Lønsumsafgift og koncerninterne udlån – ny praksis på vej?

Lønsumsafgift og koncerninterne udlån har hidtil ikke været en kombination, man ofte har skullet forholde sig til i praksis. Et nyt bindende svar fra Skatterådet sår dog tvivl, om der skal betales lønsumsafgift ved koncerninterne udlån. Vi gennemgår reglerne, den nye afgørelse og ser på, hvad konsekvenserne kan blive.

 

Koncerninterne udlån – en del af virksomheden

Det nye bindende svar fra Skatterådet behandler bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt koncerninterne udlån, f.eks. udlån fra moder- til datterselskab, skal anses som økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand.

Skatterådet konkluderer, at koncerninterne udlån er en del af den økonomiske virksomhed, selvom den ofte ikke betragtes sådan i logisk forstand.

Indtægterne fra udlån – altså renterne – er fritaget for moms. Derfor konkluderer Skatterådet, at indtægterne – fordi der er tale om økonomisk virksomhed - i stedet er omfattet af lønsumsafgiften. Det vil således være det udlånende selskab, der i givet fald vil skulle registreres for- og betale lønsumsafgift.

Imidlertid er det vigtigt at bemærke, at pligten til at betale lønsumsafgift kun vil være aktuel, når parterne i låneforholdet ikke er fællesregistreret. Er f.eks. moder- og datterselskab fællesregistreret for moms vil der derfor ikke opstå pligt til at betale lønsumsafgift ved udlån mellem parterne.

Lønsumsafgift hvordan?

Pligten til at lade virksomheden registrere for- og betale lønsumsafgift indtræder, når afgiftsgrundlaget overstiger DKK 80.000 årligt.

Hvordan afgiftsgrundlaget opgøres, og hvilken sats, der skal betales lønsumsafgift med, afhænger dog af det udlånende selskab.

Som udgangspunkt opgøres afgiftsgrundlaget efter den såkaldte metode 4, som beregnes ud fra overskud hidrørende fra den lønsumsafgiftspligtige aktivitet tillagt lønomkostninger, der kan henføres til aktiviteten. Lønsumsafgiften udgør 4,12 % af afgiftsgrundlaget.

Hvis de finansielle aktiviteter, herunder f.eks. udlån, er de dominerende i selskabet, kan de dog blive omfattet af den såkaldte metode 2, hvor afgiftsgrundlaget udelukkende opgøres på baggrund af lønomkostninger, der kan henføres til aktiviteten. Lønsumsafgiften udgør i dette tilfælde 15,3% af afgiftsgrundlaget.

Hvad med momsen?

Når virksomheder med momspligtige aktiviteter også oppebærer momsfritagne indtægter som en del af deres økonomiske virksomhed, har det i udgangspunktet den konsekvens, at deres ret til at fratrække moms på udgifter begrænses. Momsfradraget for fællesudgifter, der vedrører ”hele” virksomheden – f.eks. revisor, vil som udgangspunkt blive begrænset ud fra en omsætningsfordeling.

Imidlertid fastslår det bindende svar også, at indtægterne fra koncerninterne udlån skal anses som finansielle bitransaktioner i fradragsmæssig sammenhæng og derfor ikke skal indgå i beregningen af omsætningsfordelingen.

Det betyder altså, at renteindtægterne – selvom de er momsfritagne – som udgangspunkt ikke på virker retten til at fratrække moms på fællesudgifter. Hvis det udlånende selskab udelukkende har momspligtige aktiviteter ved siden af udlånene – f.eks. et holdingselskab, der leverer momspligtige varer eller ydelser til datterselskabet – vil retten til at fratrække moms altså som udgangspunkt ikke blive påvirket af udlånene.

Afsluttende bemærkninger

Vi assisterer gerne med en konkret bedømmelse af selskabers forhold – herunder om de kan blive omfattet af lønsumsafgift, og om en fællesregistrering eller andre tilretninger i forholdene måske kan være løsningen.

Kontakt os gerne

Har du spørgsmål til ovenstående nyhedsbrev, er du meget velkommen til at kontakte din daglige revisor eller Beierholms skatteafdeling.