Gæt en graf...
Hvad ser du her - og hvad kan du lære af den?
En stille begyndelse. En hurtig acceleration. Et toppunkt. Og derefter et brat fald.
Grafen er næsten ikonisk. Ikke på grund af detaljerne, men på grund af formen. Den fortæller en historie, som de fleste investorer har set før – ofte mere end én gang.
Prisen eksploderer på kort tid, toppunktet er dramatisk og så kollapser det hele nærmest fra den ene måned til den næste.
Svaret er...
Grafen viser tulipanboblen
Nogle vil gætte på IT-boblen omkring år 2000. Andre vil tænke på boligmarkedet før finanskrisen i 2008 – eller måske endda kryptomarkeder i nyere tid?
Men der er tale om den første markedsboble. Grafen stammer fra 1600-tallet. Faktisk i 1637 for at være helt præcis.
Det er historien om tulipanboblen, ofte beskrevet som verdens første dokumenterede økonomiske boble.
Hvad skete der?
Her blev en blomst mere værd end et hus.
I begyndelsen af 1600-tallet blev tulipanen introduceret i Holland. Dengang var tulipanen en eksotisk og sjælden blomst og visse sorter blev statussymboler for den velhavende elite.
Efterspørgslen steg hurtigt, og priserne fulgte med. På toppen af boblen i 1636-1637 blev enkelte tulipanløg handlet til priser, der oversteg flere gange en håndværkers årsindkomst.
Handlen udviklede sig fra fysiske løb til kontrakter på fremtidig levering, og ligner en tidlig form for det vi kender fra futures-markederne.
Flere og flere ville med på bølgen - og ikke fordi de ønskede tulipaner. Det var drevet af forventningen om, at priserne ville fortsætte opad og der ville være mulighed for videresalg med gevinst.
I februar 1637 vendte stemningen dog. Køberne forsvandt, og priserne kollapsede næsten fra den ene dag til den anden.
Hvad kan vi lære?
De klassiske ingredienser i en økonomisk boble var på plads:
- Stigende priser, der tiltrækker nye deltagere
- En fortælling om, at denne gang er det anderledes
- Finansielle innovationer, der gør det lettere at spekulere
Det er mere psykologi end økonomi, og tulipanboblen står som et skoleeksempel på et socioøkonomisk fænomen hvor:
- Sociale normer og gruppedynamikker forstærker adfærd
- Historier og forventninger bliver vigtigere end fundamentale værdier
- Markedsdeltagere spejler hinanden mere end de analyserer
Historien har det med at gentage sig. Tulipanboblen var den første – men langt fra den sidste finansielle boble.
Ser man på finanshistorien med lidt afstand, er det slående, hvor ofte det samme mønster vender tilbage, blot forklædt som nye aktiver, nye teknologier og nye fortællinger. Tendenserne forbliver det samme.
Springer vi frem til omkring årtusindskiftet, genfinder vi eksempelvis mønsteret i IT-boblen – og der er flere andre eksempler både før og efter.
Hvad ser vi i dag?
Der er sammenlignelig udvikling i dag også.
I de seneste år har vi set beslægtede fænomener i kryptoaktiver og NFT’er mm. Her spiller teknologi stadig en rolle, men fortællinger, fællesskaber og hastig informationsspredning via sociale medier har fået langt større betydning end tidligere. Priser kan bevæge sig voldsomt på kort tid, ofte drevet af forventninger, identitet og kollektiv adfærd snarere end klassiske nøgletal.
Ser vi på nutidens markeder, er der særligt ét område, der ofte nævnes, når der tales om risiko for bobledannelse: Kunstig intelligens.
Det handler ikke mindst om det tydelige fællestræk, at forventninger fylder mere end realiteter. Ikke fordi teknologien eller aktivet er uden værdi. Men fordi finansielle markeder også er sociale systemer såvel som økonomiske. De formes af håb, fortællinger og fælles overbevisninger og ikke kun af regnskaber og modeller.
Derfor gentager historien sig heller ikke præcist, men den ligner. Og netop det gør den værd at studere – også mere end 400 år senere – men også svær at forudsige.
Hvordan står du rustet, når den næste boble brister?
Hos Beierholm Finansiel Rådgivning er en af vores vigtigste opgaver at hjælpe vores kunder med at navigere i netop dette spændingsfelt mellem forventninger og realiteter. Tulipanboblen – og andre finansielle bobler – viser, hvor let markeder kan blive drevet af fortællinger, stemninger og kortsigtede bevægelser.
Som investor er et godt udgangspunkt derfor ofte at holde fokus på risikospredning, et langsigtet perspektiv og en balanceret portefølje. Det bidrager til at skabe et solidt og velbegrundet fundament, der over tid vil skabe de mest robuste resultater.
