Kampen om kunderne - derfor er ESG-dokumen­ta­tion blevet afgørende

Når det gælder danske virksomheder, er bæredygtighed ikke længere et spørgsmål om ambitioner og gode intentioner. I stigende grad er det dokumentation, data og transparens, der afgør, om virksomheder overhovedet kommer i betragtning som leverandører – særligt i internationale værdikæder.

Kunder og samarbejdspartnere efterspørger i dag konkret og sammenlignelig ESG-dokumentation, hvis de skal lægge deres ordrer hos en given virksomhed. For mange danske virksomheder – store som små – betyder det et markant skifte: Bæredygtighed er gået fra at være et kommunikationsområde til en reel konkurrenceparameter.

For uden valideret dokumentation risikerer man ganske enkelt at blive fravalgt. Derfor står de virksomheder, som kan dokumentere deres ESG-indsats, stærkere i konkurrencen om adgang til kunder og finansiering, fortæller Jesper Holm Madsen, der er Senior Manager i det danske revisions- og rådgivningshus Beierholm.

- Selvom EU-kravene til bæredygtighed lempes, bliver ESG alligevel vigtigere som konkurrenceparameter – også for mindre og mellemstore virksomheder, der møder stadigt større krav fra kunder, leverandører, myndigheder og samarbejdspartnere. Det afgørende er, at ESG ikke kun bliver en compliance-øvelse. Når data struktureres rigtigt, kan de bruges aktivt i dialogen med kunder, i indkøb, i prissætning og i den strategiske udvikling af forretningen.

Hvad er EcoVadis?

  • EcoVadis vurderer virksomheder på dokumenteret indsats inden for miljø, arbejdsforhold og menneskerettigheder, etik samt ansvarligt indkøb.
  • Bronze: Grundlæggende ESG-arbejde med begrænset dokumentation
  • Sølv: Etablerede politikker og processer, som opfylder mange kunders minimumskrav
  • Guld: Systematisk og datadrevet ESG-arbejde blandt de bedst vurderede virksomheder globalt
  • Platin: Frontløbere med meget moden og integreret ESG-praksis
  • EcoVadis bruges i stigende grad som et konkret adgangskrav i internationale leverandørkæder.

Virkeligheden har ændret sig

Det er netop i den virkelighed, Scanlux Packaging har navigeret de seneste år. Virksomheden fra Fredensborg har siden 1988 leveret designede og brandede emballageløsninger til store detailkæder og e-handelsvirksomheder i Europa. Her har bæredygtighed længe været en integreret del af forretningen. Siden 2015 har Scanlux Packaging været FSC- og ISO 14001-certificeret og gennem årene arbejdet systematisk med miljøforbedringer og cirkulær omstilling, så kunderne får emballage, der lever op til fremtidens krav.

Men selv for en virksomhed, der allerede gjorde meget rigtigt, har virkeligheden ændret sig de seneste år.

- Den største udfordring de senere år har været dokumentationen af de bæredygtige tiltag, vi har lavet, fortæller Gitte Mægbæk Søby, der er CEO hos Scanlux Packaging.

- Kravene udvikler sig hele tiden og kunderne er blevet langt mere konkrete i deres forventninger.

 

Uden dokumentation kommer man ikke i betragtning

For mange virksomheder bliver bæredygtighed i dag vurderet og sammenlignet gennem standardiserede platforme. En af de mest udbredte er EcoVadis, som bruges af tusindvis af internationale virksomheder til systematisk at vurdere deres leverandørers arbejde med bæredygtighed. For Scanlux Packaging blev konsekvensen af de skærpede krav meget konkret.

- Der er kunder, som har et helt specifikt krav til, hvilket niveau vi skal have i EcoVadis. Kan vi ikke dokumentere det, kommer vi slet ikke i betragtning, fortæller Gitte Mægbæk Søby om den udvikling, de har oplevet de senere år.

Det betyder, at virksomheder uden tilstrækkelig dokumentation risikerer at blive sorteret fra – ikke på pris eller kvalitet, men på manglende bæredygtighedsdata. Og netop det blev en drivkraft for Scanlux Packaging.

Virksomheden havde i flere år ligget på Bronze-niveau i EcoVadis. Det var ikke fordi, at indsatserne manglede, men fordi dokumentationen ikke var tilstrækkeligt samlet, struktureret og datadrevet. Derfor besluttede Fredensborg-virksomheden sig for at arbejde målrettet med EcoVadis som ramme og samtidig få udarbejdet et professionelt klimaregnskab, der kunne dokumentere virksomhedens samlede klimaaftryk – også i værdikæden

For mange virksomheder er udfordringen egentlig ikke viljen – men kompleksiteten...

Jesper Holm Madsen, Senior Manager i Beierholm Bæredygtighed
Beierholm Scanlux case 3.jpg
(Fotograf: Jacob Nielsen).

 

Rykkede fra Bronze til Guld

Indsatsen bar hurtigt frugt. Scanlux rykkede direkte fra Bronze til Guld-certificering og placerede sig dermed blandt de bedste fem pct. af EcoVadis-vurderede virksomheder globalt set. Og den certificering har båret frugt ude på markedet.

- Den gør, at vi er med helt fremme i feltet og i nogle tilfælde bliver valgt frem for andre. Så vores Guld-status er absolut blevet en konkurrencefordel for os, fortæller CEO Gitte Mægbæk Søby.

For Scanlux Packaging blev arbejdet med ESG derfor ikke et isoleret rapporteringsprojekt. Tværtimod blev EcoVadis-rammen og klimaregnskabet brugt som et praktisk værktøj til at få overblik over værdikæden, identificere forbedringsmuligheder og prioritere indsatser, der både reducerer klimaaftryk og styrker virksomhedens position over for kunderne.

Et centralt element i Scanlux’ Guld-certificering var udarbejdelsen af et professionelt klimaregnskab. Især scope 3-udledningerne, som dækker størstedelen af udledningerne i værdikæden, kræver både metodisk indsigt og adgang til de rette beregningsværktøjer.

- Men mange af disse punkter og udregningen af dem, er blevet så komplekst, at det ikke er noget, man bare lige gør. For os stod det hurtigt klart, at vi havde brug for hjælp udefra, forklarer Gitte Mægbæk Søby.

Beierholm Scanlux case 1.jpg
Gitte Mægbæk Søby, CEO, Scanlux Packaging og Jesper Holm Madsen, senior manager, Beierholm Bæredygtighed (fotograf: Jacob Nielsen).

Ekstern rådgivning blev afgørende for Scanlux

Målet var klart: Scanlux Packaging ville have valid dokumentation på de gode og bæredygtige elementer, de arbejdede med. Gennem tilskud fra Grøn Pulje rakte virksomheden ud til forskellige rådgivere med ekspertise indenfor udarbejdelse af klimaregnskab. Valget faldt på Beierholm Bæredygtighed, der blev tilknyttet som ekstern rådgiver. De kunne hjælpe med at oversætte kravene til den specifikke kontekst, som Scanlux Packaging opererer indenfor.

- For mange virksomheder er udfordringen egentlig ikke viljen – men kompleksiteten. Kravene til bæredygtige standarder bliver løbende justeret og fintunet – både gennem EU-regulering og den generelle udvikling blandt kunderne. Derfor kan det være meget svært for virksomheder at navigere sig gennem de tunge regelsæt, fortæller Senior Manager i Beierholm Bæredygtighed, Jesper Holm Madsen.

Beierholm ser derfor sin rolle som oversætter mellem komplekse lovkrav og virksomhedernes daglige kontekst.

- Vores opgave er at gøre det håndgribeligt og omsætte kravene til konkrete data, processer og dokumentation – men også at sikre, at virksomhederne faktisk kan bruge ESG-data aktivt i deres forretning. Det kan være i kundedialogen, i leverandørstyring eller som beslutningsgrundlag for, hvor man skal sætte ind næste gang, forklarer Jesper Holm Madsen.

Erfaringen fra Scanlux er langt fra enestående. Ifølge Beierholm oplever mange danske virksomheder, at de står med et voksende dokumentationspres uden nødvendigvis at have de rette kompetencer eller ressourcer internt. Her bliver ekstern rådgivning ikke et spørgsmål om compliance, men om at kunne navigere sikkert i en virkelighed, hvor kravene hele tiden flytter sig.

I det specifikke samarbejde med Scanlux Packaging betød det et struktureret forløb, hvor Beierholms bæredygtigheds- og klimateam arbejdede tæt sammen med Scanlux-medarbejdere fra indkøb, drift, økonomi og bæredygtighed. Sammen blev de nødvendige data identificeret, indsamlet og kvalitetssikret, hvorefter klimaregnskabet for Scope 1, 2 og 3 blev udarbejdet og overdraget.

Der er en stolthed i huset over, at vi kan dokumentere det, vi gør, og samtidig se at det bærer frugt...

Gitte Mægbæk Søby, CEO i Scanlux Packaging

For Scanlux gjorde det en afgørende forskel.

- Beierholm har eksperter og værktøjer, som vi ganske enkelt ikke selv har. De ved, hvilke formler og data der skal bruges, så vi når frem til de mest retvisende resultater, fortæller Gitte Mægbæk Søby.

Sammen blev de nødvendige data identificeret, indsamlet og kvalitetssikret, hvorefter klimaregnskabet for Scope 1, 2 og 3 blev udarbejdet og overdraget.

For Scanlux gjorde det en afgørende forskel.

- Beierholm har eksperter og værktøjer, som vi ganske enkelt ikke selv har. De ved, hvilke formler og data der skal bruges, og hvordan man når frem til de mest retvisende resultater, fortæller Gitte Mægbæk Søby.

 

Vi er hele tiden i konkurrence

For Scanlux Packaging har arbejdet med ESG og dokumentation ikke været et projekt med en fast slutdato. Tværtimod. Guld-certificeringen i EcoVadis er et øjebliksbillede – ikke et endemål.

- Vi er hele tiden i konkurrence med andre virksomheder, og vi skal forbedre os løbende, hvis vi vil fastholde og gerne hæve vores høje niveau, fortæller Gitte Mægbæk Søby. 

- Bare fordi man har EcoVadis-Guld ét år, er det ikke givet, at man har det næste.

Derfor arbejder Scanlux videre med at reducere sit klimaaftryk, styrke dokumentationen i værdikæden og bruge klimaregnskabet fra Beierholm aktivt som styringsværktøj. Det handler både om at leve op til eksterne krav – og om at have en klar intern retning.

Samtidig har arbejdet haft en tydelig effekt internt i organisationen. Bæredygtighed er blevet en naturlig del af hverdagen, og medarbejderne oplever, at indsatsen ikke blot er noget, der står i politikker, men noget der faktisk gør en forskel.

- Der er en stolthed i huset over, at vi kan dokumentere det, vi gør, og samtidig se at det bærer frugt, siger Gitte Mægbæk Søby.

Scanlux’ rejse viser, hvordan bæredygtighed i stigende grad er blevet et spørgsmål om forretning. I en virkelighed, hvor dokumentation fungerer som adgangsbillet til markedet, kan struktureret ESG-arbejde være forskellen på at blive valgt – eller valgt fra.

Står din virksomhed over for stigende krav til ESG-dokumentation? Se her, hvordan Beierholm kan hjælpe med at omsætte kompleks regulering til konkrete data, processer og resultater.

Beierholm Bæredygtigheds rådgivning til Scanlux Packaging

Beierholm hjalp Scanlux Packaging med et struktureret ESG- og klimaforløb med fokus på dokumentation, datakvalitet og markedsrelevans.

Rådgiveningen omfattede blandt andet:

  • Kortlægning og strukturering af Scanlux Packagings ESG-indsatser
  • Udarbejdelse af professionelt klimaregnskab for Scope 1, 2 og 3
  • Identifikation, indsamling og kvalitetssikring af relevante ESG- og klimadata
  • Metodisk rådgivning om beregninger, emissionsfaktorer og datagrundlag
  • Oversættelse af EcoVadis-krav og kundespecifikke ESG-forventninger til konkret dokumentation
  • Formålet var at sikre valid og sammenlignelig dokumentation, der understøtter både EcoVadis-vurderingen og Scanlux Packagings konkurrenceevne i internationale værdikæder.