Seneste nyt om Omnibus og EUDR
Omnibus og CSRD-direktivet
Formålet med Omnibus-forslaget fra Kommissionen var oprindeligt at imødekomme den kritik, som Draghi-rapporten gav af EU's konkurrenceevne. Præmissen var, at EU’s tendens til at regulere medlemslandene ned til mindste detalje stækker konkurrenceevnen. Så der skulle en simplificering til!
På dét tidspunkt var virksomhederne i Bølge-2 godt i gang med at gøre sig klar til rapportering efter CSRD-direktivet. I Danmark tilhørte disse virksomheder regnskabsklasse C-stor, som ofte havde en omsætning over EUR 50 mio. (DKK 391 mio.) og mere end 250 ansatte.
Men sandheden er også, at nogle temmelig små virksomheder var omfattet, blot fordi deres omsætning og balance var stor. Således husker jeg eksempler på virksomheder med blot 15-30 ansatte i Bølge-2. Med Kommissionens forslag om at hæve grænsen på antal ansatte fra 250 til 1.000 undgik man den slags skævheder.
De virksomheder, der rapporterede, havde hele 84 oplysningskrav og 1.178 datapunkter at holde styr på. Så selvom langt de færreste virksomheder i Bølge-2 skulle rapportere på alle 1.178 datapunkter, så er der ingen tvivl om, at reglerne var komplekse, rigide og i nogen udstrækning teoretiske. Desuden var hele komplekset kommet til verden over kort tid, så der manglede generel guidance på, hvordan reglerne skulle forstås og fortolkes. Derfor var der brug for både simplificering og mere guidance.
Den 4. december fremlagde EFRAG – det rådgivende organ, der bistår EU-Kommissionen med regler til bl.a. dette - et nyt forslag til ESRS v2.0. Formålet med simplificeringen havde tre hovedsigter:
- Kvantitet: Der var en rapporteringstræthed blandt virksomhederne, som skulle adresseres straks. Mængden af oplysningskrav og datapunkter skulle reduceres.
- Kvalitet: Frem for kvantitative data skulle standarderne i højere grad sikre brugbar information i rapporterne, som kan støtte regnskabsbrugers beslutningskraft.
- Kompatibilitet: De hidtidige standarder brugte andre udtryk, afgrænsninger og fortolkninger end andre kendte, globale standarder, fx IFRS og GHG. Der var brug for en afstemning.
Der er blevet ryddet gevaldigt op i standarderne, så de fremstår klarere og mere gennembearbejdet. Antallet af obligatoriske datapunkter er reduceret med 61% og frivillige oplysningskrav flyttet ud af selve standarden, fx til diverse guidance.
Rapportering, som vi kender det?
Helt grundlæggende har man flyttet sig over mod det regime, vi i forvejen kender fra den finansielle rapportering, dvs. ønsket om ’et retvisende billede’. I praksis betyder det, at princippet om ’indhold frem for formalia’ (’substance-over-form’) skal gennemsyre kravet til ESG-rapporteringen. ESG-rapportering skal støtte regnskabslæserens vurdering af virksomhedens fremtid. Derfor skal kommunikationen være klar og tydelig.
Eksempel på dette er bl.a. DMA-processen (Dobbelt væsentlighed), som nu kan gennemføres top-down ud fra forudsætningen om, at virksomheden selvfølgelig kender sig selv og sine interessenter. Der er ingen grund til at starte nedefra og dykke ind i 80-90 under-underemner, som ingen større relevans har for virksomhedens forretningsmodel og værdikæde. Hele brutto/netto diskussionen om indvirkninger på miljø/mennesker er også gjort klar og enkel: enten er det sket, eller også er det undgået/mitigeret.
Et andet eksempel er oprydning i redundante oplysningskrav. Her så vi, at virksomhederne gentog sig selv (fordi de skulle følge standarderne). Nu er der mere frihed og fleksibilitet til at rapportere meningsfuldt på tværs af emner. Desuden kan de mange KPI-tabeller flyttes i noteapparatet (appendiks), ligesom et ’executive summary’ må opsummere hele ESG-budskabet i Pixi-udgave. Alt dette bør fremme budskabet og forståelsen hos regn-skabslæser.
De nye standarder skal vedtages af Kommissionen og bliver det forventelig i løbet af 2026. Rapportering for alle virksomheder i Bølge-2 er allerede udskudt to år, så det er i princippet tids nok. Dog står virksomheder i Bølge-1 i det dilemma, at de nye standarder næppe er trådt i kraft, når de skal rapportere for 2025. Det er pt. uklart, om de må tilvælge v2.0 før tid (’early-adoption’).
Rapportering fremadrettet
Helt grundlæggende rammer v2.0 balanceret og nogenlunde plet på de tre hovedsigter. Derfor kan det godt opleves noget uheldigt, at grænserne for CSRD-omfattede virksomheder blev hævet til 1.000 ansatte, fordi virksomheder i intervallet 250-1.000 ansatte umiddelbart sagtens kan levere på de nye standarder v2.0. Med beslutningen om at hæve omsætningskravet til EUR 450 mio. (DKK 3,35 mia.) har man siet endnu flere virksomheder fra, som utvivlsomt og uden problemer ville kunne rapportere efter v2.0.
Dermed er der opstået et hul i markedet for ESG-rapportering. Nedenstående figur afspejler dette:
| Standard | VSME standard | VSME udvidet | ESRS v2.o | |
|---|---|---|---|---|
| Omsætning | <0,90 mEUR | 0,90-50 ,EUR | 50-450 mEUR | >450 mEUR |
| Ansatte | <10 | 10-250 | 250-1.000 | >1.000 |
| Pligt | Frivillig | Obligatorisk | ||
| Erklæring | Assistance/Review | Review | ||
Den frivillige standard (VSME) er nemlig slet ikke designet til virksomheder med over 250 ansatte. I udviklingen af VSME indgik EFRAG i tæt dialog med virksomheder med færre end 250 ansatte og ligeledes i dialog med institutionelle regnskabsbrugere og deres forventninger til ESG-rapportering fra sådanne mindre virksomheder. Hvis I er mellem 250-1.000 ansatte i jeres virksomhed, bør i nøje overveje retningen og ambitionen for jeres ESG-rapportering. Umiddelbart bør I vælge at følge ESRS v2.0 frivilligt. Det er blevet langt mere overkommeligt end de gamle krav, og I får en mere balanceret rapportering i forhold til jeres størrelse.
Omnibus i øvrigt
Pakken omfattede foruden CSRD også forenklinger til fx CSDDD, EU-taksonomi og CBAM. Disse ændringer er ikke medtaget her, da de i høj grad kun er relevante for ganske store virksomheder.
Kort om draghirapporten
Europa-Kommissionen bad Mario Draghi – italiensk økonom, tidligere ECB‑direktør og politiker – om at belyse EU’s konkurrenceevne i en verden præget af geopolitisk usikkerhed, teknologisk acceleration og ændrede handelsmønstre. Resultatet er en ca. 400 sider lang rapport med 170 hovedanbefalinger.
Diagnose
Situationen er “kritisk”: uden handling står Europa over for at blive “et fattigere, mindre lige, mindre sikkert og derfor også mindre frit sted at leve”. EU mangler tydeligt fokus, strategisk ressourcefordeling og effektiv koordinering inden for industripolitik.
Anbefalinger (fem hovedområder)
- Luk innovationskløften – især omkring AI, eliteuniversiteter og offentlig‑privat forskning
- Samlet plan for grøn omstilling og konkurrence, herunder lavere energipriser og elektricitetssystemer
- Øget sikkerhed og reduceret afhængighed (kritiske råmaterialer, forsvar, rumteknologi)
- Mere finansiering – offentligt og privat – svarende til ca. 5 % af BNP (ca. 750–800 mia. €) årligt
- Styrkede EU‑styringsmekanismer: færre, skarpere regler; hurtigere beslutningstagning; forenklet regulering.
Kilde: Draghirapporten: EU's konkurrenceevne skal styrkes / Folketingets EU-Oplysning
EUDR – forordning om skovrydning
Principielt er der ikke sket de store ændringer her: Det handler stadig om, at man skal kunne sikre sporbarheden af sine råvarer (eller produkter, som indeholder disse) tilbage til den jordlod, hvor råvaren kommer fra.
De relevante syv råvarer er: Træ, soja, palmeolie, kaffe, kakao, kvæg og naturgummi.
Oprindelig skulle reglerne træde i kraft den 30. december 2025 for mellemstore virksomheder (dvs. regnskabsklasse C), men blev før jul udskudt med ét år til 30. december 2026.
Dog har Kommissionen til opgave at gennemføre en forenklingsgennemgang (senest 30. april 2026). Formålet er at vurdere EUDR's indvirkning og administrative byrde. Hvis nødvendigt, ledsages gennemgangen af et nyt lovforslag. Dette medfører yderligere usikkerhed, da ingen ved, hvor meget reglerne kan ændre sig.
Med andre ord: Indtil videre er reguleringen udskudt et år, men bliver muligvis implementeret i en reduceret udgave.
