Kunstforening/Personaleforeninger
Tilskud, som arbejdsgiveren betaler til en kunstforening, hvor kunstforeningsaktiviteterne foregår på arbejdspladsen, er ikke skattepligtige for medarbejderen, forudsat arbejdsgiverens tilskud ikke overstiger DKK 1.500 pr. år pr. medarbejder samt at medarbejderne betaler tilsvarende beløb til foreningen. Tilskuddet på DKK 1.500 skal dække samtlige foreninger på arbejdspladsen.
Som udgangspunkt skal vinderen af et kunstværk beskattes af gevinsten, uanset om lodtrækningen sker via en personaleforening på arbejdspladsen eller en forening uden for arbejdspladsen.
Har arbejdsgiveren ikke væsentlig indflydelse på kunstforeningen, herunder ikke yder et tilskud der overstiger DKK 1.500, skal medarbejderne beskattes af den subjektive værdi af kunstværkerne, dvs. den værdi som værket har for modtageren. Den subjektive værdi kan konkret være lavere end markedsværdien af kunstværket. Ved opgørelsen af den skattepligtige værdi kan medarbejderen desuden fratrække eget bidrag til kunstforeningen i det indkomstår, hvori kunstværket vindes.
| Beskatning | Ja |
| Indberetning | Nej |
| AM-bidrag | Nej |
| Skattefri bagatelgrænse, DKK 1.400 | Nej |
| Bagatelgrænse, DKK 7.600 | Nej |
| Momsfradrag | Momsfri |
Skal kunstværket derimod anses for ydet af arbejdsgiveren, fordi arbejdsgiveren har væsentlig indflydelse på kunstforeningen eller har ydet tilskud, der overstiger DKK 1.500 pr. medarbejder pr. år, skal medarbejderen beskattes af markedsværdien, dvs.
den værdi det må antages at koste medarbejderen at købe kunstværket i almindelig fri handel. Medarbejderen har fradrag for eget bidrag til kunstforeningen i det indkomstår, hvori kunstværket vindes.
| Beskatning | Ja |
| Indberetning | Ja, rubrik 55 |
| AM-bidrag | Nej |
| Skattefri bagatelgrænse, DKK 1.400 | Nej |
| Bagatelgrænse, DKK 7.600 | Nej |
| Momsfradrag | Nej |
Publikationen erstatter ikke rådgivning og skal alene betragtes som generel vejledning. Ved specifikke spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte vores skatteafdeling eller din daglige revisor.
Kontakt os