Outsourcingkonsulent med digitalt mindset til Beierholm i Mariagerfjord
Har du flair for digitale løsninger, og brænder du for at hjælpe kunder med at effektivisere deres bogholderiopgaver? Så har vi en spændende mulighed til dig på vores kontor i enten Hobro eller Hadsund!
Hos Beierholm i Mariagerfjord arbejder vores revisorer, rådgivere og outsourcingkonsulenter tæt sammen om at servicere en bred vifte af mindre og mellemstore virksomheder. En vigtig del af vores arbejde er at hjælpe kunderne med at digitalisere deres bogholderi og sikre, at de oplever værdi og kvalitet, når de vælger Beierholm som deres rådgiver.
Vi tilbyder en plads på et stærkt team af 14 dygtige outsourcing-kolleger, der både skaber et fagligt inspirerende miljø og en god social kultur. Derudover samarbejder vi med nogle af landets førende revisorer og specialister inden for rådgivningsydelser, hvilket giver optimale løsninger for vores kunder.
Din rolle som outsourcingkonsulent
Som outsourcingkonsulent bliver du en værdifuld sparringspartner for vores kunder. Du er imødekommende, tillidsvækkende og leverer et højt serviceniveau. I rollen vil du få ansvar for en fast kundeportefølje og varetage opgaver som:
- Bogholderi fra A-Z
- Kreditorstyring
- Momsregnskab, indberetning og afstemning
- Månedsafstemninger og periodiseringer
- Rapportering
- Klargøring af årsafslutning
- Lønkørsel, refusioner, afstemninger og ferieadministration (hvis relevant)
En central del af din rolle vil være at hjælpe kunderne og dine kollegaer med at digitalisere og optimere bogholderiet. Du bidrager med dine idéer og erfaringer til, hvordan vi kan styrke vores digitale økonomifunktion og rapportering.
Hvem er du?
Vi søger en løsningsorienteret og struktureret kollega, der arbejder selvstændigt og proaktivt. Du er detaljeorienteret, overholder dine aftaler og trives i en rolle, hvor kundekontakt og kommunikation er en del af hverdagen.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende – det vigtigste er din erfaring og dine kompetencer inden for økonomi og bogholderi. Vi forestiller os, at du:
- Har 2-5 års erfaring med bogføring
- Kender til Business Central, E-conomic, NAV eller andre økonomisystemer
- Hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer og processer
- Er rutineret bruger af Excel
- Har erfaring fra flere virksomheder, enten som konsulent eller fra revisionsbranchen.
Hvad kan du forvente hos Beierholm?
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor din udvikling og trivsel er i fokus. Vi designer rammerne for dit arbejde ud fra, hvor du er i livet – og giver dig frihed under ansvar.
Hos Beierholm får du et spændende job i en sund virksomhed med en stærk kultur, hvor vi vægter mennesker, forretning og ambitioner højt. Vi er stolte af at være blandt Danmarks bedste arbejdspladser (Great Place to Work®), og vi arbejder hver dag for at skabe et arbejdsliv i balance for vores medarbejdere.
Ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent, Steffen Berg Bendtsen på +45 96 34 78 67. Hvis ovenstående lyder som noget for dig så vent ikke med at sende dit CV og ansøgning – vi ser frem til at høre fra dig og komme i gang med processen.