Pengetankreglen - successionsoverdragelse af selskaber

Overdragelse med skattemæssig succession betyder, at overdragelsen ikke udløser nogen avancebeskatning, men at erhververen overtager overdragerens skattemæssige anskaffelsessum, dvs. at avancebeskatningen udskydes til erhververen afstår aktierne/anparterne.

En af de afgørende betingelser for, at overdragelsen kan ske med succession er, at virksomheden i det selskab, som man overdrager aktier/anparter i, ikke i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse - den såkaldte pengetankregel.

Det er ikke i lovteksten angivet præcist, hvad der anses som passiv kapitalanbringelse. Domstolene, Landsskatteretten og Skatterådet har dog truffet en række afgørelser, der tager stilling til dette.

Pengetankreglen og denne praksis er beskrevet nedenfor.

Pengetankreglen

En af de afgørende betingelser for at overdrage aktier/anparter med skattemæssig succession er, at selskabets virksomhed ikke i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse.

Virksomheden i selskabet anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

• Handelsværdien af de aktiver, der anses som passiv kapitalanbringelse, udgør mindst 50% af handelsværdien af alle selskabets aktiver, enten på overdragelsestidspunktet eller som et gennemsnit for de seneste 3 regnskabsår
• Indtægterne fra de aktiver, der anses som passiv kapitalanbringelse, udgør mindst 50% af selskabets samlede indtægter, opgjort som et gennemsnit for de seneste 3 regnskabsår.

Disse opgørelser omfatter alene selskabets aktiver og indtægter (dvs. bruttoomsætning). Selskabets passiver og udgifter har således ingen betydning.

Passiv kapitalanbringelse

Højesteret har i en nylig dom – SKM2023.168.HR – fastslået, at de aktiver, der anses som passiv kapitalanbringelse, ikke alene kan afgrænses efter aktivets art, men at afgræsningen skal ske efter en konkret vurdering.

Der er dog to typer af aktiver, der som udgangspunkt anses som passiv kapitalanbringelse – nemlig finansielle aktiver og fast ejendom - dog med de undtagelser, der er beskrevet nedenfor. Herudover er der nu, efter den seneste praksis, også andre aktiver, der efter en konkret vurdering kan anses som passiv kapitalanbringelse, jf. nedenfor.

Finansielle aktiver

Alle finansielle aktiver er som udgangspunkt passiv kapitalanbringelse. Finansielle aktiver omfatter værdipapirer, kontanter og tilgodehavender, herunder koncerninterne tilgodehavender, samt efter praksis tilsvarende aktiver som f.eks. kryptovaluta og guldbarrer. Dette gælder som udgangspunkt, uanset om selskabet er næringsdrivende med disse aktiver.

Følgende finansielle aktiver anses dog ikke som passiv kapitalanbringelse:

• Varedebitorer, dvs. kortfristede tilgodehavender fra salg af varer eller tjenesteydelser
• Den del af kontantbeholdningen, der stammer fra modtagne forudbetalinger fra kunder og som bestemt til viderebetaling til selskabets underleverandører til den pågældende leverance til kunderne
• Aktier og anparter i andre selskaber, hvor selskabet har en ejerandel på mindst 25%. Her skal man i stedet medregne selskabets ejerandel af handelsværdien af det pågældende selskabs samlede aktiver og indtjening og den andel heraf, der anses som passiv kapitalanbringelse (den såkaldte transparensregel)
• Andele i andelsforeninger og andelsselskaber
• Ejerandele i andre selskaber på under 25%, hvis ejerandelen er en forudsætning for at kunne drive den aktive virksomhed i selskabet. Skatterådet har i SKM2023.288.SR fastslået, at en aktiebesiddelse på under 25% i et selskab var en forudsætning for, at selskabet kunne drive sin aktive transportvirksomhed som en del af et samarbejde med fælles logo m.v., og at denne aktiepost derfor ikke var passiv kapitalanbringelse.

Fast ejendom

Alle faste ejendomme er som udgangspunkt passiv kapitalanbringelse.

Det gælder dog ikke for følgende:

• Ejendomme, der anvendes i selskabets aktive virksomhed, dvs. drifts- og domicilejendomme. Denne undtagelse omfatter også ejendomme, der ejes af ét koncernselskab og udlejes til et andet koncernselskab, der anvender den i sin aktive erhvervsvirksomhed
• Udlejning af fast ejendom anses ikke som aktiv erhvervsvirksomhed. Afgrænsningen, af om der er tale om aktiv drift eller udlejning, er i praksis ikke helt klar. Skatterådet har i SKM2015.577.SR slået fast, at et parkeringshus anses for anvendt i aktiv drift og kom frem til samme resultat vedrørende en hotelejendom i SKM2021.446.SR. Skatterådet nåede dog i SKM2021.250.SR frem til, at en ejendom, der blev anvendt til kontorhotel, ikke var en driftsejendom, men skulle anses som en udlejningsejendom og dermed som passiv kapitalanbringelse
• Næringsejendomme, dvs. ejendomme ejet af selskaber, der driver næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom, og som er erhvervet med henblik på videresalg. Det forudsætter dog, at ejendommen ikke er eller har været udlejet, eller at der kun har været tale om helt midlertidig udlejning i en kortere periode
• Bortforpagtede landbrugs- eller skovejendomme. Undtagelsen forudsætter, at den pågældende ejendom er bortforpagtet. Landsskatteretten har i SKM2023.236.LSR fastslået, at et selskabs investering i en skovejendom i udlandet skulle anses som passiv kapitalanbringelse, da skovejendommen ikke var bortforpagtet, og da det i øvrigt ikke var dokumenteret, at selskabet deltog aktivt i driften heraf.

Andre aktiver

Højesteret har med SKM2023.168.HR fastslået, at de aktiver, der anses som passiv kapitalanbringelse, ikke alene kan afgrænses til finansielle aktiver og fast ejendom, men at afgræsningen i relation til andre aktiver skal ske efter en konkret vurdering.

Sagen vedrørte et selskab, der havde investeret i mindre andele i skattemæssigt transparente enheder (P/S’er), som ejede andele i vindmølleparker og solcelleanlæg, der skattemæssigt ikke anses som fast ejendom, men som driftsmidler.

Højesteret nåede efter en konkret vurdering frem til, at der var tale om passiv kapitalanbringelse, da investeringen måtte anses for at svare til investering i finansielle aktiver som aktier og obligationer. Det har formentlig også haft betydning, at selskabet efter det oplyste ikke på nogen måde var involveret i driften af de pågældende vindmølleparker og solcelleanlæg, men alene modtog sin andel af det løbende afkast.

Det er endnu usikkert, hvor stor rækkevidde denne dom får. Der er efter vores vurdering en risiko for, at Skattestyrelsen, på baggrund af dommen, vil søge at udvide området for, hvornår der foreligger passiv kapitalanbringelse ved investering i andre aktiver end finansielle aktiver og fast ejendom. Det er formentlig navnlig en risiko i de tilfælde, hvor selskabet ikke deltager aktivt i driften af aktivet, herunder hvor selskabet alene ejer en mindre andel heraf.

Hvis der er spørgsmål til ovenstående, eller behov for assistance til afklaring af, om en aktieoverdragelse kan ske med succession, er du velkommen til at kontakte din revisor eller Skatteafdelingen.