Når skiftende arbejdssteder bliver faste, beskattes fri bolig
Forskellige arbejdssteder
Mange virksomheder ansætter og udsender medarbejdere til forskellige arbejdssteder for at udføre midlertidige arbejdsopgaver. Arbejdsstederne anses derfor ofte for at udgøre midlertidige arbejdspladser, hvorfor medarbejderen anses for at være på rejse og kan modtage skattefri rejsegodtgørelse.
Afgørelsen har betydning for arbejdsgivere og medarbejdere, der udfører arbejde på skiftende arbejdspladser rundt om i verden - f.eks. montører, reparatører og mekanikere på flystationer, vindmølleparker, boreplatforme eller lignende, da den viser, hvilke omstændigheder der kan medføre, at medarbejderen alligevel ikke er på rejse og dermed ikke kan få skattefri rejsegodtgørelse.
I den konkrete afgørelse (SKM2025.692.LSR) fra Landsskatteretten er der tale om en flymekaniker, som udfører arbejde på forskellige flystationer i forskellige lande. I forbindelse med sine ophold ved de forskellige arbejdssteder fik medarbejderen stillet en bolig til rådighed. Landsskatteretten fandt, at flymekanikeren var skattepligtig af værdien af fri bolig, jf. LL § 16, stk. 1 og 3, idet medarbejderens arbejde på forskellige flystationer blev anset for at være faste arbejdssteder.
Landsskatteretten signalerer med afgørelsen, at flere midlertidige arbejdssteder kan få karakter af faste arbejdssteder, hvis det er en fast del af arbejdet at skifte mellem arbejdssteder.
Vurderingen af fast arbejdsplads
I denne konkrete afgørelse blev medarbejderen løbende udsendt til forskellige arbejdssteder og opholdt sig ikke mere end 12 måneder på samme arbejdssted.
I afgørelsen henvises der til, at regelsættet om skattefri rejsegodtgørelse blev præciseret i SKM2008.853.SKAT, hvoraf det fremgår, at det forudsætter en tidsbegrænsning, før et arbejdssted kan anses som midlertidigt. Omfanget af denne tidsbegrænsning afgøres efter en konkret vurdering.
Indgåelse af nye tidsbegrænsede kontrakter f.eks. hver 12. måned vil ikke gøre et arbejdssted midlertidigt, hvis der blot udføres det samme arbejde igen og igen.
Landsskatteretten lagde i denne konkrete afgørelse vægt på, at medarbejderen udførte arbejde på de samme flyvestationer i forskellige lande. I alt var der tale om fire flyvestationer i fire forskellige lande, der blev anset for at udgøre faste arbejdssteder for medarbejderen. Landsskatteretten fandt:
- At medarbejderen havde været bekendt med de skiftende arbejdssteder ved indgåelsen af ansættelsesforholdet,
- At arbejdet bestod i at udføre arbejde på de konkrete flyvestationer, og
- At der ikke var nogen tidsbegrænsning i relation til selve ansættelsesforholdet.
Flymekanikerens arbejdsopgaver har haft en naturlig tilknytning til flyvestationerne samt været af en permanent karakter. De fire flyvestationer anses derfor for at være faste arbejdssteder.
Medarbejderen blev således skattepligtig af værdien af fri bolig.
Praktiske anbefalinger
Selvom flere samtidige arbejdssteder umiddelbart synes at være midlertidige, så kan de skattemæssigt blive anset for at udgøre faste arbejdssteder, hvis de skiftende arbejdssteder er en fast del af arbejdsopgaverne.
Ligeledes er tidsbegrænsningskravet vigtigt. Det er ikke i sig selv nok, at kravet om maksimalt 12 måneder på samme arbejdssted er overholdt.
Endelig må også nævnes den generelle vurdering af, hvorvidt arbejdsopgaverne har en permanent karakter i tilknytning til de forskellige arbejdssteder.
Store økonomiske konsekvenser
I denne konkrete afgørelse skønnede Skattestyrelsen en forhøjelse af medarbejderens skattepligtige indkomst i relation til værdien af fri bolig med henholdsvis DKK 138.029 det ene år og DKK 162.012 det andet år. Landsskatteretten hjemviste opgørelsen heraf til fornyet behandling hos Skattestyrelsen på baggrund af nye oplysninger.
Vi kan hjælpe
Har du spørgsmål til reglerne om midlertidige arbejdspladser, fri bolig eller rejsegodtgørelser, så kontakt din daglige revisor eller Skat & Jura.
