, at Beierholm i en årrække målrettet har tilstræbt at udvikle virksomheden til at være en stadig mere attraktiv arbejdsplads med et inspirerende miljø, som kan tilbyde den enkelte medarbejder de bedst tænkelige muligheder og udfordringer for faglig og personlig udvikling.
Filosofien bag de mange tiltag er samlet i en HR-vision, der beskriver, hvad vi stræber efter som arbejdsplads.
Helt konkret betyder det, at Beierholm målrettet arbejder på at skabe en arbejdspladskultur, hvor:
- Medarbejderne og ledelsen har tillid til hinanden
- Vi er stolte af det arbejde, vi udfører
- Vi føler fællesskab med vores kolleger.
Konkrete indsatser giver positive resultater
Resultatet af denne indsats har i det forgangne år udmøntet sig i nogle meget tilfredsstillende resultater. Først og fremmest er vi meget stolte af at være blandt Danmarks Bedste arbejdspladser i 2009.
Derudover er vi meget tilfredse med den øgede tilgang af højt kvalificerede medarbejdere i et udfordrende rekrutteringsmarked. Endelig glæder vi os også over et fortsat lavt sygdomsfravær, et fald i mængden af overarbejdstimer pr. medarbejder samt en stigning i antal afspadseringstimer pr. medarbejder.


