Gæt en graf...
Hvad viser grafen her - og hvad kan du lære af den?
Grafen viser først en næsten ubrudt fremgang. Kurserne stiger, optimismen vokser, og flere investorer kommer til.
Men så ændrer billedet sig.
Efter flere år med stigende aktiekurser begynder markedet pludselig at vakle. Optimismen bliver afløst af usikkerhed, og på ganske kort tid tager faldet fart.
Investorer forsøger at komme ud. Salgspresset vokser, og et marked, der kort forinden havde været præget af stor optimisme og spekulation, bliver pludselig domineret af frygt.
Det bliver begyndelsen på en af de mest berømte nedture i aktiemarkedets historie.
Spørgsmålet er bare, hvad viser grafen?
Svaret er...
Grafen viser Wall Street-krakket i 1929
Et af de mest kendte børskrak i finanshistorien.
I årene op til krakket havde det amerikanske aktiemarked oplevet kraftige kursstigninger. 1920'erne var præget af økonomisk optimisme, nye teknologier og en stigende interesse for aktier.
Men i efteråret 1929 vendte stemningen.
Den 24. oktober, senere kendt som Black Thursday, blev markedet ramt af voldsomt salgspres. Uroen fortsatte, og mandag den 28. oktober faldt Dow Jones næsten 13 pct.
Den 29. oktober faldt markedet yderligere næsten 12 pct., og dagen blev siden et symbol på Wall Street-krakket.
Men nedturen stoppede ikke dér. Aktiemarkedet fortsatte nedad, og da Dow Jones nåede bunden i 1932, var indekset faldet omkring 89 pct. fra toppen i 1929.
Hvad skete der?
Wall Street-krakket blev drevet af flere forhold samtidig:
- Flere år med kraftige kursstigninger
- Stor økonomisk optimisme og spekulation
- Omfattende brug af lånte penge til aktiekøb
- Høje forventninger til fortsat stigende aktiekurser
- Panik og kraftigt salg, da tilliden forsvandt
Særligt brugen af lånte penge var med til at gøre markedet sårbart. Investorer kunne købe aktier med en relativt lille egenbetaling og finansiere resten gennem lån.
Så længe aktiekurserne steg, kunne det forstærke gevinsterne.
Men når markedet faldt, virkede mekanismen den modsatte vej.
Tabene voksede, investorer blev presset til at sælge, og yderligere salg var med til at presse aktiekurserne endnu længere ned.
Hvad kan vi lære?
Wall Street-krakket viser noget centralt om finansielle markeder.
Når priser stiger gennem længere tid, kan risiko begynde at føles mindre, end den faktisk er.
Optimismen vokser. Flere vil være med. Og tidligere kursstigninger kan i sig selv blive et argument for at investere.
Men højere priser er ikke nødvendigvis det samme som højere værdi.
Krakket minder os derfor om betydningen af risikospredning, disciplin og om ikke at lade sig rive med af den generelle markedsstemning.
Det handler ikke kun om økonomi og virksomheders indtjening, men også om psykologi. Når frygt eller optimisme bliver dominerende, kan markeder bevæge sig langt og hurtigt.
Hvad ser vi i dag?
Finansmarkederne ser naturligvis meget anderledes ud i dag end i 1929.
Men investoradfærden har ikke nødvendigvis ændret sig lige så meget.
Når bestemte aktier, sektorer eller investeringstemaer stiger kraftigt, tiltrækker de ofte mere opmærksomhed. Flere investorer kommer til, forventningerne vokser, og frygten for at gå glip af yderligere kursstigninger kan begynde at påvirke beslutningerne.
Det betyder ikke, at kraftige kursstigninger nødvendigvis ender i et krak.
Men historien fra 1929 minder os om, at perioder med stor optimisme også kan være perioder, hvor det er særligt vigtigt at holde fast i sin investeringsstrategi og forholde sig til den risiko, man tager.
Hvordan står du rustet, når markedet overrasker?
Hos Beierholm Finansiel Rådgivning hjælper vi vores kunder med at navigere langsigtet – også når markederne bevæger sig kraftigt, og følelserne begynder at fylde mere.
Wall Street-krakket i 1929 viser, hvor hurtigt markedsstemningen kan ændre sig, og hvorfor en investeringsstrategi ikke kun skal fungere, når kurserne stiger.
Som investor er et godt udgangspunkt derfor ofte at holde fokus på risikospredning, et langsigtet perspektiv og en balanceret portefølje.
Det fjerner ikke risikoen for markedsfald. Men det kan skabe et stærkere fundament for at holde fast i den langsigtede strategi, når markederne skifter retning.
