Rumvarme, køling af lokaler og opvarmning af vand

Som hovedregel er der ikke godtgørelse for energiafgifter, der anvendes til rumvarme, varmt brugsvand og køling af lokaler, den såkaldte komfortkøling.

Fra 1. januar 2021 er der dog godtgørelse af energiafgiften, hvis der anvendes elektricitet til rumvarme og/eller komfortkøling og varmt brugsvand.

Bruges der andre energiprodukter som f.eks. gas eller olie til rumvarme og/eller til komfortkøling, er der ikke ret til godtgørelse af energiafgiften.

Rumvarme

Ved rumvarme forstås energi, der bruges til at opvarme virksomhedens lokaler til f.eks. produktion, lager, salg, kontorer, hotelværelser og teknikrum.

Følgende former for rumopvarmning anses dog som procesenergi. Derfor kan energiafgiften af energi anvendt til disse formål godtgøres:

Opvarmning af lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer
Opvarmning i forbindelse med visse procesformål
Opvarmning af malekabiner
Opvarmning af trætørrestuer
Opvarmning af staldbygninger
Opvarmning af lokaler til lagring af ost og spegepølser
Opvarmning i særlige anlæg til fremstilling af varer, hvor temperaturen er mindst 10 grader højere end det omgivende rum
Opvarmning af særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet
Varme til tung-proceslokaler, som f.eks. væksthuse, smeltning af jern og stål
Opvarmning til udtørring af byggematerialer i forbindelse med byggeri
Opvarmning over 45 grader til fremstilling af varer i særlige rum
Opvarmning af lokaler, hvor der foretages hærdning af armeret hærdeplast – dog maks.1/3 af forbruget.

Opvarmning af vand

Der er som udgangspunkt ikke mulighed for godtgørelse af energiafgift af energi, der anvendes til opvarmning af vand.

Ved ”varmt vand” – i denne forbindelse forstås vand, der bruges til f.eks. rengøring af lokaler og produktionsanlæg, bad, opvask og vask af hænder m.v.

Fra 1. januar 2021 er der dog mulighed for at få godtgørelse for energiafgiften, hvis der
anvendes elektricitet til opvarmning af vand.

Undtagelse ved opvarmning af varmt vand

Energi til opvarmning af vand, der anvendes til disse formål, anses som godtgørelsesberettiget procesenergi:

Rengøring i særlige anlæg
Rengøring af tanke og lukkede produktionsanlæg – cip-rengøring
Staldbygninger
Rengøring af genbrugsemballage
Vask og rensning af tekstiler
Rengøring på slagterier.

Komfortkøling

Med virkning fra 1. januar 2021 er energiafgift på el forbrugt til komfortkøling godtgørelsesberettiget.

Ved komfortkøling forstås f.eks. klimaanlæg eller airconditionanlæg, hvor kølingen sker af hensyn til de ansattes eller kundernes komfort.

Af momsregistrerede virksomheder, der i særdeleshed er berørt af denne regel, nævnes:

Detailhandlen
Forretningscentre og hoteller m.v.
Kontor/administrationsbygninger m.v.

Kulde anvendt til procesformål

Der er dog stadig godtgørelse for energi, som anvendes til køling til andre formål end personers komfort. Det betyder, at energi, der indgår i produktionsprocesser som f.eks. køling i forbindelse med vareproduktion eller opbevaring af fødevarer i kølerum, er godtgørelsesberettiget. Det samme gælder køling i serverrum, hvor der ikke opholder sig personer.

Hvis køleanlægget også indeholder et varmelegeme og dermed også kan opvarme rummet (såkaldt reversibel varmepumpe), vil der som udgangspunkt ikke kunne godtgøres energiafgift, medmindre anlægget drives af elektricitet.

Køling i forbindelse med f.eks. opbevaring af fødevarer i kølerum og køleanlæg giver også adgang til godtgørelse af afgiften. "Walk-in"-køling, hvor kølingen sker af hensyn til f.eks. frugt, grønt eller mejerivarer og ikke af hensyn til kunder eller personale, anses som proces og giver adgang til godtgørelse af afgiften.

Energiforbrug til drift af ventilatorer, pumper m.v., der skal føre kølingen/kulden frem til lokaler, hvor der foregår produktionsprocesser, er godtgørelsesberettiget procesforbrug. Det samme gælder energiforbruget til drift af ventilatorer, pumper m.v., der fører kulden frem til lokaler, der køles af komforthensyn, idet "transporten" af energien er let proces, mens energiforbruget til selve kølingen anses for at være komfortkøling.