AC Revision bliver en del af Beierholm
Beierholm kan således byde velkommen til seks nye kolleger, herunder Jørn Christensen, registreret revisor og nuværende ejer af AC Revision. I første omgang bliver der to Beierholm kontorer i Nakskov, men på sigt flytter de to kontorer sammen til et.
Om beslutningen fortæller Jørn Christensen:
”Det glæder os, at vi fremover bliver en del af Beierholm. Jeg føler mig overbevist om, vores kunder, som tæller mange ejerdrevne og mindre og mellemstore virksomheder, vil føle sig hjemme i Beierholm også. Her bevarer de den nære relation til de rådgivere og kontaktpersoner, de kender fra AC Revision og så får de glæde af et stærkt bagland af specialister, som styrker vores rådgivningsmuligheder overfor kunderne. Vi ser derfor dette som et rigtig godt match og føler, at alle parter står styrket for fremtiden.”
Hos Beierholm glæder ledende parter Lars Strange Hansen sig over, at sammenlægningen giver mulighed for, med tilgangen af de nye kolleger, at styrke Beierholms position i Nakskov, ligesom AC Revisions kunder fremover får en endnu bredere palet af ydelser stillet til rådighed:
”Virksomhedernes virkelighed bliver stadig mere kompleks og det betyder, at behovet for specialiseret rådgivning stiger. For eksempel inden for skatteforhold, digitalisering eller bæredygtighed. Det kan vi hjælpe dem med. Samtidig betyder det meget for os, at vi med denne sammenlægning kan bidrage til at fastholde arbejdspladser i Nakskov. Beierholm tilføres med AC Revision samtidig både erfaring og kompetencer, som vil styrke vores lokale rådgivningstilbud yderligere. Vi glæder os til at byde både kunder og kolleger velkommen.”
Med udvidelsen i Nakskov styrker Beierholm sin position på Sjælland og Lolland-Falster, som betjenes af mere end 350 medarbejdere fordelt på 10 kontorer. Dertil kommer kontoret i København med ca. 270 medarbejdere. På landsplan beskæftiger Beierholm i dag ca. 1.800 medarbejdere fordelt på 37 kontorer.
Faktaark
- Beierholm er en dansk revisions- og rådgivningsvirksomhed, indehavet af ca. 100 statsautoriserede revisorer
- Beierholm har ca. 1.800 ansatte på 37 kontorer i Danmark
- Beierholm er medlem af HLB, et internationalt netværk af uafhængige revisions- og rådgivningsvirksomheder.
- De seneste 11 år har Beierholm ligget i top-5 i trivselsmålinger gennemført af Great Place to Work og har samtidig opnået topplaceringer ved måling af kundetilfredshed foretaget af Aalund Business Research.
For yderligere oplysninger
-
Indehaver Jørn Christensen, AC Revision.
E-mail jorn@acrevision.dk – Telefon 54 97 10 28. Mobil 23 41 92 67. -
Ledende partner Lars Strange Hansen, Beierholm.
E-mail lah@beierholm.dk – Telefon 54 84 88 00. Mobil 22 57 22 17. -
Adm. direktør Søren V. Pedersen, Beierholm.
E-mail: svp@beierholm.dk – Telefon: 98 18 72 00. Mobil: 51 26 06 31. -
Kommunikations- & marketingchef Uffe Thaarup, Beierholm.
E-mail: uth@beierholm.dk – Telefon: 98 18 72 00. Mobil: 20 80 28 41.