Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven sendt i høring
Skatteministeren har den 28. juni 2024 sendt udkast til forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love i høring – høringsfristen er den 22. august 2024.
Lovforslaget skal bl.a. gennemføre dele af aftalen ”Initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet” fra juni 2023. Den blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet.
Med lovforslaget foreslås der regler, der skal understøtte en ny opkrævningsløsning for skatter og afgifter m.v., der i dag opkræves via systemet SAP38 og harmoniserings- og forenklingstiltag vedrørende morarenter. Herudover foreslås en bagatelgrænse for opkrævning af småbeløb samt en forenkling af regler om udsendelse af visse afgørelser om sanktioner, så dette kan ske via Digital Post.
Lovforslaget indeholder derudover hjemmel til på samme måde som vedrørende indkomstskat at kunne rette et krav vedrørende kildeskat mod et solvent likvideret selskabs eller forenings kapitalejere, medlemmer, likvidator og bestyrelse samt indførelse af hjemmel til forrentning af et eventuelt tilbagebetalingskrav vedrørende refunderet kildeskat, ligesom det foreslås, at der vil kunne kræves sikkerhedsstillelse for et eventuelt rentekrav.
Det er forventningen, at de enkelte lovforslag fremsættes i Folketinget efter sommerferien.
Lovforslagets elementer
Med lovforslaget foreslås det at indføre regler, der skal understøtte en ny opkrævningsløsning for de skatter og afgifter m.v., der ikke længere skal opkræves via systemet SAP38. Det drejer sig om at indføre nye fælles ensartede og forenklede regler for alle de typer af krav, der fremover skal opkræves via den nye opkrævningsløsning.
De fælles regler omfatter bl.a. harmonisering af rentereglerne, ensartede regler for rykkergebyrer, herunder ophævelse af accessorisk forældelse af rykkergebyrer, hvilket foreslås også at skulle gælde for rykkergebyrer på skattekontoen, rykkerproces og et nyt virkningstidspunkt for modregning. Der foreslås i relation til bestemmelser om morarenter i skatte- og afgiftslovgivningen også en række forskellige andre harmoniserings- og forenklingstiltag, som bl.a. har til formål at styrke samspillet mellem opkrævning og inddrivelse. Det drejer sig om afskaffelse af rentes rente for krav, der opkræves via skattekontoen, og en afskaffelse af forrentning af de bøder, der opkræves via skattekontoen. Afskaffelse af rentes rente vil gøre det enklere at administrere de betalinger fra virksomheder, som foregår via skattekontoen og dens tilhørende saldoprincip. Et yderligere element i renteharmoniseringen er indførelse af en ensartet forrentning af alle tvangsbøder, hvor der hidtil kun er blevet beregnet renter af tvangsbøder udstedt til virksomheder og opkrævet via skattekontoen. Fremover vil også tvangsbøder, der udstedes til personer, blive pålagt renter.
Skatteforvaltningen har endvidere ved en ”early warning” gjort opmærksom på, at Skatteforvaltningen ikke har mulighed for at inddrive krav vedrørende kildeskat i den situation, hvor kravet først konstateres efter, at et selskab eller en forening er solvent og frivilligt likvideret efter proklama, medmindre der fortsat eksisterer en restkoncern, som selskabet var sambeskattet med i det indkomstår, hvor kravet opstod.
Den nuværende retsstilling betyder, at der er en risiko for, at der ikke er nogen at rejse kildeskattekravet imod. Det foreslås derfor med lovforslaget at indføre en regel, der gør det muligt at rette et krav vedrørende kildeskat mod et solvent likvideret selskab eller forenings selskabsdeltagere, medlemmer, likvidator og bestyrelse.
Endelig lægges der i lovforslaget op til at indføre regler om sikring af rentekrav ved refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties.
Afslutningsvist foreslås det at fastsætte en bagatelgrænse for opkrævning af småbeløb i relation til for sent betalte motorkrav.
Såfremt lovforslaget bliver vedtaget i Folketinget, lægges der op til, at lovforslagets bestemmelser får virkning fra den 1. januar 2025, dog så forslaget om at afskaffe renters rente på skattekontoen og afskaffelsen af forrentningen af bøder på skattekontoen tidligst vil kunne træde i kraft den 1. januar 2026, da der er behov for systemudvikling.
Afslutning
Kontakt din daglige revisor eller Beierholms skatteafdeling, hvis du har spørgsmål.