Rådgivning og sparring

Projektvirksomheden Technor ved Hobro har i de seneste fire år været inde i en meget tilfredsstillende udvikling både innovativt og økonomisk. Virksomheden leverer procesventilation til industrien, og opgaver i forbindelse med den grønne omstilling udgør i dag en stor del af virksomhedens salg.

 

Det har bragt os i top-3 i Danmark

Vores fokusområder er blandt andre energioptimering og den grønne omstilling”, fortæller Technors administrerende direktør, Mathias Hyldgaard Sørensen.

Virksomheden har for eksempel leveret fire kæmpestore varmegenindvindingsanlæg til jernstøberiet Vald. Birn A/S i Holstebro, der med den nye løsning genanvender varmen og sparer store mængder naturgas. Et andet speciale er støvfiltreringsanlæg til industrien, der beskytter mod sundhedsskadelige påvirkninger i produktionen.

Vi har altid leveret den type løsninger, men i dag har vi mere fokus på den grønne omstilling, og vi arbejder mere innovativt. Det har bragt os i top-3 i Danmark, både på markedsandel og udvikling af nye løsninger”, siger Mathias Hyldgaard Sørensen.
 

Mathias Hyldgaard Sørensen-Technor-kundecase.jpg

Revisor i to årtier

Siden 2004 har Beierholm været revisor, rådgiver og sparringspartner for Technor.

Beierholm har betydet meget for Technors udvikling i de forløbne 20 år. Vi har gennem alle årene modtaget kompetent rådgivning, og i særlige situationer bliver rådgivningen til egentlig sparring”, siger Mathias Hyldgaard Sørensen.

Hos Beierholm Mariagerfjord er det partner, statsautoriseret revisor Jakob Wraae Kastor, der er kundeansvarlig for Technor.

”Technor er en ejerledet virksomhed og dermed en klassisk Beierholm-kunde. Vi udarbejder regnskab og leverer revisionsydelser, ligesom vi er inde over en lang række andre ydelsesområder. Det er lige fra strategisk rådgivning om forretningsudvikling og tilknytning af nøglemedarbejdere til at søge moms tilbage fra aktiviteter i udlandet. Når det handler om skat og moms trækker vi løbende på Beierholms specialister på de fagområder”, siger Jakob Wraae Kastor.

Beierholm-Jakob-Wraae-Kastor
Partner, statsautoriseret revisor Jakob Wraae Kastor

 

Godt generationsskifte

Beierholm har også assisteret ved generationsskiftet i virksomheden. I dag indgår grundlæggeren af Technor, Mogens Sørensen, og hans to sønner, Morten og Mathias, i ejerkredsen.

Vi har udarbejdet den oprindelige model, og efterfølgende står vi for det glidende generationsskifte, der fortsat er i gang. Senest har vi rådgivet om og effektueret, at to medarbejdere er indtrådt i ejerkredsen”, siger Jakob Wraae Kastor.

Som en del af generationsskiftet blev Mathias Hyldgaard Sørensen i 2021 udnævnt til administrerende direktør for Technor.

Vi er i gang med et rigtigt godt generationsskifte, hvor vi har fået kompetent rådgivning og god sparring om blandt andet oprettelse af selskaber og skatteteknik. Simpelthen hele paraplyen”, siger Mathias Hyldgaard Sørensen.

En vigtig brik

I arbejdet med Technor bistås Jakob Wraae Kastor af Kenneth Jensen fra Beierholm Mariagerfjord, der tidligere var kundeansvarlig partner for Technor, og som i dag fungerer som sparringspartner for virksomheden.

Vi bruger Kenneth meget. Han er sindssyg dygtig, og han har stor erfaring. Han har blandt andet rådgivet os om drift og forretningsudvikling, strategi samt modeller for et eventuelt opkøb af anden virksomhed”, siger Mathias Hyldgaard Sørensen.

Senest har det handlet om at etablere en afdeling af Technor i udlandet.

Her har Beierholm været med hele vejen med budgetter og opfølgning, og de bliver ved med at være inde over, til det hele er i drift. Så her fungerer Beierholm mere som sparringspartner end som rådgiver, og det er vi meget trygge ved. Vores medarbejdere er den vigtigste brik i Technors udvikling, men dernæst er Beierholm også en vigtig brik”, siger Mathias Hyldgaard Sørensen.

 

  • Grundlagt i 1998 af Mogens Sørensen.
  •  Siden 2007 er virksomheden blevet drevet fra nyopførte administrations- og fabriksbygninger ved Hobro.
  • Technor beskæftiger cirka 25 medarbejdere og har en lang række underleverandører.
  •  Arbejdsgangene er i vid udstrækning digitaliseret. Virksomheden råder over 3D-laserscannere, der kan scanne en hel industrihal, og de fleste layouts tegnes i 3D og kan overføres direkte til kunderne.
  • Danmark er virksomhedens primære marked, men Technor har også direkte salg til Sverige og Norge, ligesom man har leveret løsninger til hovedsageligt danske kunder i Marokko, Kina, USA, England, Tyskland og Portugal.
  • Læs mere på Technors eget website www.technor.dk

Udfordring

Seks år efter etableringen af projektvirksomheden Technor besluttede virksomheden sig for at finde en ny revisor.

Løsning

Valget faldt på Beierholm, der siden 2004 har været revisor for Technor. Beierholm fungerer også som rådgiver for virksomheden, og i særlige situationer bliver rådgivningen til egentlig sparring.

Resultat

Technor har i de seneste år været inde i en meget tilfredsstillende udvikling både innovativt og økonomisk. Technor ligger i dag i top-3 i Danmark på sit felt, og virksomheden arbejder aktuelt på at etablere en afdeling i udlandet.

Vi kan også hjælpe dig

Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og hvilke muligheder for rådgivning og sparring, vi tilbyder, står vi altid klar til en indledende snak om din situation og dine behov.

Kontakt os og book et møde. Det betaler sig – og det er helt uforpligtende.

Vi glæder os til at møde dig.

Hvad kan vi hjælpe med?
CAPTCHA
1 + 1 =
Løs denne simple matematikopgave og indtast resultatet. Indtast f.eks. 4 hvis opgaven er 1+3.