Regler om registrering af sekundær bruger af køretøjer tilbagekaldes

De nye regler om registrering som bruger af ansatte, der har rådighed over køretøjer i mere end 30 dage, har knap været i kraft i 2 måneder før afgående Skatteminister Jeppe Bruus oplyser, at reglerne skal rulles tilbage.  

 

Der har været stor opmærksomhed omkring de nye regler, der medførte, at ikke blot de ansatte, der bliver beskattet af fri bil, men også andre ansatte, der havde rådighed over et bestemt køretøj i mere end 30 dage, skulle registreres som brugere i køretøjsregistret.

Reglerne ramte især håndværkere, turistbus- og lastbilchauffører og andre, der normalvis kører i samme køretøj det meste af året. Især Dansk Industri har haft gjort opmærksom på den tunge administrative byrde og det uretfærdige i, at de pågældende ansatte kom til at hæfte solidarisk for de periodiske afgifter.

Beierholm Varebiler gulpladebiler.jpg

Hvad ved vi om tilbagerulningen?

Indtil videre har vi kun den afgående ministers udtalelse om, at reglerne vil blive ændret – både Skatteministeriet og Motorstyrelsen har endnu ikke bekræftet, hvorvidt reglerne rulles helt tilbage, eller det evt. kun er hæftelsesreglerne, der ændres.

 

Vores vurdering

Vi er glade for, at myndighederne har tilkendegivet, at reglerne ændres.

Eftersom myndighederne, der nu ledes af en ny minister, imidlertid endnu ikke har haft lejlighed til at udtale sig, gælder reglerne juridisk set fortsat.

Vi anbefaler derfor, at rådgivere og virksomheder afventer og følger med i, hvor stort omfang tilbagerulningen får. Vi orienterer nærmere, når der sker noget konkret i sagen.

Kontakt os gerne

Kontakt gerne din daglige revisor eller Beierholms skatteafdeling, hvis du vil vide mere.