Sustainability Management i praksis
Sustainability Management i praksis er en eksklusiv, konkret og handlingsorienteret uddannelse til dig, der har ansvar for ESG og bæredygtighed. Den giver dig og din organisation et effektivt kompetenceløft på kort tid, og forløbet ledes af branchens bedste praktikere. Du får overblik, indblik og nye forretningsorienterede handlemuligheder, der gør dig klar til at sætte mål og eksekvere med det samme.
Klar til fremtiden
Uddannelsen sætter dig i stand til at styre forretningen sikkert gennem de lovkrav, standarder, og forventninger, der stormer ind over virksomheden fra alle sider. Det gælder uanset om du er virksomhedsleder, formaliseret CSR/ESG-manager eller noget helt tredje. Kurset er relevant for alle, der føler behovet for et effektivt kompetenceløft.
Erfarne undervisere og praktikere
Holdet bag uddannelsen har mange års praktisk erfaring med bæredygtighed i alt fra startups over produktionsvirksomheder til børsnoterede og internationale koncerner, og har herudover stor ekspertise inden for netop udvikling af træningsprogrammer. Forløbets form og indhold er dermed baseret på førstehåndserfaring med, hvad der skal til for at lede bæredygtighed i praksis.
Forløbet bygger på en gennemprøvet læringsmodel, vi har brugt på mere end 1.000 uddannelsesforløb inden for bæredygtighed. Modellen hjælper med alt fra de store perspektiver over grundlæggende principper for de metodiske tilgange til praksis for forretningsmæssig implementering.
Mød underviseren her:
12 grunde til at være med:
- Styr på din rolle og på bæredygtig ledelse i praksis
- Overblik over de strategiske og operationelle niveauer af indsatsen
- Forretningsnære værktøjer skabt af erfarne praktikere
- Personlig udveksling med erfarne eksperter
- Papir på dine kompetencer
- Tjek på terminologierne
- Styr på standarder og systematik
- Fod på lovgivning samt krav til rapportering og kommunikation
- Stærkt personligt netværk indenfor CSR og ESG
- Ny status i virksomheden og på arbejdsmarkedet
- Værktøj til at gøre en bæredygtig forskel i verden
- Den 12. grund er, at vi brænder for kvalitetsundervisning, hvor tunge slides er forbudt og erstattet af engagerende formater og interaktive læringsprincipper. Vores deltagere har en generel tilfredshedsscore på 4,6/5, mens selve undervisningen scorer 4,8/5.
Forløb
Uddannelsen består 3 moduler fordelt på 6 undervisningsdage, hvor vi starter med at få overblik over historiske perspektiver, gængse terminologier og anvendte standarder. Så flyttes fokus til principper for strategisk og operationel praksis, herunder fx rapportering og kommunikation. Mellem modulerne udføres praksisnære opgaver, der hjælper dig til at finde din rolle, slibe dine våben og bruge uddannelsens indhold til at styrke forretningen.
Modul 1-3
Dag 1:
I dette modul introduceres du til dine medkursister og til uddannelsens opbygning. Modulet har fokus på at give overblik overhvad bæredygtighed betyder for virksomheder. Modulet klarlægger managerens rolle og introducerer aktuel regulering og relationen til bæredygtig ledelse, som du med fordel kan bruge til at overskue og navigere efter. Dernæst tages der hul på sammenhængen mellem bæredygtighed og forretningsmodeller.
Holdepunkter:
- Velkomst og intro
- Perspektiver på bæredygtighed
- Din rolle i en ny virkelighed
- Overblik over virksomhedens ESG-modenhed
- Interessenter, forretningsmodeller og påvirkninger.
Dag 2:
Modulet gennemgår internationale standarder inden for miljø- og klimaforhold, som du bør kende til. Fokus er på Greenhousegas Protokollen, som indgår i nuværende og kommende lovgivning og som udgør en faktor du skal forholde dig til forretningsmæssigt. Dertil behandles dine muligheder for at arbejde struktureret med emissioner og environment.
Holdepunkter:
- Indblik i væsentlige miljø- og klimaforhold
- Internationale standarder og lovgivning
- Planetære grænser, cirkulær økonomi, biodiversitet og transitionsplaner
- GHG klimaregnskab og regneeksempler
- Introduktion til og anvendelse af Klimakompasset.
Dag 3:
I dette modul introduceres væsentlige forhold, som du bør kende til og forholde dig til i arbejdet med social bæredygtighed, samt arbejdet med at sikre en bæredygtig ledelse af din organisation. Du får styr på den globale minimumsstandard for samfundsansvar og arbejdet med menneskerettigheder i praksis. Modulet gennemgår de centrale elementer og internationale standarder inden for god selskabsledelse og anti-korruption.
Holdepunkter:
- Indblik i væsentlige sociale forhold
- Internationale minimumstandarder for social bæredygtighed
- Corporate Sustainability Due Diligence (CSDDD), UN Global Compact og OECD’s retningslinjer
- Indblik i væsentlige anti-korruptionsforhold og god selskabsledelse
- Bæredygtige forretningsmodeller.
Dag 4:
I dette modul går vi i detaljen med et af omdrejningspunkterne for bæredygtighedsrapportering jf. de Europæiske og internationale regnskabsstandarder, nemlig dobbelt-væsentlighedsanalysen, også kaldet Double Materiality Assessment, og de såkaldte tærskelværdier (thresholds). Med udgangspunkt i den prioritering som dobbelt-væsentlighedsanalysen skaber, arbejder vi med at identificere relevante KPI’er.
Holdepunkter:
- Fra forretningsmodel til væsentlighed
- Dobbelt-væsentlighedsanalyse
- Tærskelværdier
- KPI’er.
Dag 5:
I dette modul arbejder vi videre med de Europæiske regnskabsstandarder for bæredygtighedsrapportering og hvilke krav de stiller til den overordnede rapportering. Derudover fokuseres på hvilke IT-muligheder der findes inden for compliance og rapportering. Med udgangspunkt i rapporteringsopgaven arbejdes der med den gode kommunikation og skabelsen af en ESG-kommunikationsplan.
Holdepunkter:
- Rapportering (ESG Rapportering, CSRD, Taksonomi)
- Standarder og lovgivning i rapporteringen
- Data og IT platforme
- ESG rapportering
- ESG kommunikation
- Kommunikation af transitionsplan og certificeringsmuligheder.
Dag 6:
Modulet introducerer og udfolder din rolle i implementering af strategi og handlingsplaner som skal forankre bæredygtighed i organisationens hverdag. Vi arbejder med virksomhedens organisering, politikker, samt ansvar og roller i ESG-arbejdet med udgangspunkt i lovkrav og i eksterne interessenters krav og behov. Her konkretiseres din samlede rolle i implementeringen af bæredygtighed i organisationen. Vi har fokus på forandringsprocessen og dig som forandringsagent og arbejder med at identificere kapabilitets-gaps og kompetenceopbygningsplaner.
Holdepunkter:
- Strategi-processer for bæredygtighedsarbejdet i jeres virksomheder
- Sustainability Managerens ansvar og roller
- Bæredygtighedspolitikker
- Metoder til vurdering og kortlægning af kapabilitetsbehov
- Kompetenceopbygningsplaner.
Pris
- 34.500 kr. ved 1 deltager pr. organisation.
Prisen er eksklusive moms, men inklusive alle materialer og forplejning.
Har du brug for mere info?
Vi er klar med alt det, du gerne vil vide på baeredygtighed@beierholm.dk. Du kan finde Beierholm Bæredygtigheds specialistteam her.

Christian Nielsen
Christian Nielsen er en erfaren rådgiver og ekspert i bæredygtighed og forretningsudvikling. Med en baggrund som adjungeret professor ved University of Bologna har han publiceret mere end 70 akademiske artikler og lærebøger. Christian rådgiver virksomheder om bæredygtig forretningsudvikling og har særlig ekspertise indenfor værdikædeanalyse og bæredygtighedsrapportering. Han har desuden været med til at grundlægge det velrenommerede Open Access tidsskrift Journal of Business Models og er medlem af flere OECD-arbejdsgrupper, der rådgiver om beslutningstagning og socialt ansvar i virksomheders værdikæder.
Du kan tilmelde dig vores forløb i både Jylland og på Sjælland. Se datoer og tilmeld dig herunder.
Tilmeld dig forløbet i Jylland og på Sjælland
Aarhus
- Dag 1: tirsdag d. 25. marts
- Dag 2: onsdag d. 26. marts
- Dag 3: mandag d. 7. april
- Dag 4: tirsdag d. 9. april
- Dag 5: tirsdag d. 29. april
- Dag 6: onsdag d. 30. april
Holdet er desværre lukket for tilmeldinger, men du er meget velkommen til at kontakte os for at høre mere om mulighederne. Skriv til os på baeredygtighed@beierholm.dk.
Aarhus
- Dag 1: tirsdag d. 21. oktober
- Dag 2: onsdag d. 22. oktober
- Dag 3: tirsdag d. 4. november
- Dag 4: onsdag d. 5. november
- Dag 5: tirsdag d. 18. november
- Dag 6: onsdag d. 19. november.
København
- Dag 1: tirsdag d. 28. oktober
- Dag 2: onsdag d. 29. oktober
- Dag 3: tirsdag d. 11. november
- Dag 4: onsdag d. 12. november
- Dag 5: tirsdag d. 25. november
- Dag 6: onsdag d. 26. november.
Jeg var spændt på, om niveauet passede til mig, da jeg er relativt ny i Sustainability Management, men underviseren er rigtig god, og det fungerer bare godt. De historiske nedslag gør det nemt at forstå begreber og baggrunde.