Noe og Kirkegaard bliver en del af Beierholm
Dermed kan Beierholm byde velkommen til 12 nye kolleger i Ringkøbing, herunder den nuværende partner i Noe & Kirkegaard, registreret revisor Iben Kirkegaard. Om beslutningen fortæller Iben Kirkegaard:
”Vi er meget glade for, at vi nu bliver en del af Beierholm. Vores kunder tæller mange ejerdrevne mindre og mellemstore virksomheder, og jeg føler mig overbevist om, at de vil føle sig hjemme, når vi skifter navn til Beierholm. Det skyldes på den ene side, at de bevarer den nære relation til de rådgivere og kontaktpersoner, de kender i forvejen, og på den anden side, at Beierholm lægger stor vægt på lokal tilstedeværelse og nære relationer som en vigtig forudsætning for at kunne gøre en forskel for deres kunder. Med Beierholms stærke fokus på ejerdrevne og mindre og mellemstore virksomheder ser vi sammenlægningen som et rigtig godt match.”
Hos Beierholm glæder partnere og statsautoriserede revisorer Claus Bredvig og Per Lund Nielsen sig også over, at erhvervslivet i Vestjylland nu får tilført endnu flere kompetente kræfter:
”Beierholm har allerede kontor i Holstebro og Hvide Sande, men vi har ønsket at styrke vores tilstedeværelse. Det er lykkedes nu, og det glæder os meget, fordi det giver den nærhed til kunderne, som vi lægger så stor vægt på i Beierholm. Samtidig vil det driftige erhvervsliv i Vestjylland få en endnu stærkere samarbejdspartner, ikke mindst i kraft af de kompetencer, som de nye medarbejdere tager med til Beierholm. Vi lægger vægt på at kunne følge virksomhederne gennem hele deres livscyklus og tilbyde rådgivning, der flytter forretningen, uanset hvilke udfordringer og muligheder de står med. Det vil vores nye kolleger uden tvivl komme til at yde et godt bidrag til.”
Med udvidelsen styrker Beierholm sin position i Vestjylland, som fremover vil blive betjent af cirka 40 medarbejdere fordelt på 3 kontorer. På landsplan beskæftiger Beierholm ca. 1.500 medarbejdere på 36 kontorer.
Faktaark
Beierholm er en dansk revisionsvirksomhed, indehavet af 116 kapitalpartnere.
Beierholm har ca. 1.500 ansatte på 36 kontorer i Danmark
Beierholm har en årlig omsætning på ca. 1,27 mia. kroner
Beierholm har i løbet af de seneste 6 år fordoblet både omsætning, antal kontorer og antal medarbejdere
Beierholm er medlem af HLB, et internationalt netværk af uafhængige revisions- og rådgivningsvirksomheder.
De seneste 10 år har Beierholm ligget i toppen i trivselsmålinger gennemført af Great Place to Work og har samtidig opnået topplaceringer ved måling af kundetilfredshed foretaget af Aalund Business Research.
For yderligere oplysninger
Registreret revisor Iben Kirkegaard, Noe & Kirkegaard. E-mail ik@noe-kirkegaard.dk – Telefon 96 74 20 22.
Partner Claus Bredvig Beierholm Holstebro. E-mail ccb@beierholm.dk – Telefon 96 10 67 82 Mobil 24 87 57 82.
Partner Per Lund Nielsen, Beierholm Holstebro. E-mail pln@beierholm.dk – Telefon 96 10 67 79 Mobil 24 87 49 06.
Kommunikations- & Marketingchef Uffe Thaarup, Beierholm. E-mail uth@beierholm.dk – Telefon 98 18 72 00. Mobil 20 80 28 41.