Det gode budget
Budgettet giver dig overblik og viser, om din virksomhed er levedygtig, og hvor stort dit kapitalbehov er. Budgettet er ikke et lovkrav, men det er svært at undvære.
Budgettets formål og indhold
Budgettet har ligesom den øvrige forretningsplan størst gennemslagskraft, hvis det er grundigt og realistisk. Budgettet er et vigtigt værktøj for dig selv til at vurdere, om du kan tjene penge på dit projekt.
Budgettet hjælper dig med at opstille det samlede regnestykke for, om du har penge nok til at starte virksomheden, eller om du skal låne penge og eventuelt finde investorer.
Långivere og investorer vil med stor interesse dykke ned i budgettet, når de skal vurdere, om din virksomhed er engagementet værd. Desuden bruger dine rådgivere budgettet som udgangspunkt for deres vejledning og sparring.
Hvorfor er det så vigtigt med et detaljeret budget?
Budgettet er en øjenåbner. Det sætter mavefornemmelser og overordnede betragtninger på prøve.
Det er ikke nødvendigvis nemt at analysere og skitsere hver enkelt omkostning, men det lønner sig altid. De virksomheder, der forstår de enkelte produkters dækningsbidrag ned til mindste detalje, har også størst chance for at justere ind, hvis det bliver nødvendigt.
Hvis man vil gøre sig håb om investorernes interesse og bankens velvilje, er det afgørende at vise, at man har taget budgetlægningen alvorligt. Hvis banken eller en professionel investor kan vælte budgettet på et øjeblik med et par kritiske spørgsmål, bliver det ikke nemt at få positiv respons derfra.
Hvad bestemmer omfanget af dit kapitalbehov?
Det kan være vanskeligt at lægge et budget i forbindelse med opstart af en virksomhed, fordi der ikke er nogen faktiske tal fra tidligere planer og regnskaber at læne sig op ad.
Hvordan omsætningen og fx virksomhedens vareforbrug vil udvikle sig, finder du sikkert svar på i din markedsanalyse. Renteomkostninger, afskrivninger, lønudgifter og husleje skal også med. Det er en god idé at bruge en skabelon til de første budgetter, så du er sikker på at få alle relevante poster med.
Dine budgetforudsætninger bygger måske mest på antagelser og forventninger til markedet. Men det er vigtigt at få alle beregninger og detaljer med, så dit budget bliver gennemarbejdet og seriøst.
Typiske fejl i budgettering
Den mest almindelige fejl i budgetlægningen er for stor optimisme. Selvfølgelig skal du tro på dit projekt, men det er bydende nødvendigt, at du er realistisk.
Selv om du bruger skabeloner til dit budgetarbejde, så kan det godt give udfordringer at skabe den indre sammenhæng i budgetterne. Du skal være opmærksom på, om balancen stemmer, og om du har hensat det korrekte beløb til skat, angivet korrekt skyldig moms, og at likviditetspåvirkningen ser rigtig ud hele vejen igennem.
Har du brug for hjælp til budgettet?
Det er ikke noget krav, at revisoren skal være med til at lave budgetterne. Det afhænger mest af de kompetencer, I selv har i virksomheden, men det er under alle omstændigheder en god idé at tage en erfaren økonomisk rådgiver med på råd.
Vi kan guide dig igennem processen ud fra det niveau, du og virksomheden befinder jer på. Selvom det jer selv, der skal finde og analysere tallene til de enkelte budgetposter, kan det give både tryghed og bedre forståelse af budgettet at få andre øjne på dem.
Budgettet
Budgettet kan bestå af:
- Resultatbudget
- Balancebudget
- Likviditetsbudget
- Investeringsbudget
- (Privatbudget)
Resultatbudget – indtægter og udgifter
Resultatbudgettet, også kaldet driftsbudgettet, skal vise virksomhedens evne til at tjene penge. Resultatbudgettet indeholder alle forventede indtægter og udgifter nøjagtigt som i en resultatopgørelse, der er det faktiske resultat for virksomheden.
Der er forskel på, hvor langsigtet et budget kan eller skal være, men til dig som iværksætter anbefaler vi altid, at dit resultatbudget viser alle forventede udgifter og indtægter minimum to år frem. Mulige långivere og investorer kan sagtens finde på at kræve, at du planlægger endnu længere frem.
Resultatbudgettet består af:
- Omsætning fordelt på varetype/ydelse
- Variable omkostninger
- Faste omkostninger
Du finder en skabelon til dit resultatbudget på virksomhedsguiden.dk.
Balancebudget – aktiver, gæld og egenkapital
Balancebudgettet viser dine aktiver og passiver, og er altså et udtryk for virksomhedens forventede værdier og gæld ved regnskabsårets afslutning.
Dit balancebudget bør dække samme periode som dit resultatbudget, dvs. minimum to år frem. Det er mere reglen end undtagelsen, at der dukker interessante elementer frem, når man tvinger sig selv til at tænke langsigtet. Det er fx i balancebudgettet, du skal tage højde for størrelsen af dit varelager, eller om produktionsapparatet er skaleret rigtigt i forhold til den forventede omsætning – også næste år.
Til sammen udgør dit resultatbudget og dit balancebudget et vigtigt pejleredskab for dine rådgivere, långivere, eventuelle investorer og ikke mindst dig selv.
Resultat- og balancebudgetterne danner også grundlaget for din foreløbige moms- og skatteberegning.
Likviditetsbudget – kan du betale dine regninger?
Det er likviditetsbudgettet, der giver dig det fornødne overblik i budgetperioden. I likviditetsbudgettet følger du virksomhedens cashflow måned for måned. Dit kapitalbehov er sandsynligvis ikke lige stort i alle måneder af året, ligesom du selvfølgelig skal tage højde for betalingsbetingelser fra dine leverandører og til dine kunder. Det er også en god idé at tage uforudsete udgifter med i dit likviditetsbudget – for en sikkerheds skyld.
Likviditetsbudgettet består af:
- Indbetalinger
- Udbetalinger.
Du finder en skabelon til dit likviditetsbudget på virksomhedsguiden.dk.
Investeringsbudget – integreret eller separat
Det er vigtigt at have overblik over de investeringer, du forventer at igangsætte i budgetperioden. Investeringerne har væsentlig betydning, når du udarbejder de respektive budgetter og i de fleste tilfælde vil dine forventede investeringer også skulle integreres i dine budgetter med særlig fokus på dit likviditetsbudget.
Det kan være hensigtsmæssigt at få udarbejdet et decideret investeringsbudget, hvis der er tale om særligt store investeringer, fx en omkostningstung maskine. Du kan ikke bruge en standardløsning til et stand-alone investeringsbudget, men bør søge rådgivning for at få de rigtige data med.
Hold dit budget op imod din forretningsplan – er det samlet set en god idé?
Det er ikke usædvanligt, at forretningsplanen eller elementer heraf bliver udfordret, når ambitioner og aktiviteter konkretiseres i budgettet. Det gør ikke noget.
Både budget og forretningsplan er dynamiske redskaber, som du bør justere og forfine, indtil du er så sikker som overhovedet muligt på, at din forretningsidé samlet set er en god idé.
Husk at dit privatforbrug også skal finansieres
Du skal selvfølgelig holde dit privatøkonomi adskilt fra din virksomhed, men det er vigtigt, at du er opmærksom på dit privatforbrug, når du budgetterer i din virksomhed. Hvis du fx er vant til at være lønmodtager, men forventer at opsige din stilling og hellige dig driften af din nye virksomhed, så skal du være sikker på, at virksomheden kan generere tilstrækkeligt overskud til, at du kan hæve en passende løn til dig selv.
Hvis dit budget viser et forventet overskud på 100.000 kroner, og du har brug for 400.000 kroner om året for at få privatøkonomien til at hænge sammen, så er du selvfølgelig nødt til at overveje situationen.
