Beierholm fik torsdag den 19. november 2009 overrakt prisen for vores placering som én af Danmarks bedste arbejdspladser . I år som nr. 11 i kategorien "Store virksomheder" (over 500 ansatte) og samlet som nummer 49 blandt alle deltagende virksomheder, hvilket vi er meget stolte af.
Danmarks Bedste Arbejdspladser kåres af Berlingske Nyhedsmagasin og Great Place to Work Institute Danmark. De deltagende virksomheder bliver målt på de 5 nedenstående punkter:
- Troværdighed måler medarbejdernes opfattelse af ledelsens kommunikation, kompetence og integritet.
- Respekt måler den opbakning, samarbejde og omsorg, som medarbejderne oplever gennem ledelsens handlinger.
- Retfærdighed omfatter den lighed, upartiskhed og retfærdighed, som medarbejderne oplever på arbejdspladsen.
- Stolthed er den følelse, som medarbejderne har over for deres job, hold eller arbejdsgruppe og arbejdsplads.
- Fællesskab omfatter graden af imødekommenhed, kammeratskab og
venlighed, der præger atmosfæren på arbejdspladsen.
Resultatet taler for sig selv
I 2009 har 97 % af vores medarbejdere valgt at besvare spørgerammen mod 89 % i 2008.
Vi er meget stolte af, at 95 % af vores medarbejdere er enige i, at ”Alt taget i betragtning mener jeg, at Beierholm er et rigtig godt sted at arbejde”.
Her er et udvalg af de forhold, som medarbejderne udtrykker størst tilfredshed med:
- 96 % er enige i, at: "Jeg tror, at ledelsen kun som allersidste udvej afskediger medarbejdere"
- 95 % er enige i, at: "Ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde uden at kigge dem over skulderen"
- 94 % er enige i, at: "Min arbejdsplads er et rart sted at arbejde"
- 94 % er enige i, at: "Jeg er stolt af at fortælle andre, at jeg arbejder her"
- 94 % er enige i, at: "Medarbejderne i Beierholm får tildelt meget ansvar"
- 93 % er enige i, at: "Jeg kan være mig selv, når jeg er på arbejde"
- 93 % er enige i, at: "Vi fejrer særlige begivenheder"
- 91 % er enige i, at: "Jeg kan tage fri fra arbejde, når jeg synes det er nødvendigt. "



