Få tilskud til ESG-rådgivning

Har din virksomhed brug for hjælp til at dokumentere jeres bæredygtighedsarbejde? 

Nu kan du få op til 150.000 kr. i tilskud til ekstern rådgivning om ESG-dokumentation gennem Virksomhedsprogrammet. 

Puljen er målrettet små og mellemstore virksomheder, der ønsker at styrke deres indsats inden for bæredygtighed og rapportering.

Med dette tilskud kan du få professionel sparring og rådgivning til at udvikle eller forbedre din ESG-rapportering – hvad enten det handler om miljømæssige forhold (E), sociale aspekter (S) eller ledelsesmæssige forhold (G). Rådgivningen kan hjælpe med alt fra indsamling af data og strukturering af rapporter til implementering af konkrete ESG-initiativer. Tilskuddet dækker 50 % af udgifterne, og det er en oplagt mulighed for at få kvalificeret hjælp til at navigere i de stadig stigende krav til bæredygtighedsdokumentation.

For at søge skal din virksomhed være en ikke-børsnoteret SMV med mindst ét afsluttet årsregnskab. Ansøgningsvinduet åbner den 27. marts og lukker igen den 30. april 2025, så det gælder om at være klar i god tid.

Beierholm - ESG og bæredygtighedsrapport.jpg

Kontakt os gerne

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om, hvordan din virksomhed kan få del i tilskuddet? Kontakt os i dag, så hjælper vi dig med at finde den rette løsning og komme godt i gang med ansøgningen.

Beierholm-Profilfotos-2021-2471-72-2dpi.jpg