Administrativ studentermedhjælper til Skatteafdelingen i Aalborg M/K

Beierholm Aalborg

Brænder du for kommunikation og vil du prøve kræfter med en bred vifte af opgaver i en af landets førende revisions- og rådgivningsvirksomheder? I Beierholm søger vi en skarp og initiativrig studentermedhjælper til Skatteafdelingen – måske er det dig?

I Beierholm er kerneopgaven revision og rådgivning, og vi ønsker fortsat at være kundens foretrukne samarbejdspartner. For at understøtte og optimere de bedste løsninger arbejder vi løbende med at forbedre kommunikation, processer og værktøjer. Vores interne funktioner varetager denne opgave, så vores revisorer, bogholdere og rådgivere kan koncentrere sig om deres kerneopgaver.

Om stillingen

Til skatteafdelingen på hovedkontoret i Aalborg søger vi en studentermedhjælper til kommunikations- og administrative opgaver. Du vil få en bred vifte af opgaver, der både kræver struktur, detaljeorientering og et skarpt blik for kommunikation. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet inkludere:

  • Kundeoprettelser i Skatteafdelingen og hvidvasksystemet Credittro
  • Upload af materiale på Ajour og internettet
  • Korrekturlæsning af klagesager, bindende svar og kundebreve
  • Mødebooking, forplejning og bestilling af flybilletter
  • Panlægning og koordinering af afdelingsdage, herunder hotelaftaler
  • Assistere med diverse ad hoc-opgaver 

Jobbet er ca. 15-20 timer pr. uge, og vi aftaler løbende, hvordan det kan passe ind i dine studier.

Din profil

Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse, hvor du opruster dine kommunikative evner. Du er allerede dygtig på skrift og har øje for at gøre budskaber præcise og forståelige, så de rammer målgruppen i øjenhøjde. Vi ser helst, at du er i starten af din uddannelse, så du kan være hos os i mindst et par år. Som person er du detaljeorienteret og god til at planlægge dine opgaver.

Du er fleksibel og omstillingsparat samt trives i et dynamisk miljø, hvor opgaver ofte opstår med kort varsel, og du formår at håndtere denne uforudsigelighed med overblik og initiativ. Samtidig har du gode samarbejdsevner og kan kommunikere effektivt med kolleger på tværs af afdelingen. Du er imødekommende og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.

Ansøgning
Har du spørgsmål til muligheden hos Beierholm, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Minela Ogric på tlf. 87 32 59 42. Vi vurderer og indkalder løbende ansøgere til samtale, så vent ikke med at sende dit CV og en ansøgning.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist:
Opstart:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Nordjylland, Aalborg
Ansættelsesform:
Fastansat

Om Beierholm

Hos Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer: til at nå nye re­sultater med frihed under ansvar, skabe god balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 1.900 medarbejdere fordelt på kontorer i over 36 danske byer i hele Danmark. Vi er blandt Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, fordi vi brænder for at skabe balance for vores kunder og for at skabe de rigtige løsninger til dem. Vores speciale har i mange år været mindre og mellemstore virksomheder, som vi leverer revision og rådgivning til med baggrund i vores værdier som er proaktiv og løsningsorienteret, nærværende og i øjenhøjde samt troværdig og ansvarlig.