D-mærket - Bliv klar med hjælp fra vores specialister

 

Kigger du efter øko-mærket, når du står i din lokale dagligvarebutik? Har du også et krav om, at webshops skal være e-mærket, når du handler hos dem? Og kender du egentlig til D-mærket?

Beierholm-D-mærket.jpg
D-mærket er et kvalitetsstempel på, at en given virksomhed lever op til sit digitale ansvar...
Beierholm IT-revision og -sikkerhedsrådgivning

I en tid, hvor næsten alting foregår digitalt både i privat sammenhæng og i erhvervslivet, kan det være svært som forbruger at finde ud af, hvor sikre, de tjenester, vi bruger i dagligdagen reelt er. Har de god it-sikkerhed og er datahåndteringen etisk og sikker? Den usikkerhed vil D-mærket gøre op med.

 

D-mærket har værdi for både forbruger og forretning

D-mærket er en uafhængig, privat organisation funderet af Industriens Fond i samarbejde med Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark og Forbrugerrådet Tænk, mens den i øvrigt støttes af Erhvervsstyrelsen.

D-mærket er et kvalitetsstempel på, at en given virksomhed lever op til sit digitale ansvar. Ifølge D-mærket selv giver mærket en øget forretningsværdi til de enkelte virksomheder, større tryghed for forbrugeren og bidrager dermed til et stærkere digitalt Danmark.

Digital sikkerhed kan være en jungle at navigere i, ikke bare for forbrugere, men også for virksomheder. Også her kan D-mærket være behjælpeligt, da man i ansøgningsprocessen modtage en liste med kriterier, man som virksomhed skal leve op til indenfor datasikkerhed, -beskyttelse og -etik for at kunne blive D-mærket.

Sådan bliver du D-mærket

Det at blive D-mærket fungerer som en 6-trinsraket. De første tre trin er ganske gratis og udføres af virksomheden selv i D-mærkets selvbetjeningsløsning. Alt du skal bruge for at oprette din virksomhed er CVR-nummer og en mail på virksomhedens kontaktperson. Efter at have svaret på en række spørgsmål bliver virksomheden indplaceret i en af D-mærkets fire kategorier og ud fra denne kategori tildelt en række kriterier. Rakettens tredje trin er selvevaluering ud fra den række kriterier, der opstilles.

Når denne selvevaluering er gennemført, og der kan svares ”ja” til alle krav, kan virksomheden, mod betaling, ansøge om at blive D-mærket. Herefter følger tilsyn og kontrol, som udføres ved at virksomheden fremsender dokumentation på, at denne lever op til kravene til D-mærket. Når D-mærket har godkendt forholdene, modtager virksomheden sit D-mærke for et år fra tildelingsdatoen, hvorefter processen gentages såfremt man ønsker at beholde sit D-mærke.

Vores specialister kan hjælpe dig med D-mærket

Er det nu, din virksomhed skal have sit digitale kvalitetsstempel? Det kan måske virke som en uoverskuelig opgave, for ikke at sige en tidssluger, at afdække alle de krav, D-mærket stiller til virksomheder, men hjælpen er aldrig langt væk.

Hos Beierholm IT-revision og -sikkerhedsrådgivning har vi mange års erfaring indenfor it-sikkerhedsområdet, og er parate til at hjælpe dig og din virksomhed med at blive klar til at få jeres D-mærke. Tøv derfor ikke med at kontakte os og høre mere om, hvordan et rådgivningsforløb hos Beierholm kan hjælpe netop din virksomhed godt på vej.

Du kan læse mere om D-mærket og se en liste over virksomheder, der allerede har fået deres D-mærke på www.d-maerket.dk.

Kontakt Beierholm vedr. IT-revision og IT-sikkerhedsrådgivning

Vi hjælper gerne.

Hvad kan vi hjælpe med?