Når IPO-toget kører, bør investorer spørge hvorfor, der er afgang netop nu

Det er næppe gået mange investorers næse forbi, at SpaceX har gjort sin entre på aktiemarkedet med en historisk høj værdiansættelse og en aktie, der fra første handelsdag blev mødt af massiv interesse.

Rumteknologi, satellitter, kunstig intelligens, datacentre i rummet og en værdi på ca. 17.000 milliarder kr. (til sammenligning fire gange så meget som Novo Nordisk, da den aktie var på sit højeste). Det er svært ikke at blive fascineret af den fortælling, og det er dér, du som investor skal være ekstra opmærksom.

For når de store, og hypede, selskaber går på børsen, sker det sjældent tilfældigt. Det sker typisk, når markedet er modtageligt, risikovilligheden er høj, og professionelle ejere vurderer, at de kan få en attraktiv pris for deres aktier. Det betyder ikke nødvendigvis, at markedet står foran et fald. Men det kan være et tegn på, at det er blevet hedt.

Hvad er en IPO?

En IPO (Initial Public Offering), som nu med SpaceX, er kort fortalt en børsnotering, hvor et selskab for første gang bliver handlet offentligt på en børs. Det kan ske ved, at selskabet udsteder nye aktier og dermed henter kapital til vækst og investeringer. Men det kan også ske ved, at eksisterende ejere sælger en del af deres aktier. Ofte er der tale om en kombination.

Netop den sondring er vigtig. For hvis en børsnotering ikke kun handler om at finansiere fremtidig vækst, men også om at give eksisterende ejere mulighed for at sælge ud, bør du som investor sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor de ønsker at sælge netop nu.

 

Et marked drevet af fremtidsdrømme

SpaceX noteringen kan også bane vejen for andre store børsnoteringer. Eksempelvis inden for AI, hvor selskaber som OpenAI og Anthropic ofte nævnes som mulige kandidater.

Fælles for disse selskaber er, at de repræsenterer noget af det, markedet aktuelt er mest optaget af. Teknologi, AI, automatisering og fremtidens infrastruktur. Det er temaer, som har været med til at drive aktiemarkederne op, og som har skabt en stærk frygt for at gå glip af den næste store gevinst – populært kaldet FOMO (fear of missing out).

Men høj efterspørgsel og stærke fortællinger ændrer ikke på, at værdiansættelsen skal kunne forsvares over tid. Mange IPO’er stiger ganske vist i den første periode efter noteringen, fordi udbuddet af aktier ofte er begrænset, og interessen er stor. Men historisk er det langt fra alle børsnoteringer, der udvikler sig positivt på den lange bane.

Derfor bør investorer skelne mellem to meget forskellige motiver. Er du med for at spekulere i en kortsigtet noteringsgevinst? Eller investerer du, fordi du grundlæggende tror på selskabets langsigtede indtjening og værdi?

Begge dele kan være legitime strategier. Men de kræver forskellig tilgang og risikoforståelse.

Investorer bør være ekstra kritiske, når stemningen er mest euforisk...

Beierholm Finansiel Rådgivning

Et varmt marked kræver et køligt overblik

Når professionelle ejere vælger at sælge aktier til offentligheden, sker det ofte på tidspunkter, hvor markedet er villigt til at betale en høj pris. Det er ikke i sig selv problematisk. Men det er en påmindelse om, at investorer bør være ekstra kritiske, når stemningen er mest euforisk.

Det gælder især i et marked, hvor kurserne i forvejen kan reagere kraftigt på usikkerhed, geopolitiske begivenheder, renteforventninger samt nyheder og forventninger om tech og AI. Det er et tegn på, at mange investorer forsøger at time markedet. Det er vanskeligt, men kan lykkes for nogle. Dog sjældent for de fleste.

Er du langsigtet investor, er pointen ikke, at du skal ud af aktiemarkedet. Aktier spiller fortsat en vigtig rolle i mange porteføljer. Pointen er snarere, at nye og hypede børsnoteringer sjældent bør fylde mere, end du kan tåle at tage betydelig risiko med.

Netop for den typiske langsigtede investor vil der under alle omstændigheder komme en eller anden form for eksponering overfor en så stor IPO som denne. Selskabet har en værdi, hvor det har fået ”fast-track” behandling og indenfor få uger vil blive inkluderet i flere indeks som for eksempel Nasdaq100 og MSCI World. Så har du en ETF eller indeksfond, der følger de indeks, vil du meget snart helt automatisk få en eksponering. S&P valgte ikke at bøje reglerne, så det har længere udsigter (forventeligt medio 2027), inden SpaceX vil være at finde der. 

 

Hvad bør du gøre som investor?

Overvejer du at investere i en IPO, bør du først og fremmest spørge dig selv, om hvorfor du gør det.

Er svaret, at du vil forsøge at opnå en hurtig gevinst, bør investeringen have karakter af en mindre, afgrænset del af porteføljen. Er svaret, at du tror på selskabet på lang sigt, bør du vurdere forretningsmodel, indtjening, værdiansættelse, ejerstruktur og risiko med videre. Præcis som ved alle andre investeringer. Husk også at kontrollere, om du måske allerede bliver investor via en eventuel investering i en ETF eller investeringsforening.

Derudover bør du holde investeringen op mod dine alternativer. For i modsætning til for få år siden findes der i dag mere stabile placeringsmuligheder, som kan give et fornuftigt afkast med væsentligt lavere risiko. Det betyder, at aktier – og særligt spekulative aktier – skal kompensere dig bedre for den ekstra risiko, du tager.

Kan du opnå et stabilt afkast på en mere forsigtig placering, skal den forventede gevinst ved en risikofyldt investering altså være tilsvarende højere for at være attraktiv. IPO’er som SpaceX kan vise sig at blive gode investeringer. Men de kan også være symptomer på et marked, hvor begejstringen er løbet foran realiteterne.

Som investor behøver du ikke stå udenfor toget. Men du bør vide, hvorfor du stiger på, og hvor meget du har råd til at tabe, hvis rejsen ikke går som forventet.

Vi hjælper også gerne dig

Har du spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Vi indleder altid gerne med en afklaring af dine ønsker og behov samt hvilken værdi, vores rådgivning kan tilføre dig og din økonomi.

Kontakt os for en uforpligtende snak
It rådgivning