Engelsted Petersen bliver en del af Beierholm

Engelsted-Petersen-bliver-en-del-af-Beierholm.jpg
Lars Engelsted Petersen (tv.) og Lars Pedersen glæder sig til et godt og stærkt fremtidigt samarbejde.

Lars Engelsted Petersen har drevet selvstændigt revisionsfirma i Næstved siden 1995. Kunderne spænder vidt fra store virksomheder til små og mellemstore lokale virksomheder. 
 
Om beslutningen bag sammenlægningen med Beierholm, siger Lars Engelsted Petersen:
 
”Revision er blevet en mere og mere kompleks størrelse med stadigt stigende krav inden for compliance, dokumentation, hvidvask osv. Det kræver mange ressourcer og særlige kompetencer, som af naturlige årsager belaster en mindre revisionsvirksomhed i højere grad end en stor. Vi har efterhånden nået et niveau, hvor vores tid til vores primære ydelser og kundekontakt fylder mindre end regler, indberetninger, dokumentation osv. Og det vil jeg gerne ændre”, siger Lars Engelsted Petersen.

Beierholm bliver endnu stærkere i Næstved

Beierholm er en 100 % danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed med en landsdækkende organisation og kontorer over hele landet. I Næstved er Beierholm det største revisionsfirma med domicil på Handelsskolevej, og her glæder statsautoriseret revisor og partner Lars Pedersen sig til samarbejdet med Engelsted Petersen.
 
”Vi kender Engelsted Petersen som en meget kompetent revisionsvirksomhed med stærke kunderelationer og en skarp lokal profil, der er skabt af Lars Engelsted Petersen gennem årene – ikke mindst i kraft af hans engagement og synlige involvering i lokalsamfundet, herunder markante sponsorater i både fodbold og basket. Hos Beierholm Næstved ser vi det således som en yderligere styrkelse af vores virksomhed og profil i området, og vi ser meget frem til at byde Engelsted Petersen velkommen”.

Alt fortsætter som hidtil

Den 1. december flytter Engelsted Petersen ind hos Beierholm Næstved, og alle medarbejdere flytter med. Det betyder, at kunderne kan beholde deres sædvanlige kontaktperson, og samarbejdet kan fortsætte uændret. 
 
”Ja, faktisk kan medarbejdere i endnu højere grad fokusere på kunderne, fordi vi med Beierholm får en organisation i ryggen med stærke faglige kompetencer og specialister inden for områder, vi ikke tidligere har haft internt. Vi glæder os derfor også meget til samarbejdet med Beierholm, og vi håber naturligvis, at vores gode, loyale kunder også vil tage godt imod beslutningen”, slutter Lars Engelsted Petersen.

Faktaark

  • Beierholm er en dansk revisionsvirksomhed, indehavet af 116 kapitalpartnere.

  • Beierholm har ca. 1.500 ansatte på 37 kontorer i Danmark

  • Beierholm har en årlig omsætning på ca. 1,27 mia. kroner

  • Beierholm har i løbet af de seneste 6 år fordoblet både omsætning, antal kontorer og antal medarbejdere

  • Beierholm er medlem af HLB, et internationalt netværk af uafhængige revisions- og rådgivningsvirksomheder.

    De seneste 10 år har Beierholm ligget i toppen i trivselsmålinger gennemført af Great Place to Work og har samtidig opnået topplaceringer ved måling af kundetilfredshed foretaget af Aalund Business Research.

For yderligere oplysninger

  • Statsautoriseret revisor, Lars Engelsted Petersen. Telefon 40 26 44 41.

  • Statsautoriseret revisor og partner i Beierholm Næstved, Lars Pedersen. Telefon 28 96 71 80.

  • Kommunikations- & Marketingchef Uffe Thaarup, Beierholm. E-mail uth@beierholm.dk – Telefon 98 18 72 00. Mobil 20 80 28 41.

 


 

Beierholm - tilmelding til nyhedsservice

Tilmeld dig nyhedsservice

Bliv opdateret med aktuelt nyt. Modtag inspiration og indsigter, der kan lette hverdagen og flytte forretningen. Få invitationer til events, netværk, kurser og webinarer.

Tilmeld dig nyhedsservice