Kundecase - ægtepar med ejendom og ønsker for fremtiden
Fik optimal boligfinansiering og en fremtidsplan med afsæt i egne ønsker
Ægteparret, Søren og Natasha fra Aalborg, solgte bolig og købte ny. Samtidig ønskede de at sikre , at deres fælles fremtidige ønsker kunne realiseres.
Hvorfor søgte I uvildig rådgivning?
"I forbindelse med salget af vores hus i Vodskov, havde vi en indledende dialog med Uvildige.dk. I samråd med rådgiveren, Lena, aftalte vi, at vi skulle vende tilbage, når vi havde fundet en ny bolig i Aalborg, og vi dermed skulle i gang med at hjemtage nye lån.
Vi føler selv, at vi har rimelig godt styr på vores lille økonomi, men vi søgte en objektiv vurdering, som bekræftede vores egen opfattelse af vores økonomiske situation."
Hvilken rådgivning modtog I?
"Vi fik afdækket lånemulighederne i forbindelse køb af ny bolig. Det skulle tage afsæt i vores ønske om optimal udnyttelse af den lave rente på boliglån og begrænse betaling af bidragssatser.
Samtidig fik vi også vished for, at vores pensionsordninger og livsforsikringer var dækkende under hensyntagende til vores fremtidige ønsker."
Hvordan var oplevelsen?
"Det har været en god oplevelse for os. Vi havde en god kemi med rådgiveren fra Uvildige.dk, og vi blev da også udfordret på vores lidt gammeldags ønsker om gældsfrihed. Det gav en god dialog og vores ønsker blev respekteret.
Den største styrke ved Uvildige.dk er helt klart det at rådgivningen er uafhængig og at der derfor ikke er forsøg på salg af produkter og services. Rådgivningen tager afsæt i vores behov."
Hvad blev udbyttet for jer?
"Vi har først og fremmest fået en god og konkurrencedygtig boligfinansiering. Derudover har vi fået sikret, at vores pensioner er dækkende, med afsæt i vores ønsker for fremtiden.
Endelig har vi også noteret os, at vi skal melde os ud af efterlønsordningen, såfremt skattefri udbetaling af præmie igen opstår."
Vi hjælper også gerne dig
Har du spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi indleder altid gerne med en afklaring af dine ønsker og behov samt hvilken værdi, vores rådgivning kan tilføre dig og din økonomi.