Introduktion til Klimadata og klimaregnskaber i praksis

En introduktion til klimadata og klimaregnskaber giver dig de nødvendige færdigheder til at forstå og håndtere klimaregnskabsarbejdet. Dette gør dig i stand til at forstå vigtigheden af klimaindsatsen i en forretningsmæssig sammenhæng. Du vil lære at håndtere klimaagendaen og de tilknyttede opgaver samt at fungere som en ressource for dine kollegaer i organisationen. Kurset er designet til at ruste dig til at implementere din nye viden direkte i din daglige praksis.

Sådan forløber kursus

Træningen foregår live online i to moduler, hver med en varighed på 3 timer. Dette kursus forbereder dig til det videregående kursus “Klimadata og klimaregnskaber i praksis”, som finder sted over to sammenhængende dage med fysisk fremmøde. Det fysiske kursus har særligt fokus på klimaregnskabets scope 3 opgørelser og dets beregninger.

 

Kurset er særligt for dig der:

  • Ønsker en helt grundlæggende forståelse for klimaområdet.
  • Ønsker indsigt i de internationale klimaaftaler, bl.a. Paris-aftalen og baggrunden med bl.a. Kyoto-protokollen og Rio-erklæringen.
  • Ønsker forståelse for, hvordan klimatendenser, international lovgivning samt den danske klimalov påvirker rammerne for fremtidens forretningsudvikling.
  • Står overfor at skulle bidrage til din organisations klimaregnskab og dens handlingsplaner.
  • Er medarbejder med en operationel eller administrativ snitflade til virksomhedens klimaregnskab og handlingsplaner, men mangler den grundlæggende indsigt.

Selvom kurset dykker ned i klimadata, er det ikke nødvendigt at have forudgående viden om emnet. Alt er tilrettelagt med fokus på praksis, og de eneste nødvendige værktøjer er interesse og motivation for at starte klimaregnskab og klimahandling i praksis. Kurset er designet til at hjælpe dig med at komme godt i gang med disse emner fra starten.

Dette kursus fokuserer ikke i dybden på den konkrete udarbejdelse af klimaregnskabets scope 3. Hvis du søger et kursus, der i højere grad forbereder dig til at håndtere opgaven med at udarbejde scope 3-regnskabet, vil vi anbefale kurset “Klimadata og klimaregnskaber i praksis“.

 

Efter endt kursus bliver du i stand til at:

  • Overskue klimadagsordenen og klimabegreberne i en forretningsmæssig kontekst.
  • Identificere klimadata i de tre scopes.
  • Omregne forbrugsdata til CO2-ækvivalenter (CO2e).
  • Påbegynde arbejdet med klimahandlingsplaner for reduktion af CO2-emissioner samt kommunikere retvisende herom.
  • Tage en relevant og troværdig dialog om klima i praksis med din organisation og kunderne.

 

Det får din virksomhed ud af det

  • Kompetencer til at arbejde med klimaberegninger.
  • Viden om en af de mest centrale elementer i den Europæiske bæredygtighedslovgivning.
  • Kompetencer til at skabe forbedringer ud fra klimadata.
  • Viden om de forventninger som større virksomheder i jeres værdikæde i fremtiden vil have til jeres datastruktur.
     

Tilmelding og pris

Er der ingen af vores nuværende hold, der passer ind i dit program er du altid meget velkomment til at sende en mail til baeredygtighed@beierholm.dk med dine ønsker. Vi åbner løbende nye hold.

  • 4.500 kr. pr. person ved flere deltagere fra samme organisation.
  • 6.000 kr. ved 1 person.

Priser er eksklusive moms, men inklusive alle materialer.

Se datoer og tilmeld dig herunder.

Mød underviseren

 

Beierholm-Carolien-Millenaard.jpg

Carolien Millenaar

Carolien Lombard Millenaar er seniorkonsulent i Beierholm Bæredygtighed. Carolien har en bachelor i biologi fra University of South Alabama og en kandidatgrad i bæredygtighed fra Wake Forest University i North Carolina. Hun har tidligere arbejdet inden for industri- og landbrugssektoren som bæredygtighedskonsulent og -specialist, og hendes særlige interessefelt omfatter blandt andet dekarboniserings-strategier, EU-lovgivninger som EUDR og CSRD samt mapping og reducering af scope 3-emissioner.

Klimadata og klimaregnskaber i praksis

E-læringsforløb live online

Modul 1: mandag d. 28 april  kl. 9.00 – 12.00
Modul 2: onsdag d. 30 april kl. 9.00 – 12.00

Tilmeld dig forløbet her →

E-læringsforløb live online

Modul 1: mandag d. 16 juni kl. 9.00 – 12.00
Modul 2: onsdag d. 18 juni kl. 9.00 – 12.00

Tilmeld dig forløbet her →

  • Beierholm-Bæredygtighed-slideshow-1600x750px_72ppi-04-2
  • Beierholm-Bæredygtighed-slideshow-1600x750px-05
  • Beierholm-Bæredygtighed-slideshow-1600x750px-06