COVID-19

Der er skattefrihed for værdien af test for COVID-19, test for antistoffer for COVID-19 og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med COVID-19, når test og værnemidler modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. 

Skattefriheden omfatter test af personen selv og dennes husstand og omfatter følgende:

  • Test for COVID-19
  • Test for antistoffer for COVID-19 og
  • Personlige værnemidler (f.eks. mundbind).

Læs eventuelt afsnit om vaccinationer.

Der er momsfradrag for udgifter til køb af COVID-19 tests til brug for virksomhedens medarbejdere samt af udgifter til værnemidler, idet udgifterne anses som en fradragsberettiget personaleomkostning

Publikationen erstatter ikke rådgivning og skal alene betragtes som generel vejledning. Ved specifikke spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte vores skatteafdeling eller din daglige revisor.