Børsen Gazelle podcast

Beierholm præsenterer sammen med de øvrige Børsen Gazelle partnere og Børsen seks podcast, som gør dig klogere på den fremtid, du og din virksomhed møder.

Covid-19-krisen udfordrer lige nu rigtig mange virksomheder – men de dygtigste formår at bruge krisen til at udvikle sig, så de kommer til at stå stærkere, når krisen er ovre.

De hurtigste har allerede drejet deres virksomhed og afprøvet nye digitale muligheder – og høster stor ros fra deres kunder, fordi de tilbyder en helt ny service. Vi glæder os til, gennem disse podcast, at inspirere dig og klæde dig på til de næste skridt frem mod den rette kurs og din virksomheds vækst.

Børsens chefredaktør Niels Lunde interviewer spændende virksomheder og gazelle-partnere, som giver dig indblik og nye indsigter.

06/09/20

Gang i eksporten igen - mød EU-kommisær, mikrobryggeri og EKF – Danmarks eksport kredit

Genåbningen af Danmark og de lande, vi eksporterer til, vil betyde store udfordringer for mange danske virksomheder. Det forudsiger Tore Gynther fra Bryggeriet To Øl og chefkonsulent i EKF, Jens Bollesen, i den sjette Børsen Gazelle Podcast, hvor du også møder Danmarks EU-kommissær, Margrethe Vestager, som netop nu arbejder på højtryk for at få gang i den europæiske økonomi igen.

-Jeg er langt mere udfordret af, hvad nedlukningen får af betydning, når vi genåbner, end vi har været af nedlukningen” siger Tore Gynther og fortsætter ”Vi har fået del i de hjælpepakker, Folketinget opstillede for os efter nedlukningen, og det var nødvendigt. Men det virkelig udfordrende er, hvordan corona-nedlukningen har ændret markederne og hvordan folk indretter sig efter genåbningen. Det kan du jo slet ikke sige noget om – og det er langt den største udfordring, siger bryggeriejeren.

Tore Gynther havde netop omlagt sin virksomhed fra en agil organisation, der brygger øl i overskydende kapacitet hos etablerede bryggerier, til selv at investere i et stort bryggeri, da statsministeren lukkede det danske samfund ned i marts.

-Nu er jeg virkelig spændt på, hvor meget folk begynder at gå ud og spise og drikke øl. Og der findes sikkert også en anden virkelighed i Italien, end i Norden, hvor vi ikke har været ramt så hårdt, siger den spændte bryggeriejer. 

Han har også et konkret forslag til EU-kommissær Margrethe Vestager, der taler for at EU-landene skal skynde sig at gennemføre økonomiske vækstpakker, hvis EU ikke skal risikere at komme ud i en langvarig økonomisk nedtur.

-Det er stadig sådan i det indre marked, at vores store konkurrenter har langt lettere ved at ek-sportere over landegrænserne. Som mindre virksomhed skal vi have langt flere labels på vores eksport, end de store skal have på deres store forsendelser, siger bryggeriejeren. 

Konkurser i vente

Jens Bollesen fra EKF frygter, at de kommende måneder kan byde på maser af konkurser. 
-Vi kan jo se lige nu, at der faktisk har været færre konkurser under corona-krisen end i 2019. Og det skyldes jo formentlig, at Folketinget har tilbudt så store hjælpepakker. Men hvad sker der, når de udfases? Ja, så kan jeg frygte, at vi kan komme ud i en periode, hvor der kommer mange konkurser, siger Jens Bollesen.

06/01/20

Mød Beierholm, Sackit og Meyers – og få råd om, hvordan SMV’er tager hul på digitalisering

Danske virksomheder er nogle af verdens mest digitaliserede, men der er lang vej, før Danmarks 181.000 mindre og mellemstore virksomheder er digitaliseret på højt niveau sådan som de fleste større virksomheder.

Det påpeger Beierholms rådgivnings- og salgschef, der er medvært i den femte Børsen Gazelle Podcast – der bruger Aalborg-virksomheden Sackit som case i podcast’en.

- Danske Revisorers undersøgelse af SMV’ernes digitalisering viser det sort på hvidt. 43 procent af SMV’erne er digitaliseret på mellemniveau. 32 procent er digitaliseret på lavt niveau. Og mere end halvdelen overvurderer, hvor langt de er med digitaliseringen.

- Det er meget bredt, at vores kunder i stadig større stil får øjnene op for, at der ligger et stort potentiale i digitale lønninger. Det er ikke kun de store og kendte brands, der gerne vil gå digitalt. Det vil mange mindre og mellemstore virksomheder også.

- For dem, der i forvejen har gået og overvejet digitale løsninger, har coronakrisen - for nogle - været lejligheden til at tage skridtet fuldt ud. Udfordringen har dog især været hvordan man kommer i gang, så der også skabes resultater på kort sigt. Her kan Beierholm hjælpe så man kommer rigtigt fra start, med en god plan i hånden. 

Mød ud over Sackit også fødevarevirksomheden Meyers som case. 

05/26/20

Danfoss lader kunder selv designe leverancer og Jorgensen Engineering sælger globalt med VR-briller

I Børsens Gazelle Podcast 4 møder du koncernchef Kim Frausing fra Danmarks største industrivirksomhed Danfoss, adm. direktør Jens Nyeng fra fynske Jorgensen Engineering og Thomas Hofman-Bang fra Industriens Fond. 

Kim Frausing fortæller, hvordan Danfoss må ud i en fuld opbremsning efter en årrække med store investeringer og kraftigt vækst, da COVID-19-krisen kommer.

Danfoss har styrket sine digitale løsninger – og det er en af grundene til, at koncernen under krisen har kunnet holde alle sine 75 fabrikker i gang. 

- Kunderne er blevet meget interesserede i at styrke deres digitale links til os. Derfor har vi i dag indrettet os sådan, at vores kunder i dag selv kan designe deres produkter og bestilt dem hos os, så vi hurtigt kan sætte en produktion i gang, fortæller Kim Frausing. 

Lige som Danfoss har Jorgensen Engineering også arbejdet på at styrke det digitale salg. Virksomheden laver konserves-systemer og har kunder over hele verden. Og selv om virksomheden er blevet påvirket af COVID-19-krisen, så er det lykkedes at holde gang i salget – blandt ved hjælp af VR-briller.

- Vi sælger hele produktionslinjer, og jeg ser nogle gange i digitale salgssituationer nogle af vores kunder, der ligger og kigger på gulvet nedenunder en eller anden maskine, som ikke er der i virkeligheden, fortæller administrerende direktør Jens Nyeng.

05/18/20

AUTOproff skaber app, der giver autohandlere vækst og ny viden

Mød i den tredje Børsen Gazelle Podcast virksomheden AUTOproff, som med iværksætteren Jesper Ratza i spidsen har udviklet en app til autoforhandlere. 

App’en er både let at bruge i hverdagen, når autoforhandlere skal byde på en bil, men samtidig giver autoforhandleren viden om – og hvem de bedst kan sælge bilen videre til, hvis han ikke selv er god til at sælge den konkrete biltype. Med disse og mange flere data giver AUTOproff autobranchen nye data og en bedre forretning – mens de udvider deres egen. 

Med er også EXPERIAN, der rådgiver og driver digitale services til masser af forskellige virksomheder inden for mange brancher.

05/11/20

Digitalisering – sådan udvikler du din webbutik

Coronakrisen har skubbet yderligere til digitaliseringen og en allerede igangværende adfærdsændring blandt forbrugerne. Det sætter nye krav om kreativ tankegang samt tilpassede koncepter og forretningsmodeller.
 Også hos Søstrene Grene, hvor oplevelsen i de fysiske butikker er central for konceptet. 80 pct. af butikkerne har været lukket under coronakrisen. En situation som satte ekstra fart på udviklingen af en allerede planlagt webshop. Den første måned rundede online-salget mere end 200.000 solgte produkter. Nu skal det digitale univers fintunes for fremtiden og tænkes sammen i en omnichannel strategi. 

I denne podcast fortæller Mikkel Grene, topchef i Søstrene Grene, om virksomhedens digitale projekt. Han får selskab af Dansk Erhverv, repræsenteret ved salgschef, Jesper Juel Jensen, og Janus Sandsgaard, fagchef for digitalisering. Sammen sætter de fokus på online handel, kunderejser og detailhandlens fremtid – og så spår de hvilke virksom-heder, der går en succesfuld fremtid i møde.

05/04/20

Plantorama skaber på få dage en webshop – og kører planter til dørtrinnet

Plantorama medvirker i første Børsen Gazelle Podcast sammen med iværksætter-politikeren Tommy Ahlers. 
Plantorama oplevede et fald i omsætningen på 30 procent de første dage, da statsministeren trykkede på stopknappen. 

Men i stedet for at fyre medarbejderne satte adm. Direktør Peter Bang Christensen gang i et nyt koncept, hvor Plantorama ud over at drive butikker, nu bringer planter ud på dørtrinnet til kunder over hele landet. 
22 kassevogne er indkøbt og kører rundt – til kundernes store tilfredshed.