Hvordan gennemfører du et smidigt og økonomisk fordelagtigt  generationsskifte – især når ejendomme spiller en rolle? 

På dette arrangement sætter vi fokus på de nye regler og deres betydning for familieejede virksomheder. Det er relevant for virksomhedsejere, rådgivere og alle med interesse i ejendomsmarkedet og fremtidssikring af virksomhedens
struktur.


Har du kontanter, obligationer eller aktier – men ingen ejendomme? Så kan du gå glip af et af de mest effektive værktøjer til et økonomisk stærkt generationsskifte.


Vi viser, hvordan ejendomme kan bruges strategisk til at reducere skat, styrke kapitalstrukturen og skabe langsigtet værdi. Du får konkrete eksempler på, hvordan selv nye ejendomsinvesteringer kan give en markant fordel, når
virksomheden skal videre til næste generation.

Torsdag den 19. marts
Kl. 15.30-17.30 hos Beierholm
Tangen 9, 8200 Aarhus N


Program
15.30-15.45 Velkomst samt kaffe og kage

15.45-16.15 Generationsskifte med økonomisk fordel – skab værdi i din ejendomsportefølje, v/ Ole Møller Lauritzen, selskabsskat, Beierholm

Sidder du med en betydelig egenkapital bundet i ejendomme og overvejer, hvordan du bedst sikrer virksomhedens fremtid? Med de nye regler for generationsskifte åbnes der op for attraktive skattemæssige muligheder – særligt for ejere med store aktiver.

16.15-16.45 Få overblik over ejendomsmarkedet – status, tendenser og afkast v/ Henrik Frost Sørensen, EDC Erhverv Poul Erik Bech

Hvordan ser det aktuelle ejendomsmarked ud, og hvad betyder udviklingen for dig som investor eller rådgiver? Vi giver en status med fokus på demografiske bevægelser, lejeudvikling og afkast i de forskellige markedssegmenter.

Du får indsigt i:
• Hvor markedet bevæger sig hen – og hvorfor
• Hvilke segmenter der performer bedst lige nu
• Hvordan demografi og lejepriser påvirker investeringsstrategier

16.45-17.15 Finansiering under forandring – hvad betyder det for dig som ejendomsinvestor? v/ Realkredit Danmark

Markedet for ejendomsfinansiering er i bevægelse, og nye krav stiller skarpe betingelser for både købere og investorer.


Du får her et aktuelt overblik over:
• Hvordan låneudmåling fungerer – og hvorfor det er
afgørende for din investering
• Hvilke krav der stilles til købers egenfinansiering
• Hvilken rolle energikrav spiller i fremtidens ejendomshandler
• Hvordan Yield Gap og risikopræmie påvirker afkast og byggebalancen

17.15 Slut arrangementet af med en sandwich i godt selskab – eller tag den med dig videre.

19. marts 2026
Kl. 15.30
Beierholm Aarhus

Tangen 9
8200 Aarhus N