Omnibus-pakken – skal vi fortsætte vores arbejde med ESG eller afvente?

Spørgsmål

Vi driver en produktionsvirksomhed i regnskabsklasse C-stor, som ifølge gældende lovgivning (CSRD) skal aflægge vores første bæredygtighedsrapport for 2025 i primo 2026. Vi er næsten færdig med vores dobbelte væsentlighedsanalyse (DMA’en) og har lige nu involveret otte medarbejdere i processen, hvoraf én arbejder fuldtid med ESG hos os.

Nu læser vi, at EU-Kommissionen netop har fremsat et forslag, som reducerer antal virksomheder, der skal omfattes af CSRD. Med vores ca. 130 medarbejdere ville vi kunne slippe, men det skaber usikkerhed om, hvordan og hvornår vi fortsat er forpligtet til at rapportere.

Hvordan bør vi forholde os til denne nye udvikling? Skal vi fortsætte vores arbejde, eller bør vi afvente yderligere afklaring?

Svar

Den 26. februar 2025 fremlagde EU-Kommissionen en såkaldt Omnibus-pakke med forslag til ændringer af bæredygtighedsrapporteringen. Et centralt element i forslaget er at hæve tærsklen for, hvilke virksomheder der er omfattet af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Den nye grænse foreslås sat til virksomheder med over 1.000 ansatte, hvilket betyder, at mange mellemstore virksomheder, herunder jeres med færre medarbejdere, måske ikke længere vil have et obligatorisk rapporteringskrav. 

Det er dog vigtigt at bemærke, at disse ændringer endnu ikke er vedtaget og kræver godkendelse fra både Europa-Parlamentet og EU's medlemslande. Derfor er der usikkerhed om, hvornår og i hvilken form ændringerne træder i kraft. Der er også usikkerhed om, hvorvidt den nuværende CSRD-regulering i dansk lov i mellemtiden bliver rullet tilbage – og i givet fald, til hvad?

I lyset af den udvikling vil jeg anbefale følgende:

1. Fortsæt de nuværende forberedelser: Selvom jeres virksomhed muligvis ikke bliver omfattet af de nye rapporteringskrav, er det fornuftigt at fortsætte arbejdet med bæredygtighedsrapportering. Dette skyldes, at mange større kunder og samarbejdspartnere fortsat vil kræve dokumentation for bæredygtighedspraksis fra deres leverandører, uanset lovgivningen. Derfor er det vigtigt at kunne rapportere i en eller anden form.
2. Den frivillige og simple model: Alt peger på, at EU’s frivillige standard for ESG-rapportering (kaldes VSME) bliver den nye standard, hvis man ikke længere er omfattet af CSRD. Den frivillige model er meget simpel og let at anvende, og hvis en større rapport passer bedre til jer, kan I alligevel sagtens udvide med udvalgte ”lån” fra CSRD’s regelsæt.
3. Hold jer opdateret: Følg nøje med i udviklingen af Omnibus-pakken og dens implementering. Dette kan I gøre ved at abonnere på nyhedsbreve fra relevante brancheorganisationer eller i samarbejde med jeres eksterne ESG-rådgivere.
4. Overvej ressourcetildeling: I har allerede involveret otte medarbejdere til arbejdet med bæredygtighedsrapportering, heraf én på fuld tid med fokus på ESG. Tag afsæt i dette stærke momentum til at kickstarte nye ESG-indsatser, som fokuserer mere på bæredygtig forretningsudvikling og reel bæredygtig omstilling – end blot rapportering.
5. Strategisk anvendelse af data: Selvom lovkravene muligvis lempes, kan en proaktiv tilgang til bæredygtighed styrke jeres markedsposition gennem en datadrevet, strategisk indsats. Overvej at bruge de indsamlede ESG-data (eller begynd at indsamle relevante data) til at forbedre jeres interne processer, reducere omkostninger og styrke jeres brand over for kunder og samarbejdspartnere. 

Afslutningsvis er det essentielt at balancere mellem at være forberedt på potentielle lovkrav og at sikre, at jeres ressourcer anvendes effektivt. En fortsat fokus på bæredygtighed skal ikke kun sikre compliance, men især også bidrage positivt til jeres virksomheds konkurrenceevne og omdømme.

Palle Moldrup