Regnskabskonsulent til Odense

Beierholm Odense

Vil du bidrage til at levere skræddersyede regnskabsløsninger som opfylder kundernes behov? Og trives du i en hverdag med tæt kundekontakt, hvor du er kundes betroede sparingsparter?

Så har du lige nu muligheden for at blive regnskabskonsulent på vores kontor i Odense.

Er du god til at skabe relationer til kollegaer og kunder?

I vores outsourcingafdeling hjælper vi vores kunder med outsourcing af bogholderi, regnskab, lønadministration samt økonomisk rapportering.

Det kræver en løbende, tæt og nærværende dialog med vores kunder, hvorfor det er væsentligt, at du som regnskabskonsulent trives i en hverdag med stor kundekontakt.

På vores kontor i Odense bliver du en del af et team på 13 kolleger, der arbejder med forskellige specialer indenfor outsourcing. Vi prioriterer fællesskab og samarbejde højt, og du vil altid kunne regne med støtte og sparring fra dine kolleger. Hos os er det vigtigt, at alle føler sig velkomne og inkluderede.

Vi vil sætte pris på, at du kommer med en imødekommende og positiv indstilling, som bidrager til fællesskabet og skaber gode relationer både med kollegaer og kunder. Du vil med din faglighed og erfaring skulle bidrage til at udvikle og støtte mindre erfarne kolleger.

Bogføring fra A-Z med et digitalt mindset

I rollen som regnskabskonsulent vil du skulle varetage bogføringsopgaver fra A-Z. Du vil få brug for dit digitale mindset, da du løbende vil skulle bidrage til identificering og implementering af nye digitale løsninger for kunderne, herunder forbedring og optimering.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Bogholderi - finans, debitor og kreditor
  • Afstemning og indberetning af moms, afgifter m.m.
  • Periodeafstemning og rapportering
  • Klargøring af årsafslutning til revisor
  • Evt. Lønadministration.

Ud over ovenstående opgaver vil en del af din rolle også være at onboarde  nye kunder. Her er det din opgave at sikre en professionel overgang til Beierholms systemer.

Vi leder efter dig, der er struktureret og har et skarpt øje for detaljer.

Din kundeorienterede tilgang er proaktiv og du er ikke bange for at tage selvstændige beslutninger for at sikre en effektiv problemløsning. Du er som person samtidig positiv og trives godt i sociale fællesskaber.

Vi forestiller os, at du kommer fra en lignende stilling hos et andet revisions- eller konsulenthus, som har givet dig en solid erfaring med bogholderi og en bagvedliggende faglighed.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med bogføringsprogrammerne Business Central og/eller E-conomic. Uanset din erfaring og baggrund, er det væsentligt, at du tager naturligt ansvar, og har lysten til hele tiden at udvikle dig både fagligt og personligt.  

Vi skaber plads til både arbejde og privatliv

I Beierholm Odense kan du sikre dig et spændende job i en sund virksomhed med en stærk kultur, der vægter både mennesker, forretning og ambitioner højt. Hos Beierholm er vi stolte af at blive kåret som en af Danmarks bedste arbejdspladser år efter år (Great Place to Work®), hvilket også understøtter vores grundlæggende filosofi om vigtigheden af et liv i balance. Som en del af vores spændende udviklings- og forandringsrejse vil du blive en nøgleperson i vores stræben efter ambitiøse mål. Vi tilbyder samtidig attraktive og konkurrencedygtige betingelser på alle områder.


Ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent, Minela Ogric på 27 61 89 66. Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt og evaluerer derfor ansøgninger løbende. Vent derfor ikke med at sende dit CV og ansøgning – vi ser frem til at høre fra dig og komme i gang med processen.

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Opstart:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Syddanmark, Odense
Ansættelsesform:
Fastansat

Om Beierholm

Hos Beierholm træder du ind på en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi giver vores medar­bejdere de bedste rammer: til at nå nye re­sultater med frihed under ansvar, skabe god balance mellem din familie og din karriere og udvikle dine kompetencer bedst muligt.

Beierholm er en af Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder med flere end 1.900 medarbejdere fordelt på kontorer i over 36 danske byer i hele Danmark. Vi er blandt Danmarks førende rådgivnings- og revisionsvirksomheder, fordi vi brænder for at skabe balance for vores kunder og for at skabe de rigtige løsninger til dem. Vores speciale har i mange år været mindre og mellemstore virksomheder, som vi leverer revision og rådgivning til med baggrund i vores værdier som er proaktiv og løsningsorienteret, nærværende og i øjenhøjde samt troværdig og ansvarlig.