Administrativ medarbejder til Beierholm Finansiel Rådgivning

Beierholm Aalborg

Nogle mennesker motiveres af konstante forandringer og nye projekter. Andre finder arbejdsglæde i at skabe struktur, sikre kvalitet og vide, at tingene bliver gjort ordentligt første gang. Hvis du tilhører den sidste gruppe, kan du være den kollega, vi leder efter.

Hos Beierholm Finansiel Rådgivning i Aalborg søger vi en administrativ kollega. Du bliver en del af vores backoffice-team, som hver dag sikrer, at de mange administrative processer omkring vores kunder bliver håndteret korrekt, effektivt og med høj kvalitet.

Det er måske ikke den rolle, der fylder mest udadtil. Til gengæld er det en funktion, der er helt afgørende for, at vores rådgivere kan levere den høje service, kunderne forventer. Kort sagt: Du bliver en central del af maskinrummet.

Stillingen er for dig, der motiveres af at være specialist inden for dit område og trives med at arbejde med administrative processer og dokumentation.


Dine opgaver:

I rollen bliver du ansvarlig for en række administrative opgaver, som understøtter hele kunderejsen - fra kundeoprettelser og ændringer til dokumentation og håndtering af forskellige kundeprocesser.

Dine opgaver vil bl.a. dække over:

  • Kundeoprettelser og kundeafgange
  • Indsamling og håndtering af kundedokumentation
  • Oprettelse af fuldmagter og øvrige administrative registreringer
  • Handelsinstrukser og kundeadministration
  • Løbende opfølgning på opgaver og sager
  • Sikring af, at processer og dokumentation lever op til gældende krav

Opgaverne kommer ind fra rådgiverne og håndteres efter faste arbejdsgange, der skaber overblik og tydelige prioriteringer. Du får derfor en hverdag, hvor du kan koncentrere dig om at levere kvalitet og færdiggøre opgaverne ordentligt.

 

Hvem er du?

Måske kommer du fra en administrativ funktion, den finansielle sektor, kundeservice eller noget helt fjerde. For os er det vigtigere, hvordan du arbejder, end hvilken uddannelse du har.

Vi forestiller os, at du:

  • Trives med struktur, faste processer og administrative opgaver
  • Har sans for detaljer og kan lide at gøre tingene grundigt
  • Tager ansvar for dine opgaver og følger dem helt til dørs
  • Arbejder selvstændigt, men samtidig værdsætter samarbejde
  • Finder tilfredshed i at skabe orden, overblik og kvalitet

Du behøver ikke nødvendigvis erfaring fra branchen. Det afgørende er, at du motiveres af administrative opgaver og har lyst til at blive en vigtig specialist i et stærkt fagligt miljø.

 

Et arbejdsliv i balance

Du bliver en del af et erfarent og velfungerende team, hvor samarbejde, hjælpsomhed og respekt for hinandens tid er en naturlig del af kulturen. Hos os tror vi på, at man præsterer bedst, når der også er plads til livet uden for arbejdet.


Vi tilbyder:

  • En fast stilling i Aalborg
  • Grundig oplæring og støtte fra erfarne kolleger
  • Et stærkt team med høj faglighed og godt sammenhold
  • En hverdag præget af struktur og klare processer
  • Gode arbejdsforhold og balance mellem arbejde og privatliv
  • Mulighed for at blive en vigtig specialist inden for dit område

 

I Beierholm kan du sikre dig et spændende job i en sund virksomhed med en stærk kultur, der vægter både mennesker, forretning og ambitioner højt. Hos Beierholm er vi stolte af at blive kåret som en af Danmarks bedste arbejdspladser år efter år (Great Place to Work®), hvilket også understøtter vores grundlæggende filosofi om vigtigheden af et liv i balance. Som en del af vores spændende udviklings- og forandringsrejse vil du blive en nøgleperson i vores stræben efter ambitiøse mål. Vi tilbyder samtidig attraktive og konkurrencedygtige betingelser på alle områder.

 

Ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Minela Ogric på mig@beierholm.dk.

Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt, og vi evaluerer derfor ansøgninger løbende. Vent derfor ikke med at sende dit CV og ansøgning – vi ser frem til at høre fra dig og komme i gang med processen.

 

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Opstart:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Nordjylland, Aalborg
Ansættelsesform:
Fastansat

Om Beierholm

Hos Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer: til at nå nye re­sultater med frihed under ansvar, skabe god balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 2.000 medarbejdere fordelt på kontorer i over 40 danske byer i hele Danmark. Vi er blandt Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, fordi vi brænder for at skabe balance for vores kunder og for at skabe de rigtige løsninger til dem. Vores speciale har i mange år været mindre og mellemstore virksomheder, som vi leverer revision og rådgivning til med baggrund i vores værdier som er proaktiv og løsningsorienteret, nærværende og i øjenhøjde samt troværdig og ansvarlig.