Rekordstor donation til Børnecancerfonden: Beierholm støtter FodboldtrøjeFredag og bidrager til indsamlingen

Selvom fodbold ofte starter rivalisering, kan det også samle – og det var præcis, hvad der skete hos Beierholm fredag den 7. marts, hvor revisions- og rådgivningsvirksomheden for fjerde år i træk deltog i FodboldtrøjeFredag, som er en landsdækkende indsamlingsdag til fordel for børn med kræft.
I anledning af dagen blev de pæne skjorter byttet ud med farverige fodboldtrøjer fra medarbejdernes favorithold, alt sammen for at støtte Børnecancerfonden. Iført deres yndlingsfodboldtrøjer deltog medarbejderne med stor entusiasme – de tog selfies, engagerede sig i aktiviteter såsom en jongleringskonkurrence og donerede gavmildt.
- Vi er utrolig stolte af at kunne støtte Børnecancerfonden endnu en gang, og det er fantastisk at se, hvordan vores medarbejdere engagerer sig. FodboldtrøjeFredag er en lejlighed til at samles, gøre en forskel og vise, at vi som virksomhed står sammen om at støtte børn og familier, der kæmper mod kræft. Det stærke engagement og fællesskab blandt vores medarbejdere gør det muligt for os at bidrage betydeligt til Børnecancerfondens vigtige arbejde, siger administrerende direktør i Beierholm, Søren V. Pedersen.
I dagens løb indsamlede Beierholms medarbejdere hele 99.000 kroner på landsplan, fordelt på 42 kontorer. Et rekordstort beløb, som blev matchet af virksomheden, og dermed kunne Beierholm i alt donere 198.000] kroner til Børnecancerfondens arbejde med at støtte børn med kræft og deres familier.
Om Beierholm
Efter en årrække med stor ekspansion er Beierholm med nu 2.000 medarbejdere fordelt på mere end 42 kontorer over hele landet i dag en af Danmarks førende revisions- og rådgivningsvirksomheder. Med afsæt i centrale kompetencecentre og lokale afdelinger har Beierholm fokus på at servicere mindre og mellemstore virksomheder i hele Danmark. Beierholm har de seneste 12 år ligget i top fem blandt Danmarks bedste arbejdspladser med over 500 ansatte®.
For yderligere oplysninger
- Adm. direktør Søren V. Pedersen, Beierholm.
E-mail svp@beierholm.dk, telefon 98 18 72 00, mobil 51 26 06 31.
- Kommunikations- & marketingchef Uffe Thaarup, Beierholm.
E-mail uth@beierholm.dk, telefon 98 18 72 00, mobil 20 80 28 41.