Forsikringer

Gruppelivsforsikring uden fradragsret

Medarbejderen er skattepligtig af en arbejdsgiverbetalt præmie til en livsforsikring, hvor der ikke er fradragsret, og hvor medarbejderen anses for værende ejer.

BeskatningA-indkomst
IndberetningspligtJa, rubrik 13
AM-bidragJa
Skattefri bagatelgrænse, DKK 1.400Nej
Bagatelgrænse, DKK 7.600Nej
MomsfradragMomsfri

Gruppelivsforsikring, der indgår som en del af en ellers fradragsberettiget pensionsordning

Arbejdsgiverbetalt præmie til en ikke-fradragsberettiget gruppelivsforsikring, der indgår som en del af en i øvrigt fradragsberettiget pensionsordning, er skattepligtig hos medarbejderen som B-indkomst. Det er pensionsleverandøren og ikke arbejdsgiveren, som har indberetningspligt.

Ulykkesforsikring, der ejes af medarbejderen

Betaler arbejdsgiveren for en heltidsulykkesforsikring, som ejes af medarbejderen, er medarbejderen skattepligtig af præmiebeløbet.

BeskatningA-indkomst
IndberetningspligtJa, rubrik 13
AM-bidragJa
Skattefri bagatelgrænse, DKK 1.400Nej
Bagatelgrænse, DKK 7.600Nej
MomsfradragMomsfri

Ulykkesforsikring, der kun dækker arbejdstiden

Betaler arbejdsgiveren for en ulykkesforsikring, der kun dækker medarbejderen i arbejdstiden, er medarbejderen ikke skattepligtig af præmiebeløbet.

Det samme gælder rejseforsikringer, der kun dækker tjenesterejser for arbejdsgiveren.

Heltids syge-/ulykkesforsikring med arbejdsgiveren som ejer, hvor dækningen er maksimalt DKK 500.000

Når forsikringen har en maksimal dækning på DKK 500.000, er præmien skattefri for medarbejderen, selvom forsikringen dækker medarbejderen i fritiden.

Er en forsikring indekseret, og beløbet nu overstiger DKK 500.000, er forsikringen stadig skattefri for medarbejderen, da den oprindelige aftale lød på en dækning på maksimalt DKK 500.000.

Publikationen erstatter ikke rådgivning og skal alene betragtes som generel vejledning. Ved specifikke spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte vores skatteafdeling eller din daglige revisor.