Revisionskontoret Fredericia bliver en del af Beierholm
Dermed kan Beierholm byde velkommen til 4 nye kolleger i Fredericia, herunder den nuværende ejer af Revisionskontoret Fredericia, statsautoriseret revisor Kasper Toftegaard Winkler, der indtræder som partner i Beierholm. Om beslutningen fortæller Kasper Toftegaard Winkler:
”Vi er meget glade for, at vi nu bliver en del af Beierholm. Vores kunder tæller mange ejerdrevne mindre og mellemstore virksomheder, og jeg føler mig overbevist om, at de vil føle sig hjemme, når vi skifter navn til Beierholm. Det skyldes på den ene side, at de bevarer den nære relation til de rådgivere og kontaktpersoner, de kender i forvejen, og på den anden side, at Beierholm lægger stor vægt på lokal tilstedeværelse og nære relationer som en vigtig forudsætning for at kunne gøre en forskel for deres kunder. Med Beierholms stærke fokus på ejerdrevne og mindre og mellemstore virksomheder ser vi sammenlægningen som et rigtig godt match.”
Hos Beierholm glæder ledende partner og statsautoriseret revisor Marianne Christoffersen sig også over, at erhvervslivet i Trekantområdet nu får tilført endnu flere kompetente kræfter:
”Beierholm har allerede kontor i Kolding og Vejle, men vi har ønsket at styrke vores tilstedeværelse. Det er lykkedes nu, og det glæder os meget, fordi det giver den nærhed til kunderne, som vi lægger så stor vægt på i Beierholm. Samtidig vil det driftige erhvervsliv i Trekantområdet få en endnu stærkere samarbejdspartner, ikke mindst i kraft af de kompetencer, som de nye medarbejdere tager med til Beierholm. Vi lægger vægt på at kunne følge virksomhederne gennem hele deres livscyklus og tilbyde rådgivning, der flytter forretningen, uanset hvilke udfordringer og muligheder de står med. Det vil vores nye kolleger uden tvivl komme til at yde et godt bidrag til.”
Med udvidelsen styrker Beierholm sin position i Region Syddanmark, som fremover vil blive betjent af cirka 140 medarbejdere fordelt på seks kontorer. På landsplan beskæftiger Beierholm ca. 1.500 medarbejdere på 34 kontorer.
Faktaark
- Beierholm er en dansk revisionsvirksomhed, indehavet af 108 statsautoriserede revisorer.
- Beierholm har ca. 1.500 ansatte på 34 kontorer i Danmark
- Beierholm har en årlig omsætning på ca. 1,15 mia. kroner
- Beierholm har i løbet af de seneste 6 år fordoblet både omsætning, antal kontorer og antal medarbejdere
- Beierholm er medlem af HLB, et internationalt netværk af uafhængige revisions- og rådgivningsvirksomheder.
De seneste 10 år har Beierholm ligget i toppen i trivselsmålinger gennemført af Great Place to Work og har samtidig opnået topplaceringer ved måling af kundetilfredshed foretaget af Aalund Business Research.
For yderligere oplysninger
- Statsautoriseret revisor Kasper Toftegaard Winkler, Revisionskontoret Fredericia. E-mail ktw@revifred.dk – Telefon 27 51 51 08.
- Ledende partner Marianne Christoffersen, Beierholm Kolding. E-mail mac@beierholm.dk – Telefon 40 91 56 61.
- Adm. direktør Søren V. Pedersen, Beierholm. E-mail svp@beierholm.dk – Telefon 98 18 72 00. Mobil 51 26 06 31.
- Kommunikations- & Marketingchef Uffe Thaarup, Beierholm. E-mail uth@beierholm.dk – Telefon 98 18 72 00. Mobil 20 80 28 41.
For yderligere information se www.beierholm.dk