Omnibuspakken

Det positive først

Det er helt fair at kalde de fire regelsæt komplicerede. Det er også fair at ønske sig ét fælles regelsæt i stedet for de fire, der i nogen grad overlapper hinanden. Med det sigte er Omnibuspakken en kærkommen trimning, strømlining og forenkling, som efterspørges af mange virksomheder.

Implementeringen af CSRD-kravene er gået hurtigt, meget hurtigt. Læringskurven har været stejl for alle parter: virksomheder, lovgivere og rådgivere. Samtidig har det været en udfordring at skaffe de nødvendige ressourcer og kompetencer. Et længere tilløb frem til de nye deadlines vil styrke både proces og resultat, sikre højere kvalitet og mindske presset på virksomhedernes ressourcer og deres strategiske ESG-indsatser.

Netop dette er afgørende. Den bæredygtige omstilling drives ikke (direkte) af rapporteringskrav – kravene sætter blot rammen. Omstillingen sker gennem handling: Action speaks louder than words! Rammer og krav er nødvendige for at undgå virksomheder flyver i blinde, men den reelle forandring sker, fordi virksomheder ser muligheder for værdiskabelse og forretning. Når ESG-indsatsen først er fokuseret og rapporteres, opstår dog en naturlig dynamik: De færreste virksomheder ønsker, at næste års bæredygtighedsrapport viser ringere resultater end året før. ESG-rapportering skubber derfor på forandring - også indirekte.

Kædeansvaret (CSDDD) omfatter som nævnt kun meget store virksomheder. Der bliver lempet på virksomhedernes civilretlige ansvar, så de ikke længere kan stilles til ansvar for deres handlinger (eller mangel på samme) og heller ikke idømmes bøder herfor. Umiddelbart kan de nye regler derfor synes negative, men det giver virksomhederne en chance, et pusterum, til at indføre gode og bæredygtige processer.

Uheldige konsekvenser

Virksomhederne skal disponere deres ressourcer og investeringer klogt. Usikkerhed og forvirring skaber ikke ligefrem forenkling. Tværtimod fører det til manglende fokus og dyrere processer. Så længe der er uklarhed om de endelige regler, risikerer vi, at omstillingen forsinkes, udskydes eller i værste fald går i stå. Selvom Kommissionen har fremsat sit forslag, vil der stadig gå en rum tid, før det er endelig vedtaget i EU, og måske endda i en anden udformning end forslaget. Hertil kommer, at direktivet efterfølgende skal indføres i dansk lov. I dette tidsrum, som sagtens kan vare 6-12 måneder, er der et limbo af usikkerhed, som forventeligt vil pause de fleste processer.

En mere balanceret løsning kunne have været en gradvis indfasning af kravene, herunder revisorerklæringen. Reglerne blev hastigt indført, men det er i sagens natur svært at rette og forbedre noget, som endnu ikke er blevet testet i praksis. De første bæredygtighedsrapporter med revisorerklæring er som sagt netop landet og giver værdifuld inspiration til næste bølge 
af virksomheder.

Netop revisorerklæringerne borger for kvaliteten af rapporteringen. Med det nye forslag bliver der for det første en højere grad af frivillighed i ESG-rapporterne, og for det andet bliver kvaliteten ikke efterprøvet af en uvildig revisor. Det skaber usikkerhed om rapporteringens pålidelighed, og det bliver også vanskeligere at sammenligne ESG-rapporterne virksomhederne imellem.

Taksonomien er selve hjørnestenen i Green Deal. Hvis den for de mange reduceres til et frivillig tilvalg, smuldrer grundlaget for, at finansieringsmotoren driver forandringen. Pengene skal flyde derhen, hvor investeringer objektivt set er bæredygtige. Det kan blive en udfordring for bæredygtige investeringsfonde, og uden den dynamik risikerer vi at undergrave interessen fra investorer, der ønsker at støtte - eller ser en forretning i – den grønne omstilling.

Det store billede

"Regeringen får ikke succes med sine klimamål, hvis ikke landets små og mellemstore virksomheder, SMV’erne, er med på omstillingen. SMV'erne udgør 99 pct. af de 300.000 danske virksomheder" (citat: SMVDanmark). 

Erhvervslivet spiller en afgørende rolle i den bæredygtige omstilling, men C25-virksomhederne kan kun flytte en lille del. Det store skifte skal drives af Danmarks SMV-segment. At fokusere udelukkende på de største virksomheder svarer til at satse alt på eliteholdet i en sportsklub uden at styrke og sikre bredden. En kortsigtet strategi.

Der tales meget om de over 1.000 datapunkter, men for mindre og mellemstore virksomheder (<750 ansatte) er det reelle antal langt lavere, hvis man fokuserer på minimumskravene. Mange datapunkter er frivillige, eller bliver først obligatoriske senere, mens andre blot dækker basale oplysninger, som antal ansatte, køn og anciennitet, dvs. data der allerede findes hos de fleste virksomheder.

Argumentet for at udskyde eller annullere kravene er ofte EU’s tab af konkurrenceevne. Men dette tab skyldes reelt mange faktorer, fx politisk usikkerhed, høje energiomkostninger, finansøkonomisk forsigtighed, lavere investering i teknologi og innovation, faldende arbejdsudbud...og ja, også regulering.

ESG-rapportering og krav til bæredygtig ansvarlighed er ikke en hindring for konkurrenceevne – tværtimod. ESG-performance er i sig selv et konkurrenceparameter.

For virksomheder kan det være svært at erkende. Kunderne vil måske ikke betale for bæredygtige produkter eller ydelser i dag, men det vil de måske om 5 år? En forretningsmodel tager tid at omstille og det kræver tilpasninger på flere niveauer – fra råvarer over supply chain til produktdesign, leverancemodeller og take-back ordninger. Nogen argumenterer for, at EU’s krav presser virksomhedernes ressourcer og forhindrer dem i at handle. Men vi skal starte et sted – og gerne på et datadrevet grundlag, ikke på mavefornemmelser.

Annullering og udsættelse af kravene er i nogen grad et tillidsbrud. Mange virksomheder har investeret massivt i at forberede sig, både hvad angår rapportering og adfærd, mens andre har valgt at afvente og nu belønnes for deres passivitet. Når de nye deadlines og krav nærmer sig, hvad er så det kloge valg? Det er at lytte til virksomhedens DNA: ”Hvilken virksomhed, vil vi være? Hvad vil vi stå for?” Think big! ”Hvis vi skal eksistere om 100 år ligesom de allerstørste, hvordan sikrer vi så forretningens bæredygtighed?”

ESG er ikke en byrde, men en adgangsbillet til fremtiden. Kunder og partnere vil fortsat stille krav og markedet efterspørger et fælles sprog for ESG. Noget at kommunikere ud fra, navigere  efter og omsætte til handling.

Udviklingen går heldigvis ikke i stå

Selvom rapporteringskravene er lempet, er der stadig væsentlige områder inden for bæredygtighed, som virksomheder bør adressere. Beierholm vil naturligvis kunne støtte sine kunder i disse initiativer, som nævnes nedenfor.

For de fleste virksomheder fører ESG-rapportering til en markant opkvalificering af viden og kompetencer inden for bæredygtighed. Den bidrager til et nyt strategisk fokus eller tilføjer strategien en nuance mere. Disse kompetencer er en investering i fremtiden, og for virksomheder, der endnu ikke er begyndt, er det et oplagt sted at starte. Det kan ske gennem kurser, workshops eller ved at in-source en dygtig ESG-specialist, der kan styrke bæredygtighedsarbejdet i den daglige drift.

Den dobbelte væsentlighedsanalyse (DMA) handler ikke kun om at filtrere og reducere oplysningskravene i CSRD. Den er i lige så høj grad en strategisk proces, der baserer sig på klassisk risikostyring og skaber forretningsmæssig fokus på både nødvendige og værdiskabende forandringer.

En nylig analyse af de første, offentliggjorte CSRD-rapporter viser, at de fleste oplysninger koncentrerer sig om klima og energi (E1), cirkulær økonomi (E5), medarbejdere i værdikæden (S2), ledelse (G1) og egne medarbejdere (S1) – i nævnte rækkefølge. Dette giver værdifuld indsigt i, hvor de fleste virksomheder rent strategisk kan og bør arbejde videre med bæredygtige forandringer og forbedringer – uanset rapporteringskrav.

Flere virksomheder vælger derfor at tilslutte sig det frivillige Science Based Target Initiative (SBTi) for at reducere CO2-udledning. Ofte sker tilslutningen til SBTi dog som respons på krav fra større kunder. Derfor er det afgørende, at virksomheder arbejder strategisk med CO2 -reduktion, herunder udvikler præcise, troværdige og detaljerede klimaregnskaber og -analyser.

Ud over klimaindsatsen spiller også strategiske initiativer for produktdesign, forbedring af biodiversitet (herunder reduktion af skovrydning) samt mangfoldighed, lighed og inklusion (DEI) en central rolle i de typiske bæredygtighedsstrategier.

Rapportering er om ikke andet, så på et mindre niveau, kommet for at blive. EU’s frivillige model for bæredygtighedsrapportering (VSME) giver mindre virksomheder mulighed for at tale samme ESG-sprog som de større aktører. Alt peger på, at Kommissionen med dagens udspil vil gøre denne frivillige rapporteringsstandard til ny best-practice for de virksomheder, der fremover falder uden for CSRD. Den frivillige standard gør det muligt at starte et sted, uanset virksomhedens størrelse.

Eller som en god kollega altid siger om ESG-rapportering: ”Lidt slår altid ingenting”. Det handler om at komme i gang, og blive bedre undervejs.