Forretningsdrevet ESG

Nu er billedet vendt på hovedet: Det giver stadig mening at være transparent om virksomhedens ESG-performance, men rapporteringen står her på skuldrene af strategiske tiltag og initiativer, som virksomheden har iværksat eller gennemført. Med andre ord: Adfærd kommer før rapportering.

Det handler om at skabe værdi!

Hos vores kunder ser vi især seks områder, som motiverer dem til at arbejde med ESG. På disse områder er der simpelthen en ’business case’, dvs. man kan se en forretningsmæssig fordel, hvormed ESG bliver en integreret del af virksomhedens strategi – helt på linje med fx HR- og IT-strategien.

De seks udfordringer er:

  1. Adgang til kunder og kapital
  2. Reduktion af omkostninger
  3. Risikostyring
  4. Forretningsudvikling og vækst
  5. Tiltrækning/fastholdelse af medarbejdere
  6. Compliance ift. regulering/rammeværk.
     
Beierholm-Forretningsdrevet-ESG.jpg

Omnibus har reduceret behovet for hjælp til compliance, det er klart. Det efterlader rigtigt mange virksomheder uden pejlemærker fra lovgivers side og her kan Beierholm Bæredygtighed hjælpe. Men vi ser også, at der stadig er brug for vores hjælp til at overholde regler for fx emballage, produkters sporbarhed eller ESG-certificering.

Kunder, der har brug for ’Adgang til kunder og kapital’, ønsker at gøre sig attraktive. De får vores hjælp til at håndtere de stigende ESG-krav fra deres kunder, långivere eller ejerkreds. Det kan være krav om ESG-rapportering, ESG-data eller certificeringer. Nogle virksomheder ønsker at få vist CO2-aftryk på deres salgsfaktura. Virksomheder, som går i salgstanker, søger også vores hjælp til – i god tid – at stå skarpt på ESG i en kommende transaktion.

ESG er også en vej til at effektivisere og reducere virksomhedens omkostninger; fx i tilfælde af stort energiforbrug, store affaldsmængder eller højt materialeforbrug. Her kan Beierholm Bæredygtighed hjælpe med at identificere besparelsespotentialer og især med at nytænke de kendte rutiner og processer. Hvor affald og biprodukter kan genbruges, er der penge på bundlinjen.

Risikostyring handler om, at over halvdelen af virksomhedernes indtjening påvirket af naturkræfter statistisk set, fx fødevarevirksomheder - eller virksomheder der er afhængig af ressourcer hentet fra naturen, fx sand, grus, vand, træ. Beierholm Bæredygtighed afdækker vores kunders klimarisici i god tid og gør uforudsete hændelser til forudsete. Med gentænkning af forsyningskæder og forretningsmodeller hjælper vi med deres risikostyring her. Det er rettidig omhu!

Vi ser ESG som en vækstmotor. Små kunder kan ofte være usikre på, hvor de skal starte. Her giver vi kunden et overblik og råd til de første, nemme skridt. Større kunder, som skal i gang med deres sædvanlige strategiproces, hjælper vi med at tilvejebringe et ekstra og integreret ESG-perspektiv på deres strategi. Måske vil de simpelthen vækste ved opkøb, og her kan Beierholm Bæredygtighed hjælpe kunden med due diligence af sælgers ESG-performance.

ESG handler også om mennesker. Det er fx relevant i brancher, der har svært ved at tiltrække eller fastholde arbejdskraft; eller med stort sygefravær eller høj personaleomsætning. Beierholm Bæredygtighed rådgiver og opkvalificerer vores kunder på medarbejdertrivsel og hvordan ESG kan bruges til at styrke deres brand som arbejdsplads.

Beierholm Bæredygtigheds rolle er at gøre ESG konkret, værdifuldt og forretningsdrevet. Vi tager udgangspunkt i kundens situation og behov.

Det er forretningsdrevet ESG!

Læs også