M&A Kvartalsstatistik Danmark / Europa Q2 2026
Højdepunkter fra rapporten
Transaktionsvolumen i Danmark og Europa forbliver stabilt i andet kvartal 2026 og afspejler et fortsat aktivt M&A-marked. I Danmark ligger antallet af transaktioner på niveau med foregående kvartal (første kvartal 2026), men 13% under niveauet i samme kvartal sidste år (andet kvartal 2025). Dette skal dog ses i lyset af et rekordhøjt aktivitetsniveau i 2025. I Europa fortsætter den positive udvikling, hvor transaktionsvolumen er steget med 4% sammenlignet med andet kvartal 2025 og steget 3% i forhold til seneste kvartal (første kvartal 2026), hvilket understøtter billedet af et robust europæisk M&A-marked.
Samlet set indikerer aktivitetsniveauet på M&A-markedet i Danmark og Europa fortsat interesse for vækst gennem opkøb, trods vedvarende geopolitiske spændinger og øvrige finansielle markedsusikkerheder. Servicesektoren udgør den største andel af de solgte danske virksomheder i andet kvartal 2026 og står samlet for 30% af de registrerede opkøb i første halvår 2026.
“Transaktionsaktiviteten på M&A-markedet forbliver robust i andet kvartal 2026. Selvom den danske transaktionsaktivitet ligger under sidste års rekordniveau, vidner udviklingen i både Danmark og Europa om et fortsat aktivt marked. Markedet har gennem flere år vist en væsentlig modstandskraft i kontekst af de væsentlige geopolitiske og makroøkonomiske usikkerhedsmomenter. Sammenholdt med vores egen pipeline, er dette med til at styrke vores positive forventninger også til de kommende kvartaler.”
- Daniel Sand, Partner, Beierholm Corporate Finance.
Klik dig klogere i værdifuld viden - Læs den fulde M&A-rapport, som analyserer data og funderes i vores ekspertise og erfaring, som rådgiver i både danske og udenlandske transaktioner.
Vi kan også hjælpe dig
Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, og hvilke muligheder for rådgivning og sparring vi tilbyder, står vi altid klar til en indledende snak om din situation og dine behov.
Kontakt os, så vi sammen kan drøfte markedet for transaktioner inden for din branche generelt og mulighederne for din virksomhed specifikt