Udkast til lovforslag om lovliggørelse af udlån til ledelse og kapitalejere
Lovforslaget er en betydelig lempelse af de eksisterende regler for udlån til ledelse og kapitalejere. Det betyder ikke, at udlån til ledelsesmedlemmer og kapitalejere fremover bliver uproblematisk, idet der fortsat gælder visse grundlæggende betingelser for at foretage udlån, og at udlån fortsat kan medføre skattepligt.
Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finansloven for 2025 og medfører en grundlæggende ændring af mulighederne for, at et kapitalselskab kan udlåne til ledelse og kapitalejere.
Det foreslås, at selskabslovens restriktioner på ydelse af lån til ledelse og kapitalejere ophæves, hvilket som udgangspunkt indebærer lovliggørelse af ikke blot nye lån, men også eksisterende.
Dog vil forbud mod selvfinansiering fortsat gælde, og ledelsen har fortsat pligt til at sikre forsvarlighed i forhold til selskabets økonomiske situation, og at lånet ikke medfører en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller selskabets bekostning.
Det skal bemærkes, at der ikke er foreslået ændring af skattereglerne vedrørende lån til ledelse og kapitalejere, hvorfor udlån til fysiske kapitalejere med bestemmende indflydelse fortsat vil medføre skattepligtigt. Som led i den politiske aftale om iværksætterpakken er det dog aftalt at lempe beskatningen af aktionærlån, så der ikke vil ske beskatning flere gange. Dette forventes at få effekt fra den 1. januar 2026.
Lovforslaget forventes fremsat i november 2024, og der lægges op til, at lovændringerne træder i kraft den 1. januar 2025.
Kommentar
Forslaget indebærer betydelige administrative lempelser og større fleksibilitet for selskaber og kapitalejere i forhold til udlån. De danske regler følger herefter, hvad der er krævet efter EU’s selskabsretlige regler.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der efter ophævelse af reglerne fortsat vil være den rette beskyttelse af selskabets kapital, herunder beskyttelse mod, at selskabets kreditorer lider økonomisk tab. Dette baseres på øvrige krav i selskabsloven.
Det bemærkes hertil, at ledelsen i kapitalselskaber efter selskabsloven til enhver tid er forpligtet til at sikre en forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed, herunder at påse, at selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab.
Et forsvarligt kapitalberedskab indebærer, at ledelsen skal sikre, at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.
Det bemærkes desuden, at kapitalselskabets ledelse efter selskabsloven ikke må disponere således, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning. Endvidere må selskabets ledelse ikke efterkomme generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger truffet af andre selskabsorganer, hvis beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod lovgivningen eller kapitalselskabets vedtægter. Det er desuden en betingelse, at aftaler, som indgås mellem en enekapitalejer og kapitalselskabet, kun er gyldige, hvis de affattes på en måde, som senere kan dokumenteres (i praksis skriftligt), medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.
Det er således fortsat ledelsens pligt at sikre, at et eventuelt kapitalejerlån til en hver tid er forsvarligt ift. kapitalselskabets økonomiske situation, og at dispositionerne i øvrigt er lovlige efter selskabsloven. Manglende overholdelse heraf vil fortsat kunne straffes med bøde.
Afslutning
Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte din daglige revisor for en nærmere drøftelse herom.
Vi holder jer naturligvis opdateret i takt med, at lovforslaget forventeligt fremsættes og vedtages.
