Erfaren Lønkonsulent til vores kontor i Nykøbing Falster eller Nakskov

Beierholm Nykøbing Falster

Hej, jeg hedder Lene, og jeg er outsourcing chef hos Beierholm Nykøbing Falster og Nakskov. Jeg søger en Lønkonsulent, der har solid erfaring med dansk løn og lønadministration, og som har lyst til at blive en del af en arbejdsplads, der år efter år bliver kåret som en af Danmarks bedste af Great Place to Work®.

Som Lønkonsulent vil du blive en del af en outsourcing afdeling i vækst og udvikling, og du får en enestående mulighed for at opnå dine ambitioner netop dét sted, du er i livet. Vi er åbne for både en fuldtids- og deltidsprofil. Det vigtigste for os er at finde den rette kollega til teamet. Stillingen kan have base på enten vores kontor i Nykøbing Falster eller i Nakskov – afhængigt af, hvad der passer dig bedst.


Du er god til kundepleje

På kontorerne i Nykøbing Falster og i Nakskov kender vi lokalområdets erhvervsliv. Med vores rådgiveres indgående kendskab til lokalområdet hjælper vi mange af Lolland-Falsters førende virksomheder og brancher med rådgivning, revision og regnskabsassistance. For os er det lokale et nøgleord - vi bor, arbejder og lever i omegn. Og derfor har du sikkert også mødt os på din vej.

Hos Beierholm er vi til for vores kunder. Vi forventer, at du har kundetække og er god til at servicere kunderne og løse deres bogføring- og regnskabsmæssige opgaver. Derfor er du både fagligt stærk og ferm til den personlige relation. Ligeså er du god til at læse dine kunder, og du ved, at kunden sætter pris på en ekstra indsats.


Vi leder efter dig, der ønsker at udfolde eget potentiale og er vild med at lave løn

Som lønkonsulent i Beierholm bliver du del af en arbejdsplads, der målrettet arbejder på at være en af Danmarks bedste arbejdspladser. I rollen som Lønkonsulent får du et stort ansvar, og vi forventer at du med afsæt i din faglighed og erfaring ønsker at bidrage til at udvikle og understøtte mindre erfarne kolleger. Som person ser vi gerne, at du tager naturligt ansvar for opgaveløsningen, og er drevet af at udvikle og løfte kundernes lønadministration.

Dine primære opgaver vil være:

  • Udarbejdelse af løn for timelønnet-og funktionærer
  • Afstemninger
  • Lønrefusioner
  • Support til kunder omkring lønrelateret spørgsmål
  • Optimering af processer
  • Onboarding af nye kunder
  • Anden administration og bogføring.

Hvad kommer du med?

  • Flere års erfaring med lønadministration herunder, dansk løn.
  • Kendskab og erfaring med forskellige overenskomster
  • Erfaring med indberetninger og afstemninger
  • Erfaring med kontering af løn
  • Kendskab til flere lønsystemer og tidsregistrering
  • Som person kan du arbejde selvstændigt, struktureret og har en høj detaljegrad og leverer altid til tiden. 

 

Vi skaber plads til både arbejde og privatliv

Vi tilbyder rammer, du kommer til at vokse i som lønkonsulent og som menneske. På kontorerne i Nykøbing og Nakskov træder du ind i nogle fagligt stærke og balancerede rammer, hvor vi har fokus på trivsel, sammenhold og faglig udvikling gennem frihed under ansvar. Vi tror på frihed under ansvar, og et arbejdsliv i balance, derfor planlægger du selv din arbejdsdag og sikrer at vi leverer det kunderne forventer samtidig med at balancen imellem arbejde og alt det andet opretholdes.


Mig som leder

Som leder er jeg altid positiv, nærværende og engageret i mine medarbejdere. Jeg lægger stor vægt på at skabe en kultur, hvor der er plads til åbenhed, dialog og gensidig tillid. For mig er åbenhed en stærk egenskab, som går begge veje - jeg forventer, at medarbejderne føler sig trygge ved at dele deres tanker, idéer og udfordringer, og jeg er samtidig åben omkring mine egne overvejelser og beslutninger.

Jeg tror på, at en åben og tillidsfuld dialog er med til at skabe både personlig og faglig udvikling. Vi bliver dygtigere, når vi tør stille spørgsmål, udfordre hinanden konstruktivt og lære af både vores succeser og de situationer, der ikke går helt som forventet.

Jeg arbejder ud fra princippet om frihed under ansvar. Jeg har tillid til, at den enkelte medarbejder kan tage ansvar, træffe beslutninger og løse sine opgaver på den måde, der giver bedst mening. Samtidig forventer jeg, at man rækker ud efter sparring, når der er behov for det. At bede om hjælp eller søge sparring ser jeg ikke som en svaghed, men som et tegn på ansvarlighed og et ønske om at finde den bedste løsning.

Mit mål som leder er at skabe trygge, tydelige og udviklende rammer, hvor den enkelte medarbejder føler sig set, hørt og værdsat. Jeg ønsker at skabe et arbejdsmiljø, hvor vi både kan være ambitiøse på egne og organisationens vegne, samtidig med at der er plads til mennesket bag medarbejderen.

Jeg tror på, at trivsel, tillid og faglighed går hånd i hånd, og at de bedste resultater skabes, når medarbejderne oplever både ansvar, opbakning og mulighed for at udvikle sig. Derfor ser jeg min rolle som leder som både at sætte en tydelig retning, skabe de rette rammer og være tilgængelig, når der er behov for støtte, sparring eller dialog.


Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent, Dahlia Muqbel Johansen på dmu@beierholm.dk. Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt. Derfor vurderer og indkalder løbende ansøgere til samtale, så tøv ikke med at sende dit CV.

Vi ser frem til at høre fra dig. 

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Opstart:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Sjælland, Nykøbing Falster
Ansættelsesform:
Fastansat

Om Beierholm

Hos Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer: til at nå nye re­sultater med frihed under ansvar, skabe god balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 2.000 medarbejdere fordelt på kontorer i over 40 danske byer i hele Danmark. Vi er blandt Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, fordi vi brænder for at skabe balance for vores kunder og for at skabe de rigtige løsninger til dem. Vores speciale har i mange år været mindre og mellemstore virksomheder, som vi leverer revision og rådgivning til med baggrund i vores værdier som er proaktiv og løsningsorienteret, nærværende og i øjenhøjde samt troværdig og ansvarlig.