Et godt beredskab starter med at få tjek på din IT-sikkerhed

Beierholm-IT-sikkerhedstjek.jpg

Når vi taler om beredskab, tænker mange på kriseplaner og kontaktlister. Det er både rigtigt og vigtigt. Men en beredskabsplan er kun brugbar, hvis den bygger på et reelt kendskab til virksomhedens IT og afhængigheder.

Det hjælper ikke meget at have en plan for gendannelse, hvis der ikke tages backup eller ingen ved, hvor data ligger. Det hjælper heller ikke at have nummeret skrevet ned til en leverandør, som ikke har et erkendt ansvar i at hjælpe til. Det er svært at reagere hurtigt på et sikkerhedsbrud, hvis ingen har det samlede billede af, hvilke brugere, systemer og adgange, der er i spil.

Derfor starter et godt beredskab med et godt overblik. Først derefter kan man lave sin beredskabsplan.

IT-sikkerhed-event.jpg

Få styr på dine afhængigheder

Mange virksomheder er dybt afhængige af IT i hverdagen. Ikke kun computere og mails, men også adgang til systemer og data fra eget udstyr eller fra betroede leverandører.

Alligevel har de færreste virksomhedsejere et samlet overblik over, hvad og hvem de er afhængige af, eller hvordan de er beskyttet. 

Endnu færre kender konsekvenserne, hvis noget går galt.

Ofte skyldes manglen på overblik ikke, at nogen har gjort noget forkert, men at den travle hverdag gør det svært at få tid til at sætte sig ind i det hele. Nye systemer er kommet til, medarbejdere er skiftet ud, og leverandører har fået ansvar for dele af driften. Ingen har haft anledningen til at stoppe op og se det hele samlet. Det gør forretningen sårbar.

 

Byg på et sundt fundament

Et solidt og ordentligt beredskab handler derfor om at bygge et godt fundament i din virksomhed. Du får styr på dine systemer, adgange og data, før du bygger videre. Ligesom en håndværker aldrig bygger videre på et fundament, der ikke er tjekket, bør du heller ikke gøre det med din virksomhed. Det er først, når fundamentet er på plads, at du kan tage de næste skridt sikkert og ansvarligt.
 

Kort fortalt

Et IT-sikkerhedstjek giver jer overblik over jeres vigtigste systemer, adgange, backup og leverandører – og en prioriteret liste over de næste skridt. 

Fast pris DKK 8.000, ekskl. moms.

Du behøver ikke være eksperten

De færreste virksomhedsejere er tekniske. Det forventer vi heller ikke.

Vil du have et klart overblik og et prioriteret næste skridt? Så kan et IT-sikkerhedstjek være en god start. Det vigtigste er ikke, at du kan vurdere sikkerhedsindstillingerne eller tage stilling til de tekniske detaljer. Det vigtigste er, at du får et klart billede af, hvor din virksomhed står, hvilke områder der fungerer fornuftigt, og hvor der kan være blinde vinkler, som bør håndteres.

Hos Beierholm ser vi ikke IT-sikkerhed som en teknisk øvelse med omfattende modenhedsvurderinger af backup og restore, phishing og spoofing og MFA, der kun giver mening for specialister. 

Vi ser det som et spørgsmål om at skabe det bedste beslutningsgrundlag for virksomheden. Så du får det rigtige udgangspunkt for at prioritere rigtigt og tage de næste skridt på et oplyst grundlag.

 

Brug et par timer på at få overblik

Ved et IT-sikkerhedstjek tager vi 1-2 timer af din tid og laver en struktureret gennemgang af de områder, der typisk har størst betydning for en virksomheds sikkerhed i hverdagen.

Vi ser blandt andet på:

  • om der er overblik over virksomhedens vigtigste systemer, data og afhængigheder
  • om brugere og adgange er håndteret på en måde, der holder i praksis
  • om data kan genskabes, hvis noget bliver slettet, låst eller utilgængeligt
  • om ansvar og roller er tydelige – både internt og i forhold til leverandører
  • om der er enkle og realistiske rammer for, hvordan medarbejdere bruger IT i det daglige.

Målet er at skabe et klart billede af, om fundamentet er på plads – og hvad der eventuelt bør styrkes først. Så skal vi nok stå for de tekniske detaljer. 

 

Hvad får du ud af det?

Når gennemgangen er afsluttet, får du en kort og overskuelig rapport. Den viser præcis, hvor din virksomhed står i dag, hvilke forhold der bør have opmærksomhed, og hvilke næste skridt der vil give mest mening. Ikke som en lang og uoverskuelig tjekliste, men som et konkret beslutningsgrundlag. 

For mange virksomheder er det værdifulde ikke nødvendigvis at få svar på alt med det samme. Men at få klarhed over, hvad der fungerer. Hvad der mangle. Hvad der haster. Og hvad der kan vente. Det er her, arbejdet med både sikkerhed og beredskab for alvor bliver brugbart.

Når overblik gør en forskel

IT-sikkerhed og beredskab bliver først rigtig værdifuldt, når det kan bruges til at træffe bedre beslutninger i hverdagen - ikke kun, når noget går galt. Det handler ikke om at fjerne alle risici, men mest om at kende sin virksomhed godt nok til at kunne prioritere, hvad der er vigtigst og om at tage ansvarlige valg, også når vilkårene ændrer sig. 

Med det rette udgangspunkt bliver IT-sikkerhed ikke bare noget, som skal overstås, men en reel del af virksomhedens måde at drive ansvarlig forretning på.

Et IT-sikkerhedstjek fra Beierholm er en struktureret gennemgang med fokus på at give virksomheder det rette beslutningsgrundlag.

Læs mere og bestil her.

Bestil et IT-sikkerhedstjek
Beierholm-Kundemøde-19.jpg