Dania Software er opkøbt af Omnidocs Group (Main Capital)

Dania Software, dansk softwareudvikler af dokumenthåndteringsløsning med internationalt potentiale, er opkøbt af Omnidocs Group (Main Capital). Opkøbet markerer det første skridt i Omnidocs Groups buy-and-build-strategi siden starten af partnerskabet med Main Capital i januar 2024.

 

Vi er glade for salget af Dania Software til Omnidocs Group / Main Capital Partners…"
LARS HINTZE ANDERSEN – ADM. DIREKTØR & MEDEJER – DANIA SOFTWARE

 

"Vi er glade for salget af Dania Software til Omnidocs Group / Main Capital Partners. Det markerer en anerkendelse af vores præstationer med at gøre Dania Software til en førende softwareløsningsleverandør på markedet. At blive en del af konstellationen med Omnidocs Group og Main Capital Partners vil give os et stærkt grundlag for fortsat vækst. Som ledelse og aktionærer ser vi frem til at fortsætte vores rejse og skabe god værdi for vores kunder." 

Dania Software er en dansk SaaS-virksomhed, der leverer skabelons-, tilgængeligheds- og elektroniske signaturløsninger – nu overvejende til den danske offentlige sektor, men begyndende international udrulning til kunder i Europa, eksempelvis Dublins byråd og den norske regerings sikkerheds- og serviceorganisation. Dania Software har skalérbare løsninger, der er velegnet til offentlige institutioner og private virksomheder i Danmark og udlandet. En styrke i Dania Softwares stærke position i den offentlige sektor er de multiple integrationsmuligheder, hvor Dania Softwares løsninger kan integreres med mere end 40 vitale forretningssystemer fra et stort antal udbydere.

Omnidocs Group, et porteføljeselskab under Main Capital, er en førende softwareleverandør inden for dokumentskabelse og -håndtering med hovedkontor i Danmark. Omnidocs servicerer mere end 300 kunder, hvoraf størstedelen er multinationale virksomheder og offentlige organisationer. Med mere end 1.100 brugere og lokal tilstedeværelse i Danmark, Norge og USA, er Omnidocs Group godt positioneret til at blive en førende udbyder af software til dokumenthåndtering i Europa og USA – til offentlig og privat sektor.

Beierholm Corporate Finance var engageret af Dania Software som strategisk og finansiel rådgiver i denne transaktion.
 

"Vi er meget tilfredse med resultatet af salget af Dania Software. Den stærke tilstedeværelse og potentialet i den offentlige sektor skabte i et markedsperspektiv en attraktiv profil, hvilket muliggjorde et meget positivt resultat. Det har været en fornøjelse at bistå ejerne i processen, og vi ser frem til at følge Dania Software og Omnidocs Groups rejse fremadrettet."

– Flemming Egtved, Partner – Beierholm Corporate Finance

Beierholm-Flemming-Egtved-Petersen.jpg

Seneste transaktioner

Vores erfaring fra 6.500 gennemførte transaktioner globalt, heraf mere end 300 transaktioner i Danmark, giver unik adgang til mulige købere, sælgere og finansieringskilder. 

Se flere transaktioner her.

 

Vi kan også hjælpe dig

 

Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, og hvilke muligheder for rådgivning og sparring vi tilbyder, står vi altid klar til en indledende snak om din situation og dine behov.

Kontakt os, så vi sammen kan drøfte markedet for transaktioner inden for din branche generelt og mulighederne for din virksomhed specifikt. Gå til kontaktformular.

 
Her kan du skrive en kort besked til os som indledning til mødet.