Digital eller kontant betaling – betydning for fradragsretten

Hvis betalingen ikke er sket digitalt, er der ikke fradragsret for den pågældende udgift, medmindre betaleren selv indberetter oplysninger herom digitalt til Skattestyrelsen.

Dette krav gælder dog ikke ved kontante betalinger, der højst udgør DKK 8.000 inkl. moms, forudsat udgiften og betalingen dokumenteres på anden vis.

Disse regler kan i praksis give anledning til problemer og tvivl.

Vi har derfor nedenfor beskrevet reglerne - herunder undtagelsen for betalinger på højst DKK 8.000, og hvordan de i praksis bør håndteres.

Betingelser for fradragsret

For erhvervsdrivende – både personer og selskaber - er det en grundlæggende betingelse for at få fradrag for en udgift, at betalingen kan dokumenteres skriftligt.

Herudover er det efter Ligningslovens § 8 Y en betingelse, at betalingen sker digitalt via et pengeinstitut eller et betalingsinstitut, der sikrer identifikation af begge parter.

Som digital betaling anses i denne sammenhæng også følgende:

• Kortbetaling via kortterminal eller via leverandørens hjemmeside
• Betaling med indbetalingskort i et pengeinstitut eller på et posthus
• Betaling ved byttehandel, modregning eller via en mellemregningskonto.

Digital betaling, som betingelse for fradrag, gælder også, selv om betalingen af udgiften i øvrigt er skriftligt dokumenteret med kvittering eller lignende.

Bestemmelsen omfatter efter sit indhold udgifter vedrørende køb af varer eller tjenesteydelser, men den fortolkes bredt og omfatter derfor reelt stort set alle udgifter i en erhvervsvirksomhed.

Kravet om digital betaling betyder, at der som udgangspunkt ikke er fradragsret for udgifter, der betales kontant.

Der er dog to undtagelser hertil - nemlig beløbsgrænsen på DKK 8.000 og muligheden for digital indberetning.

Beløbsgrænsen på DKK 8.000

Reglen gælder ikke, hvis den samlede kontante betaling inkl. moms højst udgør DKK 8.000.

Her skal man dog være opmærksom på følgende:

• Flere betalinger, der vedrører samme leverance eller ydelse, anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen. Man kan derfor ikke få en kontant betaling ned under beløbsgrænsen ved blot at opdele den i flere betalinger, der hver især er under DKK 8.000
• Ved betaling for periodiske ydelser, som f.eks. leje eller arbejdsvederlag, anses alle betalingerne inden for ét kalenderår som én samlet betaling i forhold til beløbsgrænsen
• Delvis betaling ved byttehandel og modregning, herunder modregning på en mellemregningskonto, sidestilles med kontant betaling i forhold til beløbsgrænsen. En samlet betaling over beløbsgrænsen kommer derfor ikke under beløbsgrænsen, selv om der sker delvis betaling ved byttehandel eller modregning, så den kontante del af betalingen kommer under DKK 8.000.

Selvom en kontant betaling er under DKK 8.000, og dermed ikke skal være foretaget digitalt, forudsætter fradragsretten for udgiften fortsat, at der er skriftlig dokumentation herfor.

Digital indberetning

Hvis virksomheden ikke har haft mulighed for at betale via pengeinstitut eller lignende ved den kontante betaling af en udgift over beløbsgrænsen på DKK 8.000, kan man sikre sig fradragsret, hvis man indberetter oplysningerne til Skat.dk via virksomhedens skattemappe (TastSelv).

Indberetningen skal indeholde fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren og oplysning om betalingen.

Indberetningen skal være foretaget inden udløbet af fristen for indsendelse af oplysningsskema (selvangivelsesfristen) for det pågældende år.

Praksis

Praksis viser, at man skal tage reglen i Ligningslovens § 8 Y alvorligt, hvilket f.eks. fremgår af en nylig afgørelse fra Landsskatteretten.

Sagen handlede om et selskab, der drev en række detailbutikker. Det havde indgået aftaler med en lang række turistguider/rejseagenturer, hvorefter guiderne sørgede for at bringe grupper af udenlandske turister til de pågældende butikker. Guiderne modtog så provision af den omsætning, som turistgruppen lagde i den pågældende butik. Provisionen blev udbetalt kontant til guiderne af de pågældende butikker i forbindelse med besøgene. Der var i det pågældende år udbetalt kontante provisioner på i alt m.DKK 2,4 fordelt på mere end 500 guider. Alle udbetalinger oversteg DKK 8.000.

Landsskatteretten fastslog, at udgifterne til provision til guiderne var betaling for en tjenesteydelse, og at udbetalingerne derfor var omfattet af Ligningslovens § 8 Y.

Da alle betalingerne var sket kontant, betalingerne var over DKK 8.000, og selskabet ikke havde foretaget digital indberetning til Skattestyrelsen, fastslog Landsskatteretten, at det ikke havde fradrag for udgiften på m.DKK 2,4. Det var i den forbindelse uden betydning, at selskabet kunne fremlægge kvitteringer og identifikationsoplysninger for modtagerne af de langt de fleste af udbetalingerne.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte din daglige revisor eller Beierholms Skatteafdeling.