Mød specialister fra Beierholm Rekruttering

Mød et par af vores specialister fra rekrutteringssteamet

En kort introduktion til Signe, Peter og Thomas  – som står klar til at rådgive dig.

Rådgivning rekruttering

Signe Ravn – Manager i Beierholm Rekruttering

 

Hvem er jeg?

Jeg er Manager i Beierholm Rekruttering og arbejder med rådgivning i krydsfeltet mellem rekruttering, ledelse og organisationsudvikling. Min tilgang er forretningsorienteret og bygger på en kombination af indsigt i mennesker, kultur og struktur – omsat til løsninger, der skaber værdi i praksis.

Jeg har en baggrund som pædagogisk antropolog og flere års erfaring med rekruttering, ledelses- og teamudvikling. Her har jeg arbejdet med personvurderinger og udviklingsprocesser med fokus på at styrke beslutningskvalitet og organisatorisk sammenhæng.

Jeg har desuden en diplomuddannelse i ledelse, som giver mig et stærkt fundament for at arbejde struktureret med forandring, motivation og udvikling – og som jeg aktivt bringer i spil i min rådgivning.

Min rolle i Beierholm Rekruttering

Som Manager i Beierholm Rekruttering hjælper jeg virksomheder med at gennemføre målrettede og værdiskabende rekrutteringsprocesser. Jeg arbejder tæt med ledere om at afklare behov, sikre det rette match og skabe sammenhæng mellem ansættelser og den øvrige organisation.

Mit fokus er ikke kun at finde de rette kandidater, men at bidrage til stærkere teams og bedre resultater. Det gør jeg gennem en struktureret tilgang til personvurderinger og ved at omsætte kompleks indsigt til konkrete anbefalinger, som virksomhederne kan handle på.

Hvorfor brænder jeg for rekruttering?

For mig er rekruttering ikke bare en opgave, men netop en mulighed for at påvirke og tilvejebringe værdi for andre. Jeg har i mange år haft en stærk personlig interesse for kommunikation og relationsdannelse og sætter fokus på nye sammenhænge og mønstre i samspillet mellem mennesker. Jeg tager ansvar – både som individ og som repræsentant for Beierholm – for at finde de rette mennesker til de rette stillinger.

Den værdi, Beierholm Rekruttering skaber

Vi hjælper virksomheder med at sikre, at deres ansættelser bliver truffet på et kvalificeret og trygt grundlag. Med en struktureret og forretningsorienteret tilgang skaber vi overblik og ro i processen, så beslutninger kan træffes med sikkerhed – og organisationen kan komme sikkert videre.

Vores arbejde handler ikke kun om at finde den rette kandidat, men om at styrke organisationen som helhed. Når rekruttering lykkes, bidrager det til stærkere teams, bedre samarbejde og en mere robust organisation med øget mulighed for vækst.

Samtidig er en gennemtænkt rekrutteringsproces med til at styrke virksomhedens omdømme og skabe en professionel oplevelse for kandidater og dermed også et stærkere employer brand.

En fun fact om mig

Jeg er en aktiv crossfit-udøver og nyder at udforske nye madoplevelser. Jeg prioriterer at udfordre mig selv både fysisk og mentalt og er altid på udkig efter nye måder at forbedre mig selv på.

Peter Juul – seniorkonsulent i Beierholm Rekruttering

 

Hvem er jeg?

Min karriere har været præget af salg og ledelse i forskellige virksomheder, herunder 8 år med opbygning og drift af egen virksomhed. De seneste år har jeg arbejdet i konsulentbranchen, hvor jeg har videreudviklet min erfaring, tilegnet mig processer og værktøjer samt lært håndværket, der gør mig i stand til at hjælpe virksomheder med at styrke deres organisation – med fokus på rekruttering, headhunting og organisationsudvikling. 

Min rolle i Beierholm Rekruttering

Som chef for Beierholm Rekruttering har jeg ansvaret for den daglige ledelse. Sammen med min kollega Signe Ravn og vores supportteam driver vi udviklingen, samtidig med at vi rådgiver kunder og gennemfører rekrutteringsopgaver.

Hvorfor brænder jeg for rekruttering

At skabe en stærk organisation starter med det rette team. Et stærkt produkt og en solid strategi er ikke nok, hvis organisationen ikke kan handle og eksekvere effektivt. Uden det skabes hverken værdi eller vækst. Derfor er det afgørende at stille spørgsmålet: "Har vi de rette folk?"

Jeg brænder for hele processen – fra den indledende dialog med virksomheden om strategi, styrker, udfordringer og behov, til formuleringen af den ideelle profil. Dernæst handler det om at finde, aktivere og vurdere de kandidater, der kan være med til at sikre virksomhedens succes.

Den største tilfredsstillelse opstår, når vi sidder i samtalerummet med en leder og en kandidat og tydeligt mærker, at der er gensidig forståelse og et stærkt match – både fagligt, personligt og kulturelt. Det er her, organisationen virkelig styrkes, og fundamentet for vækst og udvikling skabes.

Rådgivning rekruttering

Den værdi, Beierholm Rekruttering skaber

Vi hjælper virksomhederne med at styrke organisationen og dermed optimere forretningen. Vores rådgivning sikrer, at der er en kobling mellem mål, strategi og de kompetencer, der skal være for at eksekvere. Endelig driver vi rekrutteringsprocesser, der sikrer ansættelse af de rigtige kandidater. Virksomheden kan fokusere på forretningen og slippe for den belastning, som en rekrutteringsproces er flere steder i organisationen.

En fun fact om mig

Jeg havde som ung i mange år et bijob som dørmand og discjockey på en lokal natklub, og det rykker stadig i stængerne, når der kommer Disco og Funk fra 70’erne ud af højtaleren.

Beierholm-Thomas-Monrad-Birk-web.png

Thomas Birk - Seniorkonsulent i Beierholm Rekruttering

 

Hvem er jeg?

Jeg er seniorkonsulent i Beierholm Rekruttering og hjælper virksomheder med at finde de rette medarbejdere og ledere. Jeg brænder for at skabe gode match mellem mennesker og virksomheder og tror på, at de bedste ansættelser opstår, når kompetencer, motivation og kultur går hånd i hånd.

I mit arbejde kombinerer jeg markedsindsigt, search og tæt dialog med både kunder og kandidater. Jeg lægger vægt på ordentlighed, relationer og en pragmatisk tilgang, der skaber værdi for alle parter.

 

Min rolle i Beierholm Rekruttering

Jeg rådgiver virksomheder gennem hele rekrutteringsprocessen, fra behovsafdækning og search til kandidatdialog og den endelige ansættelse. Mit mål er ikke blot at finde en kandidat, men at bidrage til løsninger, der styrker virksomheden på længere sigt.

 

Hvorfor brænder jeg for rekruttering?

Mennesker er den vigtigste ressource i enhver virksomhed. Derfor motiverer det mig at hjælpe virksomheder med at finde de profiler, der kan gøre en reel forskel, og samtidig hjælpe kandidater videre til nye muligheder, hvor de kan lykkes og udvikle sig.

Den værdi, Beierholm Rekruttering skaber

Vi hjælper virksomheder med at træffe kvalificerede ansættelsesbeslutninger gennem en professionel, struktureret og nærværende proces. Vores fokus er at skabe det rette match mellem virksomhed og kandidat, så både mennesker og forretning får de bedste forudsætninger for succes.

 

Fun fact om mig

Jeg er glad for min harpun, som jeg flittigt bruger langs de danske kyster. Det er helt klart pighvar og havørred, der er mine favoritfangster.