M&A Kvartalsstatistik Danmark / Europa Q1 2024
Højdepunkter fra rapporten
Transaktionsvolumen i Danmark og Europa viser et attraktivt niveau i første kvartal af 2024 efter flere stærke år. Antallet af transaktioner i første kvartal af 2024 i Danmark følger i høj grad niveauet for samme kvartal sidste år med et mindre fald på 7%, hvilket ligeledes er tilfældet for antallet af transaktioner i Europa i forhold til samme kvartal sidste år. Sammenlignet med seneste kvartal (fjerde kvartal 2023) er salg af danske virksomheder steget med 24%.
Dette afspejler et sundt aktivitetsniveau og giver anledning til forsigtig optimisme for resten året, særligt med den rekordhøje aktivitet de seneste år taget i betragtning. Det høje aktivitetsniveau i Danmark og Europa afspejler generelt et stærkt marked, hvor den mindre nedgang sammenlignet med sidste års første kvartal ses som et udtryk for de fortsatte geopolitiske spændinger og underliggende usikkerhed på markedet i forbindelse med rentenedsættelser, amerikansk præsidentvalg m.v. Vi ser endvidere i Q1 2024, at finansielle købere udgør en større andel af transaktionerne, end tilfældet var gennem 2023.
”2024 starter ud som et lovende M&A-år, hvor vi ser en mindre stigning i transaktionsvolumen i Danmark sammenlignet med aktiviteten i fjerde kvartal 2023. Salget af danske virksomheder ligger på et stabilt niveau sammenlignet med samme kvartal sidste år, og indikerer en sund M&A-appetit fra danske sælgere, hvilket gør at vi fortsat ser lyst på transaktionsmarkedet for 2024.”
- Daniel Sand, Partner, Beierholm Corporate Finance.
Klik dig klogere i værdifuld viden - Læs den fulde M&A-rapport, som analyserer data og funderes i vores ekspertise og erfaring, som rådgiver i både danske og udenlandske transaktioner.
Vi kan også hjælpe dig
Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, og hvilke muligheder for rådgivning og sparring vi tilbyder, står vi altid klar til en indledende snak om din situation og dine behov.
Kontakt os, så vi sammen kan drøfte markedet for transaktioner inden for din branche generelt og mulighederne for din virksomhed specifikt