Iværksætteri og startups

Spørgsmål

Hvordan beregner jeg, hvad min virksomhed er værd? 

Svar

Det er et godt spørgsmål. Og det er et spørgsmål, vi ofte møder hos iværksættere og virksomhedsejere - ikke nødvendigvis fordi ejerne er interesserede i at sælge, men fordi de interesserer sig for at skabe merværdi. Virksomhedens værdi er også relevant i tilfælde af en kapitalforhøjelse, ny bankfinansiering, eller hvis der skal ske ændring i ejerkredsen.

Udgangspunktet for, hvad en virksomhed er værd, er virksomhedens evne til at tjene penge i fremtiden. Men køber og sælger ser ikke helt ens på beregningsgrundlaget.

”Stand alone” metoden – købers beregningsgrundlag

I første omgang beregner man værdien af din virksomhed ud fra den nuværende aktivitet og indtjening. Denne beregningsmetode kaldes ”stand alone”, fordi den ikke medregner såkaldte synergier (forklaring følger). 

Indtjeningen beregnes ud fra det eksisterende kundegrundlag i virksomheden og de markeder, som virksomheden afsætter sine varer og ydelser på. Produktionsanlægget og den gruppe af ansatte, der driver virksomheden i dag, vil ligeledes indgå i beregningen. 

Stand alone-metoden beregner værdien ud fra virksomhedens budgetter for en fremtidig periode på typisk tre til fem år. Du skal udarbejde budgettet på baggrund af forventninger til salg og omkostninger ud fra de forudsætninger, virksomheden har i dag. Du skal ikke indregne nye tiltag eller nye investeringer, da værdien skal afspejle en situation, hvor virksomheden blot fortsætter, som om intet var hændt. 

Man beregner enten værdien efter en diskonteret metode af alle årenes overskud eller via multipler af pengestrømmene baseret på et års normaliseret indtjening. Du kan bede din revisor om hjælp til den økonomiske beregning. 

Køber tager udgangspunkt i Stand alone-metoden i forhandlinger om køb af en virksomhed, da der ikke er inddraget nogen merværdi i beregningen, og den derfor giver det laveste udgangspunkt for prisen.

Synergier – sælgers beregnings- og forhandlingsgrundlag 

Som sælger tager du typisk udgangspunkt i maksimal markedsværdi, som kan ligge langt fra Stand alone-metoden. Det vil sige, at du inddrager synergier i beregningen. Synergier kan være mange forskellige forhold, som fx at virksomheden går ind på nye markeder, eller introducerer nye varer og ydelser på eksisterende markeder. Synergier opstår også, når virksomheder fusionerer og derved kan spare en række driftsomkostninger. Synergier kan således både være noget, som den sælgende virksomhed selv kan optimere og handle på (interne), men det kan også være forhold, som er uden for sælgers handlemuligheder og noget, som kun køber kan realisere (eksterne). 

Står du overfor et salg af din virksomhed eller dele heraf, så bør du have fokus på de synergier en køber vil opnå ved at købe din virksomhed. Kunsten er at inddrage både interne og eksterne synergier i forhandlingen, da begge dele repræsenterer en reel værdi for køber. Ved at inddrage synergier i din beregning optimerer du den fremtidige indtjening og dermed muligheden for at få en højere pris for din virksomhed.

Uanset regnemodel, så er din virksomhed dog nøjagtig det værd, som du og køber kan blive enige om, at køber skal betale for virksomheden.

Skal vi hjælpe dig med beregningen? Udfyld kontaktformularen og bliv kontaktet af en Beierholm-revisor i dit område. 

Beierholm

Spørgsmål

Jeg er ny cafeejer og skal til møde i banken og tale om hjælp til at komme gennem den nuværende krise i samfundet. Hvordan forbereder jeg mig bedst?

Svar

Dit pengeinstitut eller en investor er ofte din vigtigste forretningsforbindelse – især i denne tid, hvor aktiviteten er meget påvirket af de øgede råvarepriser og øgede omkostninger til el og opvarmning. Du forbereder dig bedst på deres spørgsmål ved at udarbejde et solidt materiale om din virksomheds nuværende situation og planerne for fremtiden for at komme på den anden side af inflations- og energikrisen.

I den nuværende situation skal du se på likviditeten. Det er helt afgørende, at din virksomhed kan betale sine regninger. Der skal udarbejdes et likviditetsbudget for de næste måneder, dels med lønninger og dels med faste omkostninger.

Tjener du penge?

Du skal som ny cafeejer og iværksætter altid have styr på, hvor du tjener penge, og hvor du bruger penge. Du skal vise, hvordan din indtjening har udviklet sig inden krisen og desuden synliggøre, hvilke aktiviteter der skaber positiv udvikling i din virksomhed efter krisen. Hvis du har takeaway som aktivitet, skal dette ligeledes fremgå separat.

Hvis du ikke har styr på tallene i din virksomhed, kan det blive svært at overbevise andre om, at din virksomhed har potentiale til at komme gennem krisen.

Har du råd til driften?

Likviditeten er afgørende, for om du kan betale virksomhedens regninger, og om du kan investere. Et godt overblik over indtægter og udgifter er således vigtigt, og banken har stor fokus på netop likviditeten, når de skal vurdere din business case og især i krisetid. Overvej, om du kan ændre betalingsfrister hos dine leverandører og især for betaling af husleje, så du sikrer, at du altid har penge i kassen, når dine regninger skal betales.

Medarbejdernes kompetencer er virksomhedens styrke

Banken vil også bede dig præsentere de styrker i virksomheden, som ikke kan ses af regnskabstallene, blandt andet dine og dine medarbejderes kompetencer.

Banken lægger vægt på, om din virksomhed har den rette ledelse og de rette medarbejdere. Kort sagt; om virksomheden har de kompetencer, der er nødvendige for at drive den i det marked, hvor den skal leve.

Inden dit møde i banken er det derfor en god idé at overveje, hvordan de kompetencer, du har som leder, og de kompetencer, du henter gennem dine medarbejdere, støtter op om virksomhedens drift. Hvor stærke er I? Husk, at det ikke er negativt at indrømme, hvis du konstaterer et behov for at opgradere kompetencerne på et område. Det viser blot, at du kan forholde dig kritisk til dig selv og din virksomhed.

Hvis du har brug for yderligere sparring og rådgivning for at kunne forberede dit materiale til banken bedst muligt, så tag fat i din revisor. Det er altid fornuftigt at få et ekstra sæt øjne på materialet.

Beierholm

Spørgsmål

Jeg arbejder i øjeblikket på at overtage et autoværksted. Jeg har haft møde med min bank, og de mener ikke, det er en god idé at overtage forretningen. Er der andre muligheder for at få finansiering på plads?

Svar

Det kan være svært for en mindre eller mellemstor virksomhed at skaffe finansiering i forbindelse med ejerskifte. Det kan synes underligt, at pengeinstitutter ikke vil låne penge ud, nu når det går godt i Danmark, og pengeinstitutterne flyder over med likvider. Men pengeinstitutterne er blevet mere forsigtige, samtidigt med at Finanstilsynet lægger mange restriktioner på udlån. 

Tit skyldes et afslag fra banken, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed, eller også er virksomhedens egenkapital for lille til, at virksomheden kan få hele finansieringen i pengeinstitut. I sådan et tilfælde kan der være brug for en ekstern finansiering – fx i form Vækstfonden.

Vækstlån eller vækstkaution fra Vækstfonden

I forbindelse med andre ejerskifter har vi haft god succes med at få Vækstfonden ind som finansieringsparter i samarbejde med banken eller anden investor.

Vækstfonden kan dels hjælpe med et Vækstlån, hvor virksomheden skal låne mere end DKK 200.000. Lånet vil lette din adgang til anden finansiering i pengeinstituttet. Vækstfonden kan også hjælpe med en Vækstkaution, hvor det kan lette adgang til finansiering i pengeinstitut, hvis virksomheden har behov for et lån på under 2 mio. kr.

Ved et Vækstlån foretager Vækstfonden en kreditvurdering af sagen ud fra jeres forretningsplan, 24 måneders budget og dine private økonomiske forhold.

Ved en vækstkaution har du dialogen med banken, og vækstkautionen sørger for at pengeinstituttet er dækket op til 75% af et eventuelt tab. Det er derfor pengeinstituttet, som skal indstille til, at der oprettes en vækstkaution.

Risikovillig kapital realiserer drømme, men er relativt dyr

Du skal dog være opmærksom på, at finansiering via Vækstfonden er dyrere end finansiering i pengeinstitut. Det skyldes, at det er mere risikovillig kapital. Herudover skal du være opmærksom på, at du selv skal stille kaution overfor Vækstfonden.

Jeg vil derfor råde dig til at genoptage dialogen med pengeinstituttet og få undersøgt, hvordan Vækstfonden kan bringes i spil i forbindelse med fremskaffelse af finansieringen. Herudover vil jeg foreslå, at du tager fat i revisor eller anden rådgiver, som har erfaring i forbindelse med fremskaffelse af kapital.

Thomas Nic. Nielsen
Statsautoriseret revisor, Beierholm

Spørgsmål

Jeg overvejer at starte en konsulentvirksomhed, hvor jeg vil servicere nogle kunder indenfor den niche, som jeg er ekspert på. Jeg vil primært udføre opgaverne ude hos mine kunder, men også have kontor hjemme. Jeg forventer at bruge virksomhedsskatteordningen til skatteregnskabet i min virksomhed, men hvordan sikrer jeg mig, at Skattestyrelsen betragter mig som selvstændig erhvervsdrivende og ikke som lønmodtager?

Svar

Selvom du har registreret din personlige virksomhed i CVR-registret, måske anvender virksomhedsskatteordningen (VSO) eller endda stifter et selskab, så kan det sagtens være, at Skattestyrelsen betragter dig som lønmodtager. Hvis du i skatteretlig forstand er lønmodtager, kan det have store konsekvenser for både din og dine kunders beskatning. 

SKAT vurderer de konkrete forhold

Som konsulent driver du ofte din virksomhed alene og har et tæt samarbejde med dine kunder. Måske er din forretning baseret på en enkelt eller få kunder. Disse omstændigheder gør det svært at skelne mellem lønmodtagerforhold og kundeforhold, og derfor lægger Skattestyrelsen en række konkrete ting til grund for vurderingen af, om du er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende: 

#1 Samarbejdsaftalen

Skattestyrelsen kigger på, om du er underlagt arbejdsgivers kontrol og dermed kan betragtes som lønmodtager. Det er normalt at indgå en samarbejdsaftale med kunden, som beskriver krav og forventninger til samarbejdet. Det kan være fastlagte instrukser til arbejdstid, hvor og hvornår arbejdet skal udføres, osv. – altså instrukser som ligner betingelserne for en lønmodtager. Du skal passe på med at indgå sådanne samarbejdsaftaler, hvis du vil undgå at være lønmodtager i skatteretlig forstand.

#2 Driftsomkostninger

Skattestyrelsen vurderer, om du afholder driftsomkostninger i form af husleje, ansatte, arbejdsudstyr, reklame m.m., som ligger udover det, der må forventes af en lønmodtager.

#3 Kundeportefølje

Skattestyrelsen kigger på, hvor mange kunder du har. Jo flere forskellige kunder du udfører arbejde for, desto bedre opfylder du kriteriet for at være selvstændig erhvervsdrivende. 

#4 Risiko

Det er centralt i Skattestyrelsens vurdering, at du som selvstændig erhvervsdrivende påtager dig økonomisk ansvar og risiko for de konsulentopgaver, du udfører.

Konsekvenser for dig og din virksomhed

Hvis du driver din konsulentvirksomhed som personlig virksomhed, men du efter Skattestyrelsens vurdering er lønmodtager, kan du ikke fradrage dine driftsudgifter. Du vil alene være berettiget til befordringsfradrag, og altså ikke kunne få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse. 

Desuden skal du betale indkomstskat af det overskud fra virksomheden, som du eventuelt har opsparet i virksomhedsskatteordningen.

Driver du virksomheden i selskabsform, og Skattestyrelsen vurderer, at din konsulentvirksomhed skal sidestilles med et lønmodtagerforhold, medfører dette som udgangspunkt dobbeltbeskatning, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Konsekvenser for dine kunder 

Uanset om du driver konsulentvirksomhed i personligt regi eller selskabsregi, vil det også have konsekvenser for dine kunder, hvis Skattestyrelsen vurderer, at du eller dit selskab skal betragtes som lønmodtager. Din kunde skal nemlig indeholde A-skat i betalingen til dig og påtage sig ansvar og risiko som arbejdsgiver. 

Overvej din skatteretlige status så tidligt som muligt

Når du starter op som konsulent er det derfor vigtigt at se på, om din virksomhed opfylder betingelserne for at være selvstændig erhvervsdrivende i skatteretlig forstand. Ovenstående forhold er efter vores opfattelse de mest essentielle, men dog ikke udtømmende for Skattestyrelsens vurdering af, om du er selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager i skatteretlig forstand. 

Som vi forstår af dit spørgsmål, vil der i dit tilfælde være tale om flere kunder. Og hvis du også kan dokumentere, at du udfører arbejdet for egen regning og risiko og til dels fra et hjemmekontor, så er det vores vurdering, at du er godt på vej. Du skal dog være opmærksom på, at Skattestyrelsens afgørelse beror på en konkret vurdering fra gang til gang.

Beierholm
 

Spørgsmål

Hvilken virksomhedsform skal jeg vælge?

Svar

Et af de første store valg, du skal træffe som iværksætter, er valg af virksomhedsform. Det er centralt, at du får valgt netop den virksomhedsform, som passer til din virksomhed, og det afgørende er ofte den risiko, du ønsker at hæfte med. Grundlæggende har du mulighed for at drive virksomhed i personligt regi eller i selskabsform. 

I personligt regi hæfter du som indehaver med din private formue for de forpligtelser, som opstår i virksomheden, mens du i selskabsform hæfter med det indskud, som du har foretaget i forbindelse med stiftelsen. Det er dog værd at bemærke, at banken i mange tilfælde vil kræve, at du kautionerer personligt for selskabet, således at du alligevel hæfter personligt. Populært sagt handler det om selv at lægge hånden på kogepladen.

Det er under alle omstændigheder vigtigt at overveje, hvilke risici og forpligtelser som knytter sig til aktiviteterne i din virksomhed. I bund og grund handler dit valg af virksomhedsform om, hvorvidt du (og din familie) kan sove trygt om natten.

Dit valg af virksomhedsform har betydning for, hvad du skal betale i skat
Hvis du vælger at drive personlig virksomhed, kan du bruge reglerne i virksomhedsskatteordningen (VSO). Det betyder i hovedtræk, at din personlige virksomhed bliver beskattet på samme vilkår, som hvis du drev virksomhed i selskabsform. 

Du kan således spare overskuddet op i virksomheden mod en foreløbig skat på 22% svarende til beskatningen i selskabsform. Du skal betale almindelig indkomstskat af de hævninger, som du har foretaget i løbet af året, dvs. de pengebeløb, som du har overført fra virksomhedskontoen til din private økonomi. 

Når du driver virksomhed i selskabsform, betaler virksomheden en selskabsskat på 22% af årets resultat efter afholdte lønomkostninger. Du betaler selv indkomstskat af den løn, som du modtager fra selskabet, ligesom du kender det fra ethvert andet lønmodtagerjob. 

Vælger du som kapitalejer i selskabet at trække yderligere penge ud af selskabet i form af udbytte, bliver dette beløb beskattet som aktieindkomst med 27/42% afhængigt af størrelsen på udbyttet. 

Det betyder reelt, at beskatningen ved overskud i de to virksomhedsformer er tæt på identisk.

Ved underskud er der imidlertid forskel på de to virksomhedsformer. Har du underskud i din personlige virksomhed, kan du modregne underskuddet i din eller din ægtefælles øvrige lønindkomst og dermed mindske årets skattebetaling. I et selskab kan et underskud først modregnes i fremtidige overskud i selskabet, og der ligger således en likviditetsmæssig fordel i den personlige virksomhedsform.

Vi har her beskrevet nogle af de vigtigste forskelle mellem de to virksomhedsformer til brug for din overvejelse. Din revisor drøfter gerne valget med dig og hjælper dig med at vurdere, hvilken virksomhedsform der passer til dig og din virksomhedsaktivitet.

Beierholm

Spørgsmål

Hvordan kan jeg bruge skattekreditordningen?

Jeg er iværksætter. Indtil videre er aktiviteten i mit selskab udvikling af en produktionsmaskine, som jeg dels selv udvikler, og dels har jeg hyret en freelance-udvikler. Produktionsmaskinen skaber ny teknisk viden til at frembringe nye produkter i branchen. Jeg har budgetteret med udviklingsomkostninger til løn, software og hardware på DKK 1 million pr. år. Selskabet har ingen kunder og derfor ingen indtægter indtil videre. Jeg finansierer driften af virksomheden med mine egne midler.

Svar

Skattekreditordningen giver virksomheder mulighed for at få udbetalt den såkaldte ”skattekredit”, opgjort som skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter til forskning og udvikling. Det drejer sig altså om en kontant udbetaling fra Skattestyrelsen. Udbetalingen er maksimeret til skatteværdien af underskud på DKK 25 mio.

Skatteværdien beregnes som selskabsskatteprocenten på p.t 22% af underskuddet.

Idet skatteværdien af underskud udbetales kontant, har du ikke mulighed for at fremføre dette underskud til modregning i virksomhedens fremtidige indtægter. Til gengæld har din virksomhed fået tilført likviditet til finansiering af de fremtidige drifts- og udviklingsomkostninger.

Fradragsberettigede udgifter til forskning og udvikling  

Fradragsberettigede forsknings- og udviklingsomkostninger er udgifter til teknisk og videnskabelig udvikling af nye materialer, produkter og tjenesteydelser, produktionsmetoder og processer.

Fradragsretten omfatter også løbende udgifter i virksomhedens eget regi, dvs. løn til de relevante medarbejdere og indkøb af materialer, men også udgifter til indkøbt forskning, som udføres af andre. En mindre andel af omkostninger til kontorleje, administrationsomkostninger, rejser og ophold mv. kan indgå i ansøgning om skattekredit.

Du skal dog være opmærksom på, at du som ejerleder må påregne tid til administrative og ledelsesmæssige opgaver. Selvom denne tid formodentlig er begrænset i en nystartet virksomhed, skal du lave en konkret vurdering og ikke medregne din samlede arbejdstid i udviklingsomkostningerne.

Udbetaling af skattekredit

I det konkrete tilfælde, hvor udviklingsomkostningerne beløber sig til DKK 1.000.000, vil udbetalingen udgøre DKK 220.000 og ske 20. november i året efter regnskabsåret. Følger dit regnskabsår fx kalenderåret 2020, vil dit selskab få udbetalt DKK 220.000 den 20. november 2021.

Hvis selskabet har skatte-, moms og afgiftsrestancer inkl. morarenter, vil dette udestående blive modregnet inden udbetaling af skattekreditten.

Ansøgning og tidsfrist

Anmodning om udbetaling af skattekredit skal indgives til Skattestyrelsen samtidig med selvangivelsen for det pågældende år, dvs. senest 30. juni 2021 for regnskabsåret 2020.  

Det er vores opfattelse, at du i det konkrete tilfælde kan opnå fordel af Skattekreditordningen. Din revisor kan hjælpe dig med de undersøgelser og den dokumentation, som du skal lægge til grund for din ansøgning om skattekredit.

Beierholm

Spørgsmål 

Jeg driver en webshop med salg af små og store husholdningsapparater. Jeg vil gerne supplere vores markedsføring med nogle konkurrencer og lodtrækninger, hvor deltagerne kan vinde præmier i form af nogle af vores varer. Er der noget, jeg skal være opmærksom på med værdien af disse præmier?

Svar

Når du afholder en konkurrence eller lodtrækning, vil du typisk være omfattet af spilleafgiftslovens regler om ”spil uden indsats”.

Lovpligtig registrering for spil hos Skattestyrelsen

Hvis værdien af den enkelte gevinst overstiger 200 kr. (kontant præmie) eller 750 kr. (præmie i form af naturalier), skal du registreres hos Skattestyrelsen for spilleafgift, og du skal betale en afgift på 17,5% af den del af gevinsten, som overstiger de 200/750 kr. Vær opmærksom på, at du skal registreres for spil hos Skattestyrelsen, inden konkurrencen sættes i gang.

Der er dog nogle betingelser, som skal være opfyldt, for at man kan nøjes med at betale spilleafgift. Disse betingelser er følgende:

1. Det skal være gratis at deltage i konkurrencen

Du må ikke kræve en modydelse for at deltage i din konkurrence. Det må fx ikke være et krav for at deltage, at deltageren køber en bestemt vare, ydelse eller på anden måde bliver stillet over for et krav om betaling.

2. Vinderen skal findes tilfældigt

Konkurrencen skal indeholde et element af tilfældighed for at være omfattet, fx i form af at vinderen udvælges ved lodtrækning eller lignende.

3. Alle skal kunne deltage i konkurrencen

Den tredje betingelse, om at alle skal kunne deltage i konkurrencen, betyder, at konkurrencen skal være offentlig tilgængelig. Hvis du som udbyder af konkurrencen, gennemfører en udvælgelsesproces ud fra fx personlige egenskaber eller holdninger, anses konkurrencen ikke for at være offentlig tilgængelig for alle, og regler for spilleafgift kan derfor ikke anvendes.

Konsekvenser når din konkurrence ikke er omfattet af reglerne for spilleafgift

Hvis betingelserne for spilleafgift ikke er overholdt, skal vinderen af præmien betale indkomstskat af præmiens værdi.

Ud over det skattemæssige, så skal du være opmærksom på, at der ikke er momsfradrag for gaver, så der vil ikke være momsfradrag for køb af de gaver, der gives væk. Dette gælder også, selv om det er varer, du allerede har på lager. Der er dog en undtagelse, hvis der er tale om reklameartikler, og værdien er mindre end kr. 100.

Til slut kan vi oplyse, at når det er gratis at deltage i konkurrencen, så skal du ikke indhente tilladelse fra Spillemyndigheden for at afholde konkurrencen. Så du skal blot huske at registrere dig hos Skattestyrelsen og betale afgiften, såfremt værdien af gevinsten overstiger 200/750 kr. Hvis gevinsten ikke overstiger disse beløb, er spillet/konkurrencen ikke afgiftspligtigt og skal ikke registreres.

Beierholm

Spørgsmål

Det kræver DKK 40.000 at stifte et ApS. Kan man bruge de DKK 40.000 på selskabets udgifter?

Svar

Når du stifter et ApS med DKK 40.000, må selskabet gerne bruge pengene til at afholde selskabets omkostninger fx til køb af varelager, rejseudgifter, administrationsudgifter etc. 

Kommer egenkapitalen ned under halvdelen af DKK 40.000, skal selskabet tage stilling til hvordan egenkapitalen bliver genoprettet.

Dette gælder, hvis du har brugt mere end DKK 20.000 på driftsudgifter i form af rejseudgifter, administrations-udgifter m.m. uden at have indtægter nu eller på kort sigt. Er pengene brugt på aktiver i form af driftsmidler eller varelager, er egenkapitalen ikke forringet, og du vil ikke være omfattet af ovenstående regler omkring kapitaltab.

Beierholm

Spørgsmål

Min arbejdsgiver har tilbudt mig at investere i min nuværende arbejdsplads. Det er et anpartsselskab, hvor jeg kan købe 10% af selskabet i 2022. Kan jeg bruge Etableringskonto- og iværksætterordningen til det formål?

Svar

Man kan godt bruge Etableringskonto- og iværksætterordningen ved køb af anparter. Det er dog et krav, at investeringen udgør minimum DKK 94.700 i 2022, og at ejerskabet er på mindst 25% af kapitalen eller mindst 50% af stemmerne. Da du er blevet tilbudt en 10% ejerandel, dur ordningen desværre ikke i dit tilfælde.

Læs mere om etableringskonto- og iværksætterordningen i Beierholms publikation her.

Beierholm

Spørgsmål

Må mit holdingselskab investere, fx i aktier, ejendomme, etc.?

Svar

Man kan sige, at et holdingselskab er ejerens ”pengetank”. Dets primære formål er at eje aktier eller anparter i et eller flere driftsselskaber. Men udover at eje aktier eller anparter kan dit holdingselskab også investere overskydende likviditet på anden vis.

Investering i børsnoterede aktier er en af mulighederne - enten hvor du selv handler på en handelsplatform. eller hvor du lader banken eller lignende står for handlerne. Inden du går i gang med at handle bør du sætte dig ind i de omkostninger, som er forbundet med handel af børsnoterede aktier. Her tænker jeg specielt på kurtage, som er det beløb du betaler ved hvert køb og salg og på depotgebyret, som du bliver opkrævet for at have aktier i depot (se mere på https://uvildige.dk/investering-af-overskud).

Det er også en mulighed at investere i ejendomme, Du kan købe en ejendom og selv stå for at leje den ud – enten i et separat selskab eller gennem dit holdingselskab. Alternativt kan du købe aktier i nogle af de store børsnoterede ejendomsselskaber og således investere i ejendomme.

Andre investeringsmuligheder er fx solcelleanlæg, vindmøller, parkeringshuse, etc. Sådanne investeringer sker typisk gennem investeringsfonde, hvor der er et minimumsindskud på DKK 750.000.

Beierholm

Spørgsmål

Jeg har planer om at etablere virksomhed i efteråret 2022. Hvornår skal jeg begynde at bruge etableringskontoordningen?

Svar

Du kan bruge etableringskonto- og iværksætterordningen i alle årene op til etablering af din virksomhed, i selve etableringsåret og i de efterfølgende fire år.

I årene op til etablering skal du indbetale pengene på en låst konto i banken, og beløbet skal med på selvangivelsen for at opnå fradraget. Pengene kan du først hæve igen, når du etablerer virksomheden. Her giver de dig ekstra likviditet, som du kan bruge til at betale etableringsomkostninger, såsom driftsmidler, goodwill og lignende – eller til at stoppe rentetaxameteret i banken.

Husk, at der er tale om et forlods skattefradrag, som udskyder noget af skattebetalingen for at skabe likviditet i virksomhedens første leveår. Det er derfor vigtigt, at du bruger pengene på omkostninger i virksomheden og ikke på privatforbrug.

Hvis du skal nå at bruge ordningen for 2021-selvangivelsen, skal pengene være indbetalt på bankkontoen inden den 15. maj 2022.

Du kan læse mere om etableringskonto- og iværksætterordningen i Beierholms publikation her.

Beierholm