Tredjepartsverificering på klimaoplysninger bliver det næste konkurrencekrav
Og italesættes reduktionsmålsætninger, skal de være understøttet af en robust omstillingsplan, som er verificeret af en tredjepart, f.eks. af Beierholm.
For mange virksomheder betyder det et behov for at genbesøge både formuleringer og de bagvedliggende datagrundlag, da manglende overholdelse kan medføre bøder op til 4% af den årlige omsætning, og håndvæves nationalt af den danske forbrugerombudsmand.
Tredjepartsverificeringen handler ikke om kontrol. Det handler om tillid, troværdighed og en datakvalitet, der kan omsættes direkte til forretningsudvikling og værdiskabelse.
Ny regulering skærper markedsføringspraksis i EU
Direktivet Empowering Consumers for the Green Transition (ECGT) træder i kraft den 27. september 2026 og gælder alle virksomheder, der kommunikerer miljøudsagn til EU-forbrugere - direktivet er altså målrettet til B2C-virksomheder og ikke B2B, hvilket er en væsentlig sondring af direktivets scope og anvendelse i praksis. Bæredygtighedsrapporter, som orienterer sig mod investorer og andre kapital- og markedsaktører, er undtaget fra reguleringen. Men i det øjeblik, at rapportens indhold anvendes i forbrugerrettet kommunikation, f.eks. ved offentliggørelse på hjemmesiden eller i reklamer, omfavnes rapporten af direktivet.
I Danmark har vi været vant til en forbrugerombudsmand, som har haft en progressiv tilgang til tolkningen af markedsføringslovgivningen, og læser man direktivets skærpelser, vil man derfor, fra et dansk perspektiv, genkende mange af de retningslinjer og forhold for påbud, som vi har set i tidligere sager om greenwashing.
De nye stramninger for miljøudsagn, på tværs af EU-medlemslande, handler konkret om, at:
- Miljøpåstande skal være produktspecifikke, relevante og underbygget af dokumentation
- Generelle miljøudsagn kræver solid og verificerbar dokumentation
- Mærkningsordninger skal være baseret på anerkendte certificeringsordninger (f.eks. ISO-standarder eller myndighedsgodkendte mærker, såsom energimærkning)
- Klimaneutralitet ikke kan dokumenteres ved brug af klimakompensation
- Klimamål skal være ledsaget af en konkret implementeringsplan og understøttet af uafhængig tredjepartsverifikation, f.eks. fra Beierholm
- Men reguleringen har, udover at skabe mere transparente konkurrence- og markedsvilkår, også et væsentligt potentiale for at bidrage til forretningsudvikling og et øget salg af jeres produkter med dokumenterede miljøegenskaber og dermed sikre, at de investeringer, I har foretaget jer, bliver rentable. Kommunikations- og marketingsbureauet Dentsu har præsenteret deres forbruger- og tendensanalyse (2026) på Børsen Bæredygtig Summit, hvor de identificerer en række tendenser om de danske forbrugere, som især er interessante for jeres markeds- og kommunikationsstrategi. Dentsu taler for at se på de skærpede regler som en forretningsmulighed og ikke som en administrativ byrde og omkostning:
- I 2021 mente 45% af de danske forbrugere, at det skal være tydeligt i kommunikationen, hvorvidt produkter er bæredygtige eller ej - i 2026 er det steget til 69%, hvilket er en stigning på 53%
- Yderligere mener 84%, at virksomheder har et ansvar for et bæredygtigt samfund, men kun 47% mener, at virksomhederne faktisk lever op til deres ansvar
- Og endelig har kun 23% stor tillid eller meget stor tillid til troværdigheden af virksomhedernes bæredygtighedskommunikation.
Fra svækket forbrugertillid og skærpede lovkrav til operationel styring
Kravet om dokumentation og kvaliteten heraf rejser et naturligt næste spørgsmål: Hvordan omsætter man det til praksis? For når både udsagn og omstillingsplaner skal kunne tåle en erklæring fra en uafhængig tredjepart, er der selvsagt behov for en standardiseret metode, som går på tværs af virksomheder, brancher og landegrænser. Og det er her, at Science Based Targets initiative (SBTi) kommer ind i billedet. Med deres opdaterede Net-Zero Standard version 2.0 fungerer SBTi ikke længere kun som en ramme for målsætninger, men som en operationel styringsmodel for virksomhedens klimaindsats.
I praksis betyder det, at alle virksomheder, som ønsker SBTi-validering, skal være i stand til at dokumentere en sammenhængende omstillingsplan: fra et basisår med verificerbare klimadata til konkrete reduktionstiltag med allokerede budgetter, fastsatte milepæle, realistiske kort- og langsigtede mål samt tydelig forankring i ledelsen.
På den måde fungerer SBTi værktøjskassen, som et bindeled mellem krav og praksis:
- Udledninger kortlægges og struktureres på tværs af virksomheden og værdikæden
- Denne ’baseline’ verificeres af uafhængig tredjepart, f.eks. Beierholm
- Reduktionsindsatser prioriteres der, hvor effekten er størst
- Der etableres klare handlingsplaner, tidslinjer og governance
- Fremdrift måles og dokumenteres løbende.
Det er netop denne operationalisering, der gør forskellen i virksomhedens strategiske, taktiske og operationelle dagligdag, hvor omstilling fylder i bestyrelseslokalet til implementering af effektiviseringstiltag i produktionen, som skal være forudsætningen for lovpligtig og målrettet markedsføring i kommunikationsafdelingen.
Beierholms erklæring løfter jer gennem både SBTi og direktivet
Det er dog vigtigt at understrege, at en SBTi-validering ikke kan sidestilles med en uafhængig tredjepartserklæring. For selvom SBTi validerer virksomhedens reduktionsmål og tilstedeværelsen af en omstillingsplan, som indeholder de nødvendige metodiske elementer, er ansvaret for datagrundlaget, herunder klimadata i basisåret, fortsat placeret hos jer selv i virksomheden.
Og derfor er det kombinationen af Beierholms verificering af både klimadata og omstillingsplan og en SBTi-validering, som skaber grundlaget til en øget konkurrenceevne, til gavn for både den grønne omstilling, men i særdeleshed også jeres forretning:
- Det styrker jeres troværdighed og position i markedet, da vores revisorerklæringen skaber tyngde i jeres markedsføring og giver jer en tryghed i dialogen med jeres kunder.
- Det er adgangsbilletten til strategiske partnerskaber, da ESG-data ofte er en del af markedsudbud, både hos store kunder, men især også i kommunale- og regionale institutioner.
- Det forbedrer jeres vilkår i dialogen med banker og investorer, da en øget datakvalitet reducerer usikkerhed og understøtter en mere fordelagtig risikovurdering i en tid, hvor klimarisici får større betydning.
- Endelig styrker det den interne beslutningskraft og forretningsudvikling, da struktureret, konsistent og kvalitetssikret data, giver ledelsen et bedre grundlag for at prioritere indsatser og træffe de rigtige investeringer i en mere uforudsigelig fremtid.
Tredjepartsverificeringen handler ikke om kontrol. Det handler om tillid, troværdighed og en datakvalitet, der kan omsættes direkte til forretningsudvikling og værdiskabelse.
Kort sagt: Hvor ECGT-direktivet sætter rammerne for, hvad I må kommunikere, og SBTi sikrer, at I faktisk kan levere på det, er det Beierholms erklæring på både baseline og omstilling, som skaber den nødvendige tillid til, at det, I siger, er i overensstemmelse med både direktivet og SBTi’s retningslinjer.
Er I klar?
De skærpede krav til dokumentation og verificeringen ændrer fundamentet for, hvordan bæredygtighed kan anvendes i forretningen. Spørgsmålet er derfor ikke, om I skal forholde jer til det, men hvor langt I er.
Hos Beierholm Bæredygtighed hjælper vi jer med at skabe overblik, strukturere jeres datagrundlag og vurdere, om I er klar til både SBTi-validering og tredjepartsverifikation af jeres omstillingsplaner. Med afsæt heri kan Beierholms uafhængige revisorer afgive de erklæringer, som sikrer jer uafhængig verifikation af både jeres baseline og omstillingsplaner.
Ræk ud og få en uforpligtende vurdering af jeres klimadata, et reality check på jeres omstillingsplan og det videre forløb for Beierholms afgivelse af uafhængige erklæringer på begge dele.