Revisionsfirmaet Asger Wiuff Andersen bliver en del af Beierholm
Dermed kan Beierholm byde velkommen til 2 nye kolleger i Køge, herunder den nuværende ejer af Revisionsfirmaet Asger Wiuff Andersen, registreret revisor Asger Wiuff. Om beslutningen fortæller Asger Wiuff:
”Vi er meget glade for, at vi nu bliver en del af Beierholm. Vores kunder tæller mange ejerdrevne mindre og mellemstore virksomheder, og jeg føler mig overbevist om, at de vil føle sig hjemme, når vi skifter navn til Beierholm. Det skyldes på den ene side, at de bevarer den nære relation til de rådgivere og kontaktpersoner, de kender i forvejen, og på den anden side, at Beierholm lægger stor vægt på lokal tilstedeværelse og nære relationer som en vigtig forudsætning for at kunne gøre en forskel for deres kunder. Med Beierholms stærke fokus på ejerdrevne og mindre og mellemstore virksomheder ser vi sammenlægningen som et rigtig godt match.”
Hos Beierholm glæder ledende partner og statsautoriseret revisor Søren Deleuran Andersen sig også over, at erhvervslivet i Køge-området nu får tilført endnu flere kompetente kræfter:
”Vi ved fra vores egne kunder, at de efterspørger stadig mere kompleks rådgivning om blandt andet skatteforhold og digitalisering, så vi udvikler løbende ydelser, der matcher denne efterspørgsel. Så vi glæder os til at stille disse ydelser til rådighed for Revisionsfirmaet Asger Wiuff Andersens nuværende og kommende kunder. Samtidig ser vi frem til at tage godt imod medarbejderne i Revisionsfirmaet Asger Wiuff Andersen, som med deres erfaring og kompetencer vil styrke Beierholm yderligere. Vi lægger jo vægt på at kunne følge virksomhederne gennem hele deres livscyklus og tilbyde rådgivning, der flytter forretningen, uanset hvilke udfordringer de står med. Det vil vores nye kolleger uden tvivl komme til at yde et godt bidrag til.”
Med udvidelsen styrker Beierholm sin position i Køge-området, hvor erhvervslivet fremover vil blive betjent af 46 medarbejdere. På landsplan beskæftiger Beierholm i dag ca. 1.500 medarbejdere fordelt på 34 kontorer.
Faktaark
-
Beierholm er en dansk revisionsvirksomhed, indehavet af 115 kapitalpartnere.
-
Beierholm har ca. 1.500 ansatte på 34 kontorer i Danmark
-
Beierholm har en årlig omsætning på ca. 1,15 mia. kroner
-
Beierholm har i løbet af de seneste 6 år fordoblet både omsætning, antal kontorer og antal medarbejdere
-
Beierholm er medlem af HLB, et internationalt netværk af uafhængige revisions- og rådgivningsvirksomheder.
De seneste 10 år har Beierholm ligget i toppen i trivselsmålinger gennemført af Great Pla-ce to Work og har samtidig opnået topplaceringer ved måling af kundetilfredshed foreta-get af Aalund Business Research.
For yderligere oplysninger
-
Registreret revisor Asger Wiuff, Revisionsfirmaet Asger Wiuff Andersen. E-mail aa@rawa.dk – Telefon 56 65 04 00.
-
Ledende partner Søren Deleuran Andersen, Beierholm Køge. E-mail sde@beierholm.dk – Telefon 56 64 09 55.
-
Adm. direktør Søren V. Pedersen, Beierholm. E-mail svp@beierholm.dk – Telefon 98 18 72 00. Mobil 51 26 06 31.
-
Kommunikations- & Marketingchef Uffe Thaarup, Beierholm. E-mail uth@beierholm.dk – Telefon 98 18 72 00. Mobil 20 80 28 41.
For yderligere information se www.beierholm.dk