Rekruttering af Jurist fremtidssikrer Pantaenius’ juridiske funktion
Pantaenius er specialist i forsikring af lystfartøjer og en del af den internationale Pantaenius-gruppe, der har formidlet forsikringer siden 1899 og i dag servicerer mere end 100.000 kunder. Den danske del af koncernen, Pantaenius A/S, har hovedsæde i Skive og tæller omkring 20 medarbejdere.
Pantaenius er en mangeårig Beierholm-kunde, og med en skræddersyet proces har Beierholm Rekruttering sikret, at virksomheden fik løftet en nøglerekruttering, uden selv at skulle drive processen.
Vi fik et godt praj om at kontakte Beierholm Rekruttering. Når man i forvejen kender hinanden og har en relation, der er rustet gennem mange år, er skridtet ikke særlig langt.
Når tiden er den største udfordring
Behovet var tydeligt: Pantaenius havde brug for en jurist, som over tid kunne overtage opgaver og viden fra nøglepersoner i virksomheden. Udfordringen var at komme sikkert fra behov til ansættelse.
”Vores største udfordring var tiden. Det er svært at presse et rekrutteringsforløb ind i en almindelig hverdag, hvor man egentlig har helt andre opgaver på sit bord, og hvor rekrutteringen kræver, at man kan koncentrere sig om den,” fortæller Gert Toft, Administrerende Direktør hos Pantaenius.
Valget af rådgiver var til gengæld ligetil. Den langvarige relation til Beierholm gjorde det naturligt at række ud, da anbefalingen kom:
”Vi fik et godt praj om at kontakte Beierholm Rekruttering. Når man i forvejen kender hinanden og har en relation, der er rustet gennem mange år, er skridtet ikke særlig langt,” siger Gert Toft.
Et bredt kandidatfelt og en beslutning på oplyst grundlag
Beierholm Rekruttering fungerede som rådgiver gennem hele forløbet, fra den indledende afklaring af rollens indhold til den endelige ansættelse. Pantaenius blev løbende holdt orienteret, mens Beierholm håndterede processen og tog hånd om det praktiske undervejs.
”Samarbejdet har jeg oplevet ganske fortræffeligt. Der har været god og løbende kommunikation hele vejen igennem, og vi har hele tiden været ajourført med, hvor vi stod i processen,” lyder det fra Gert Toft.
Når en specialiseret juristprofil skal findes i et afgrænset geografisk område, er et stillingsopslag sjældent nok. Derfor arbejdede Beierholm Rekruttering målrettet med search og identificerede også relevante kandidater, som ikke aktivt søgte nyt job. Det var med til at skabe et bredere og mere kvalificeret kandidatfelt.
”Resultatet taler for sig selv. Det var et rigtig godt kandidatfelt, og der var flere forskellige muligheder at vælge imellem. Vi har oplevet god rådgivning og kvalitet i processen, og vi vil helt sikkert gerne samarbejde med Beierholm Rekruttering igen, når det bliver relevant,” konkluderer Gert Toft.
Når rekruttering handler om at fremtidssikre en nøglefunktion
At fremtidssikre en nøglefunktion handler sjældent kun om at få en stilling besat. Det handler i lige så høj grad om, hvem der skal løfte de opgaver og den viden, der i dag ligger hos få nøglepersoner. Derfor kan det være en strategisk fordel at ansætte i god tid, før behovet bliver akut. Når en ny medarbejder får mulighed for at arbejde side om side med den erfarne kollega, skaber det en stærkere overlevering og en bedre onboarding. Den nye kommer hurtigere ind i rollen, får bedre forudsætninger for at lykkes og bliver dermed også hurtigere en reel gevinst for virksomheden.
Det er netop her, en ekstern rådgiver kan være med til at skabe ro, retning og et bedre beslutningsgrundlag.
Udfordring
Pantaenius havde brug for en jurist, som over tid kunne overtage centrale opgaver og vigtig viden fra få nøglepersoner. Samtidig var der ikke tid eller ressourcer til selv at drive rekrutteringsforløbet.
Løsning
Beierholm Rekruttering overtog hele processen fra afklaring af job- og kravprofil til search, kandidatvurdering og ansættelse. Pantaenius blev løbende holdt orienteret og var tæt involveret undervejs.
Resultat
Pantaenius fik adgang til et bredt og relevant kandidatfelt med flere kvalificerede kandidater at vælge imellem. Den rette jurist blev ansat, og Pantaenius var tæt på de vigtige beslutninger, mens Beierholm Rekruttering drev arbejdet frem.
Vi kan også hjælpe dig
Vi rådgiver din virksomhed gennem hele rekrutteringsprocessen, fra afklaring af behov, rolle og profil til udvælgelse og endelig ansættelse. Med et helhedsorienteret blik hjælper vi med at træffe de rigtige valg, så den kommende medarbejder både matcher stillingens faglige krav og virksom-hedens kultur og langsigtede behov. Kontakt os i dag for at høre mere om, hvordan vi kan rådgive jer om jeres næste rekruttering.
Du er også velkommen til at udfylde og indsende formularen nedenfor. Det er ganske uforpligtende.